Red Barnet i historisk appel: Millioner af børn på randen af sult

En kombination af coronapandemi, klimaforandringer og væbnede konflikter har resulteret i, at sult og underernæring er vokset til rekordhøje niveauer. Og det er ikke let at trække opmærksomhed til kriser som denne, siger Red Barnet

I Den Demokratiske Republik Congo er 1,1 millioner børn under fem år er i fare for at blive ramt af sult og mangel på fødevarer.
I Den Demokratiske Republik Congo er 1,1 millioner børn under fem år er i fare for at blive ramt af sult og mangel på fødevarer. Foto: Goran Tomasevic/Reuters/Ritzau Scanpix.

For første gang i årtier stiger antallet af børn, der sulter. Og bliver der ikke reageret nu, kommer det til at få fatale konsekvenser for de mere end 5,7 millioner børn under fem år, der står på randen af sult, og for de yderligere 13 millioner børn under 18 år, der risikerer at lide under ekstrem madmangel verden over.

Det advarer Red Barnet om i en historisk stor appel, som organisationen netop har udsendt.

”Vi står i en global sultekrise. Hvis ikke vi griber ind nu, ser vi mulig hungersnød i en række lande,” siger Kristine Mærkedahl Jensen, international souschef i Red Barnet.

Værst står det til i Den Demokratiske Republik Congo, hvor 1,1 millioner børn under fem år er i fare for at blive ramt af sult og mangel på fødevarer. Samtidig står næsten hvert andet barn under fem år i Afghanistan over for akut underernæring og har brug for livreddende behandling.

Også børnene i Syrien, Burkina Faso og Yemen er hårdt ramt, oplyser Red Barnet.

Det er kombinationen af coronapandemi, klimaforandringer og væbnede konflikter, som har resulteret i, at sult og underernæring er vokset til rekordhøje niveauer, forklarer Kristine Mærkedahl Jensen.

”Mange af stederne ser vi katastrofer, der relaterer sig til klimaforandringer. Og der, hvor folk i forvejen er meget fattige og udsatte, måske fordi der allerede er en konfliktsituation, betyder det, at deres fødevaresituation bliver endnu mere usikker. Derudover har pandemien gjort de økonomiske forhold meget værre i mange af landene. Det er en nedadgående spiral med en række faktorer, der gør, at vi er i denne situation,” siger hun.

I Syrien er niveauet af sult efter 10 års borgerkrig steget med 56 procent mellem 2019 og slutningen af 2020. Nu har to ud af tre personer brug for hjælp til at få mad. En af de mange, der er blevet ramt af sultkrisen, er Hasna – en 23-årig syrisk kvinde, der er flygtet fra sit hjem i det nordøstlige Syrien med sin 18 måneder gamle søn Marad.

”Jeg så, at hans helbred begyndte at blive dårligt. De målte hans arm og sagde, at han var underernæret. De målte også min og sagde, at jeg også var underernæret. Jeg kunne ikke gøre noget. Jeg gik tilbage til teltet og begyndte at græde,” siger Hasna til Red Barnet.

I de kommende måneder forsøger Red Barnet at indsamle 130 millioner dollars, svarende til omkring 810 millioner danske kroner, hvilket er den største appel i ngo’ens historie. Pengene skal bruges på blandt andet ernæringsprogrammer og sikring af rent drikkevand, forklarer Kristine Mærkedahl Jensen, der også håber, at regeringer og det internationale samfund vil reagere.

Det er ikke første gang i år, at verdenssamfundet gøres opmærksom på en alarmerende fødevareusikkerhed. Som omtalt i Kristeligt Dagblad advarede to FN-organisationer i april i en rapport om, at hvis ikke verdens lande reagerede hurtigt, ville flere end 34 millioner mennesker i 20 lande og regioner verden over opleve sult, og mange ville dø.

Men det er ikke let for kriser som denne at få nok opmærksomhed, forklarer Kristine Mærkedahl Jensen.

”Det er svært at råbe op om teser, hvor der skal sættes ind forebyggende. Men vi skal jo netop gribe ind nu, før vi ser de forfærdelige billeder af børn med udspillede maver og ribben, som stikker i øjnene på folk. Reagerer vi ikke nu, kommer vi til at se børn og familier dø i et helt andet omfang, end de gør nu,” siger hun.