Prøv avisen

RAF-terrorist beder søn til mordoffer om tilgivelse

Den vesttyske arbejdsgiverformand Hanns Martin Schleyer blev bortført af RAF-terrorister den 5. september 1977. De venstreekstremistiske terrorister sendte flere gange billeder af den kidnappede til medierne for at bevise, at han var i live som her 31 dage efter bortførelsen. Schleyer blev dræbt den 18. oktober 1977 efter 43 dage i RAF-fangenskab. Foto: AP

For første gang siden drabet på den bortførte arbejdsgiverformand Hanns Martin Schleyer for 40 år siden har et tidligere medlem af terrorgruppen Rote Armee Fraktion søgt forsoning med offerets yngste søn

Hver eneste dag i 40 år har den 63-årige tysker Jörg Schleyer været plaget af ubesvarede spørgsmål omkring sin far, arbejdsgiverformanden Hanns Martin Schleyers, død. Hvem myrdede hans bortførte far den skæbnesvangre dag den 18. oktober 1977? Hvorfor? Og havde faderen et budskab til sin hustru og sine tre sønner, inden den ansigtsløse terrorist trykkede på aftrækkeren i kulminationen på den mest traumatiserende periode i efterkrigstidens Vesttyskland?

Hidtil er Jörg Schleyer blevet mødt af tavshed fra tidligere medlemmer af den venstreekstremistiske terrorgruppe Rote Armee Fraktion, som med en række drab og kidnapninger eskalerende i 1977 vakte rædsel i Vesttyskland i det, der blev kendt som ”det tyske efterår”. Men nu fire årtier efter har et tidligere RAF-medlem, den 67-årige Silke Maier-Witt, som var involveret i kidnapningen af Schleyer, brudt tavsheden. Onsdag i sidste uge mødtes hun ansigt til ansigt med Jörg Schleyer, som er den yngste af offerets efterladte sønner.

”Det lyder så banalt,” sagde Silke Maier-Witt ifølge den tyske avis Bild, som arrangerede mødet mellem de to i den makedonske hovedstad, Skopje, hvor den tidligere terrorist i dag bor.

”Men som det første ønsker jeg at bede om tilgivelse. Det hjælper ikke meget, men jeg tror, det er gået op for mig, at jeg altid har undgået konfrontationen. Jeg har egentlig altid forsøgt at arbejde med det. Men den direkte konfrontation med for eksempel Dem har jeg ikke søgt. Det vil jeg også undskylde for. For så megen tid er jo allerede gået. Jeg kunne allerede for længe siden have forsøgt, af mig selv … Det var en særlig fejhed, som jeg afskyr nu,” sagde Silke Maier-Witt, som har afsonet 10 års fængsel for sin rolle i kidnapningen og mordet på Hanns Martin Schleyer.

Det var hende, der i sin tid bekendtgjorde mordet over for fransk og tysk presse efter at have modtaget et opkald på en bar i Frankfurt fra et andet RAF-medlem om eksekveringen. Kidnapningen skulle sammen med kapringen af et Lufthansa-fly til Somalias hovedstad, Mogadishu, have presset de tyske myndigheder til at løslade RAF-lederne Gudrun Ensslin, Andreas Baader og Jan-Carl Raspe, som sad fængslet i det topsikrede Stammheim-fængsel. Men det kaprede fly blev stormet af tyske specialstyrker tidligt om morgenen den 18. oktober 1977, hvor de tre topterrorister begik selvmord i fængslet.

”Efter 43 dage har vi gjort en ende på Hanns Martin Schleyers miserable og korrupte eksistens,” lød det i den meddelelse, som Maier-Witt formidlede til medierne dagen derpå.

”Hr. Schmidt (daværende forbundskansler Helmut Schmidt, red.), der i sin magtkalkule fra begyndelsen har spekuleret i Schleyers død, kan samle ham op i Rue Charles Pegui i Mühlhausen i en grøn Audi 80 på Bad Homburg-nummerplader. I vores smerte og vrede over massakrerne i Mogadishu og Stammheim er hans død uden betydning,” lød det fra terroristerne.

Forud for mødet mellem Silke Maier-Witt og Schleyers søn havde den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, i forbindelse med 40-årsdagen for mordet inviteret Schleyers sønner og andre efterladte til præsidentpaladset Bellevue i Berlin.

”Jeg vil gerne gøre det meget klart for de gerningsmænd, der har været tavse i mange år nu, at de gør sig skyldige for anden gang – skyldige over for ofrenes slægtninge, ikke juridisk, men moralsk. Hvis De besidder den rygrad, som De så ofte har betvivlet hos andre, så taler De, så blotlægger De alle gerningerne i detaljer,” lød opfordringen fra statsoverhovedet.

Men trods sin meddelagtighed kan Silke Maier-Witt ikke fortælle, hvem der henrettede Jörg Schleyers far med tre skud i hovedet, bedyrer hun. Hun mødte aldrig arbejdsgiverformanden og ved ikke, hvem morderen er, hævder hun. Men hun fik et godt indblik i de seks uger, han blev holdt som gidsel forud for mordet, idet hun havde til opgave at transskribere terroristernes båndede ”forhør” af ham.

”Jeg husker, at din far sagde, at hvad angik kapitalisme og imperialisme, så var tingene ikke så simple, som vi troede,” sagde hun til sønnen under deres mere end syv timer lange samtale i Skopje.

Hun tilføjede, at hun havde hørt, at den kidnappede og terroristerne, som vogtede over ham, havde udviklet en relation og førte samtaler, hvor Schleyer blandt andet ”belærte” dem ud fra deres ”naive” spørgsmål.

RAF havde som mål at skabe en marxistisk-leninistisk revolution, som skulle omstyrte den amerikanske kapitalisme og det ”fascistiske” Vesttyskland, som på det tidspunkt stadig havde en lang række tidligere nazister siddende i embedsværket. Hanns Martin Schleyer havde selv en fortid som nazist.

Jörg Schleyer brugte det meste af den godt syv timer lange samtale på at udspørge Silke Maier-Witt om detaljer i forbindelse med faderens død.

”Ville min far have overlevet, hvis de fængslede i Stammheim ikke havde begået selvmord?”, spurgte han.

”Jeg tror det ikke. Det var blot et kæmpe nederlag. Nej, jeg tror ikke, det havde været muligt. Desværre ikke,” svarede hun og fastslog, at ”han blev henrettet”.

”En af dem (terror-medlemmerne, red.) havde sagt til mig, at vores udgangspunkt var, at vi aldrig igen ville have sådan en som Hitler – og så greb vi selv til sådanne midler som et nakkeskud. Altså virkelig samme metode – puha.”

Mordet på Schleyer blev kulminationen på det tyske efterår, men først i 1998 nedlagde Rote Armee Fraktion sig selv efter at have dræbt i alt 34 mennesker. Den folkelige opbakning til RAF forud for det tyske efterår og mordet på Schleyer var stor, og selv i nyere tid er folk uenige om synet på gruppen. Ifølge en meningsmåling fra 2007 mente 51 procent, at medlemmerne var brutale kriminelle, mens 30 procent mente, at de blot var vildledte mennesker, som søgte at forbedre verden, og 19 procent svarede, at de var i tvivl.

Tre tidligere medlemmer, som tilhører den såkaldte tredje generation af RAF, er stadig på flugt og menes at stå bag otte røveriforsøg og røverier de seneste fem år.