Prøv avisen

Rapport: Vi spiser et kreditkort om ugen

En kvinde med sin indkøbsvogn i et supermarked i Los Angeles. Et studie fastslog tidligere i år, at flaskevand fra fødevaregiganten Nestle er forurenet med plastikpartikler. En stor australsk rapport viser, at det gælder al flaskevand og vand fra haner. Foto: Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix

Verdens borgere indtager eller indånder betydelige mængder af mikroskopiske plastikfibre, siger forskere i ny rapport. I gennemsnit er det fem gram om ugen.

Folk i hele verden spiser eller indånder partikler af mikroplastik i et omfang, der svarer til at spise et kreditkort hver uge.

Det konkluderer en australsk rapport, der blev offentliggjort onsdag.

Det er Verdensnaturfonden (WWF), der har bedt forskere på University of Newcastle om at undersøge omfanget.

- Ikke nok med at plastik forurener vores verdenshave og vandveje og dræber livet i vandet. Det er også inde i os, konstaterer WWF's generaldirektør, Marco Lambertini.

Forskere er dog ikke enige om, hvorvidt man kan blive syg af at indtage og indånde partikler af plastik, der måler fra en millimeter til tusindedele millimeter.

De ofte usynlige partikler kommer mest fra vand i vandhanen og i flaskevand. Men de spores også i betydeligt omfang i skaldyr, øl og salt.

- I vand er det oftest fibre, som komme fra industrier, siger Thava Palanisami fra University of Newcastle.

- De frigives sammen med andre gasser og kemikalier, og de kan i sidste ende synke ned i vandområder, og det leder dem ind i drikkevand, siger han til den australske tv-station ABC.

Hvis det er en trøst, så er Europa ikke så hårdt ramt som andre dele af verden.

Ikke al plastik og dets partikler udledes i naturen, men omfanget taler sit eget sprog, fastslår rapporten.

- Siden 2000 har verden produceret lige så meget plastik, som det har gjort tilsammen i alle de foregående år. En tredjedel af det lækkes i naturen, hedder det.

Rapporten fra University of Newcastle bygger på 52 forskellige forskningsstudier.

Forskerne påpeger selv, at nogle af deres antagelser og fremskrivninger kan anfægtes. Derfor opfordrer de videnskabsfolk rundt om i verden til at bygge videre på deres resultater.

En af antagelserne er, at plastikpartiklerne kan være en fare for helbredet. Andre eksperter er skeptiske.

- Baseret på de beviser, der lige nu er tilgængelige, så tror jeg ikke, at sundhedseffekten af mikroplastik skal give anledning til større bekymring, siger økologiprofessor Alastair Grant fra det britiske University of East Anglia til nyhedsbureauet AFP.

Men det betyder ikke, at plastik ikke er et stort problem, påpeger han.

- Det, der behøves, er politisk og økonomisk handling, der vil reducere mængden af plastik - som bliver til affald i miljøet - og som samtidig opmuntrer til genbrug, siger han.

Medier og internationale miljøorganisationer har senest kunnet fortælle om plastikaffald, der sendes fra rige lande til fattige lande.

Meningen med affaldet har været, at det skulle indgå i genbrug, men det er i stedet blevet brændt eller smidt i naturen.

- Dette vil sandsynligvis være meget mere skadeligt for sundheden end et lille antal plastikpartikler i mad og vand, mener Grant.

I den australske rapport fremgår det, at ikke alle dele af verden er lige hårdt ramt af partiklerne.

I USA indeholder 94,4 procent af vandet, der er målt fra vandhaner, plastikfibre. Det er 9,6 fibre per liter.

Europæisk vand er mindre forurenet. Her findes fibre kun i 72,2 procent af vandet fra vandhane med 3,8 fibre per liter.

/ritzau/