Kun syv uger efter den franske valggyser i april, der gav Emmanuel Macron fem år mere på præsidentposten efter en duel med den højrenationale kandidat Marine Le Pen, skal franskmændene igen til valg.
Denne gang er det medlemmerne af landets parlament, der skal udpeges. Og denne ”tredje halvleg” folder sig ud, som var det et andet land med en helt anden vælgerbefolkning, som går til valg med helt andre valgtemaer.
Nu er det nemlig ikke Marine Le Pen og højrefløjen, der sætter dagsordenen med fokus på indvandring og Frankrigs nationale identitet.
Det gør i stedet venstrefløjen og dens leder, Jean-Luc Mélenchon, som nu er blevet Emmanuel Macrons hovedmodstander takket være en nyslået venstrekoalition mellem Mélenchons parti "Det rebelske Frankrig" og De Grønne samt Socialistpartiet og kommunisterne.
”Mélenchon som premierminister,” lyder det slogan, som den såkaldte Nye Folkelige, Grønne og Sociale Union, Nupes, går til valg på. Og den ligger i front i meningsmålingerne med 28 procent af stemmerne mod 27 procent til Emmanuel Macrons parti, Ensemble.
”På søndag skal vi give præsidenten den valglussing, han fortjener,” lyder det fra venstrefløjslederen Mélenchon, som kun var 1,2 procent fra at overhale Marine Le Pen ved præsidentvalget og stiller vælgerne i udsigt, at de nu kan omgøre resultatet fra april ved at stemme massivt på den nye alliance.
På valgaftenen den 24. april lovede Marine Le Pen også sine vælgere, at de ville få en ny chance ved parlamentsvalget. Men siden har den højrenationale leder været næsten usynlig.
”Hun har stort set ikke ført valgkamp,” fortæller politologen Olivier Rouquan fra den statslige forskningsinstitution CNRS.
”Efter valgnederlaget er hun formentlig under pres internt i partiet, hvor hendes strategi om at gøre partiet mere stuerent møder kritik fra en mere radikal fløj,” vurderer han.
Sundhedsvæsenet på dagsordenen
Det giver en helt anden valgkamp, der domineres af sociale spørgsmål som inflation og især sundhedsvæsenet, som engang var Frankrigs stolthed, men som to ud af tre franskmænd nu er utilfredse med og betegner som dårligt.
Coronakrisen afslørede, at det hospitalsvæsen, de betragtede som et af verdens bedste, måtte sende patienter til Tyskland på grund af mangel på intensivsenge.
Og mange landdistrikter betegnes som ”sundhedsørkener” med så stor mangel på praktiserende læger, at folk står uden praktiserende læge, når deres hidtidige læge går på pension.
”Vi er fuldstændig overladt til os selv,” har den 78-årige Gérard Soury fortalt til lokalavisen l’Eveil Normand i Normandiet, efter at hans kone under en indlæggelse måtte ligge i en våd seng en hel nat, fordi der ikke var personale til at hjælpe hende på toilettet.
Tirsdag demonstrerede de hospitalsansatte foran sundhedsministeriet i Paris samt i et halvt hundrede byer landet over med krav om en kriseplan de franske hospitaler, som ifølge sundhedspersonalets organisationer er på sammenbruddets rand.
”Folk vi dø henover sommeren,” advarer formanden for de franske skadestuelægers organisation, Patrick Pelloux, i ugemagasinet l’Obs.
Skadestuerne er blevet orkanens øje i kritikken af den hospitalskrise, der er blevet et af valgkampens mest brændende spørgsmål. 120 af landets 650 franske skadestuer er helt eller delvist lukket, enten om aftenen eller i weekenden af mangel på personale.
Og andelen vil vokse, når læger og sygeplejersker skal på sommerferie, vurderer sundhedspersonalets organisationer.
”Skadestuerne er blevet det mest synlige symptom på krisen i det franske sundhedsvæsen,” siger Pierre Schwob, sygeplejerske og formand for skadestuepersonalets organisation Inter-Urgences, der tirsdag havde kaldt til demonstration sammen med otte andre sundhedsfaglige organisationer.
”Over de seneste ti år er så mange sengepladser blevet nedlagt, og der er så stor mangel på personale, at sundhedsvæsenet er ved at eksplodere,” siger Pierre Schwob.
Udkantens talsmand
Utilfredsheden med sundhedsvæsenet tillader dermed venstrefløjskandidaten Jean-Luc Mélenchon at gøre sig til talsmand for det udkantsfrankrig, som ellers betragtes som Marine Le Pens kernevælgere. Og Emmanuel Macron har måttet nedsætte en haste-kommission, som inden udgangen af måneden skal komme med forslag til forbedringer på skadestuerne.
"Jean-Luc Mélenchon har været i stand til at skabe en ny magtbalance i det politiske landskab,” noterer Olivier Rouquan.
”Modsat præsidentvalget, hvor venstrefløjen var splittet, har Jean-Luc Mélenchon haft held til at samle venstrepartierne i en alliance. Nu er det højrefløjen, der er kendetegnet af splittelse mellem den højreradikale Eric Zemmour og Marine Le Pen,” siger politologen.