Trods befrielse fra IS: Raqqa er stadig en del af den syriske borgerkrig

Selvom Islamisk Stat er besejret i sin hidtidige hovedby, er Raqqas – og Syriens – fremtid langtfra afgjort. Byen er fortsat en vigtig brik i borgerkrigen mellem præsident Bashar al-Assads styrker og en række oprørsgrupper. Nu er bolden givet op på ny, for Assad ønsker at genvinde kontrollen med hele landet

Oprørsgruppen Syriens Demokratiske Styrker er lykkedes med at besejre Islamisk Stat i storbyen Raqqa i Syrien, men det store spørgsmål er nu, hvem der fylder magttomrummet ud.
Oprørsgruppen Syriens Demokratiske Styrker er lykkedes med at besejre Islamisk Stat i storbyen Raqqa i Syrien, men det store spørgsmål er nu, hvem der fylder magttomrummet ud. Foto: AP/ritzau.

Der er blevet jublet blandt soldaterne fra oprørsgruppen Syriens Demokratiske Styrker, SDF, de seneste dage, efter at det lykkedes dem at besejre de sidste vigtige bastioner for Islamisk Stat, IS, i storbyen Raqqa i den nordlige del af Syrien.

”Befrielsen af Raqqa er en triumf for menneskeheden, især kvinderne, som led mest under IS. Det er en redning af viljen til at leve et anstændigt liv. Det er et nederlag for mørkets kræfter,” sagde Ilham Ahmed, et ledende medlem af SDF’s politiske gren, i tirsdags til det amerikanske nyhedsbureau AP.

Tilbage står, at selvom IS nu er jaget ud af det selvudråbte kalifats hovedstad, har freden ikke indfundet sig. Den syriske borgerkrig fortsætter på sjette år, og præsident Bashar al-Assad har gentagne gange givet udtryk for, at han ikke helmer, før han og den syriske hær igen kontrollerer hele landet. Omvendt er SDF, der består af en alliance af primært kurdiske og arabiske militsfolk, modstandere af Assads styre og ønsker demokratiske reformer.

”Det store spil afhænger af, hvem der kan skabe sikkerhed i byen. Nu er Raqqa befriet for IS, men der er andre, der ønsker byen og ønsker at kontrollere den. Spørgsmålet er, hvem der fylder magttomrummet ud efter IS,” siger Lars Cramer-Larsen, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med særlig viden om Syrien og borgerkrigen.

Han peger på, at oprørsgruppen SDF, som militært støttes af USA, har planer om at lade Raqqa etablere et civilt selvstyre, et slags byråd, men at det kun kan få succes hos indbyggerne, hvis det er i stand til at levere helt basale ydelser som vand, strøm og telefoni.

Lige nu er store dele af byen smadret, og det vil kræve enten store investeringer fra udlandet eller samarbejde med Assad-regimet at få forsyningerne til at fungere igen.

”USA har allerede sagt, at man ikke vil ind og stå for nationsopbygning, så det er usikkert, hvor mange penge der vil komme til Raqqa fra den kant. Assad kan man måske godt forhandle en aftale med – hans statslige teleselskaber sørgede for kommunikationen, da IS var ved magten – men det er ikke ensbetydende med, at Assad ønsker at overlade byen til SDF. Der er en alvorlig fare for, at Assad i sidste ende vil gå efter at generobre Raqqa,” siger Lars Cramer-Larsen.

Den syrisk-amerikanske seniorforsker og forfatter Omar Imady fra Center for Syrienstudier ved St Andrews-universitetet i Skotland fremhæver, at befrielsen af Raqqa ideelt set burde bringe hele kampen i Syrien tilbage til spørgsmålet om politiske reformer, nu hvor den territoriale trussel fra Islamisk Stat er væk. Men han tvivler på det.

”Overgangen til demokrati er ikke et mål for hverken Rusland eller USA,” siger han.

Set med Omar Imadys øjne står Assad usvækket, selvom SDF har indtaget Raqqa.

”Befrielsen af Raqqa er ikke ensbetydende med et nederlag for Assad. Han har vundet mange sejre takket være støtten fra Rusland og Iran. Det er meget sandsynligt, at det ender med, at SDF må forlade Raqqa,” siger han.

Samme bekymring har Søren Schmidt, lektor ved institut for kultur og globale studier ved Aalborg Universitet og ekspert i Syrien. Kampen mod Islamisk Stat har for en stund lagt en dæmper på uenigheden mellem de forskellige parter i den syriske borgerkrig, men nu er bolden givet op på ny.

”Krigen slutter ikke i overmorgen. Nu begynder den voldsomme kamp mellem de regionale kræfter. Assad går efter at genvinde Syrien fuldt og helt, og Iran vil formentlig støtte ham meget langt, især efter Donald Trumps hårde udmelding om, at forholdet til Iran skal revideres. Det gør det endnu mere betydningsfuldt for Iran at sikre sig, at det er deres mand i Syrien, der får kontrollen,” siger han.

Sune Haugbølle, lektor i globale studier ved Roskilde Universitet, hvor han blandt andet forsker i Syrien, er knap så pessimistisk. I hvert fald på kort sigt. Han vurderer, at den nye situation i Raqqa kan ende med en lokal våbenhvile- og samarbejdsaftale mellem Assads regime og SDF i stil med den række aftaler, der er indgået siden sommeren med forskellige oprørsstyrker i Syrien.

”Byen har brug for strøm, vand og så videre, og det kan Assad levere. Lige nu og her er han heller ikke interesseret i en militær konfrontation,” siger Sune Haugbølle.

Hvordan fremtiden på længere sigt tegner sig for Raqqa, tør han dog ikke spå om.

”Vi vil se et forsøg på at skabe et lokalt civilt styre, men Raqqa vil stadig være en ’lomme’ i borgerkrigen, som måske vil ende med at falde til Assad.”