Prøv avisen

Rapport om global ulighed ”er næsten demagogisk”

Bill Gates er ifølge Oxfams rapport en af de otte mænd, der ejer lige så meget som halvdelen af jordens befolkning. Foto: Seth Wenig/AP

Verdens otte rigeste ejer lige så meget som halvdelen af Jordens befolkning ifølge en ny Oxfam-rapport. Men gør de nu også det? Rapporten har mødt kritik fra flere sider

De otte rigeste mennesker i verden med Microsoft-stifteren Bill Gates i front sidder på en lige så stor formue som klodens 3,6 milliarder fattigste og altså halvdelen af Jordens befolkning. Det konkluderer den internationale udviklingsorganisation Oxfam, der arbejder for at mindske ulighed og fattigdom, i en ny rapport, der har skabt røre i medier verden over. Tallet kan næsten synes næsten uvirkeligt. Og det mener kritikerne da også, det er.

Oxfam er kommet frem til tallet otte ved at gennemgå erhvervsmagasinet Forbes’ liste over verdens rigeste personer, som derefter er blevet sammenlignet med den schweiziske storbank Credit Suisses opgørelse over klodens samlede velstand. Og det mener blandt andre den tyske avis Süddeutsche Zeitung er forbundet med for stor usikkerhed til, at man kan sige noget meningsfuldt om.

Andre kritiserer måden, Oxfam når frem til sit facit på. Rapporten er baseret på formuestørrelser, det vil sige aktiver minus gæld. Problemet ved at gøre formuer op på den måde er ifølge professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Martin Paldam, at det kun viser en meget lille del af det samlede billede.

”Det er alt for ensidigt kun at kigge på formuer. Vil man sige noget meningsfuldt, er man nødt til også at inddrage faktorer som købekraft og indkomst. Måden, Oxfam har valgt, er den mest ekstreme, og jeg vil næsten kalde det demagogisk,” siger han.

Kort sagt er pointen, at gæld ikke er lig med fattigdom. En dansk studerende, der ejer i en andelsbolig i en universitetsby, skylder ganske vist penge i banken. Men den studerende er ikke desto mindre rigere end en gennemsnitsborger fra verdens fattigste land, Den Demokratiske Republik Congo, der ikke har gæld, men som ifølge den amerikanske efterretningstjeneste CIA har en forventet årsindkomst på omkring 5500 kroner.

Derfor er det ærgerligt, at Oxfam bringer et fortegnet billede, mener Martin Paldam, for man risikerer at skygge for et meget reelt problem:

”Der er en klar tendens til, at uligheden mellem den absolutte top og resten af befolkningen stiger. Derfor burde Oxfam ikke give sine modstandere mulighed for at så tvivl om validiteten af deres rapport, for det er ikke interessant, om det er otte mennesker eller 100 mennesker, der ejer det samme som halvdelen af jordens befolkning. Det interessante er, at det uanset det nøjagtige antal er en grotesk situation.”

International chef i Oxfams danske afdeling Oxfam Ibis, Lars Koch, afviser kritikken.

”Hvis vi fjernede gæld fra ligningen, ville det i stedet være de 56 rigeste, der sad på samme formue som 3,6 milliarder, så forskellen er minimal,” siger Lars Koch, der også afviser, at Oxfam ikke forholder sig til andre faktorer som indkomst.

”I den samlede rapport redegør vi også for udviklingen i indkomstulighed, så det er ikke et spørgsmål om, at vi udvælger belejlige fakta. Sådan lyder det endda fra de rigeste selv. World Economic Forum peger netop på økonomisk ulighed som den største trussel lige nu. Det her er et forsøg på at råbe verden op, for vi står overfor et helt ekstremt strukturelt problem, der underminerer både politik og økonomi,” siger Oxfam Ibis-chefen med henvisning til World Economic Forum, der i dag indledes i Davos, Schweiz.

Her mødes verdenseliten for at diskutere klodens største udfordringer, og et af de vigtigste punkter på dagsordenen er netop den stigende ulighed mellem klodens absolut rigeste og alle de andre. De ”99 procent”.

Også Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet og uddannet økonom, blåstempler rapporten.

”Jeg er ikke enig i, at Oxfams måde at gøre det op på, er misvisende. De sætter måske nok problemstillingen på spidsen, men det er tendensen i dag, at den nuancerede debat har trangere kår. Det står hævet over enhver tvivl, at uligheden stiger, og det skyldes i høj grad formuefordelingen. De store formuer, der er samlet på få hænder, genererer enorme afkast, og de er derfor en væsentlig kilde til ulighed.”