Prøv avisen

Reddere har nu fundet de fleste overlevere

Rescue workers search for victims in the rubble in Rikuzentakata, northern Japan after the magnitude 8.9 earthquake and tsunami struck the area, March 13, 2011. Japan faced a growing humanitarian crisis on Sunday after its devastating earthquake and tsuna Foto: Lee Jae-Won

Redningsarbejdet i Japan er nået til et punkt, hvor det bliver svært at finde overlevende, vurderer ekspert

De mange tusinde redningsarbejdere, der er på udkig efter overlevende fra katastrofen fredag i Japan, nærmer sig et kritisk tidspunkt.

Det fortæller Flemming Nielsen, der er souschef i Beredskabsstyrelsens internationale kontor.

- Inden for 72 timer kan man redde flest mulige mennesker. Vi begynder at nærme os den grænse, så på nuværende tidspunkt vil man have reddet mange af de mennesker, som er lette at komme til i bygningerne, siger han til Ritzau.

Flemming Nielsen beskriver, at redningsarbejdet efter jordskælvet og tsunamien på den måde er gået ind i en ny fase.

- Nu går man ind i en fase, hvor man leder efter folk, der ligger langt inde i bygningerne. Til det bruger man hunde, elektronisk lytteudstyr eller infrarødt udstyr.

- Finder man folk, begynder man at fjerne konstruktionsdele og lave tunneler for at få dem befriet. Her bliver det rigtigt farligt, blandt andet på grund af efterskælv, siger han og konstaterer, at håbet om at finde overlevende svinder time for time.

Efter jordskælvet og den efterfølgende tsunami ramte Japan, har Danmark tilbudt at stille redningsfolk til rådighed.

Endnu har japanerne ikke bedt danskerne om assistance, og på den baggrund finder Flemming Nielsen det usandsynligt, at danskere vil drage til Japan.

- Hvis vi tager af sted i dag, så vil vi først være derude, når der kun er ganske få overlevende at finde, forklarer han.

De japanske myndigheder vurderer, at flere end 10.000 har mistet livet som følge af naturkatastrofen.

Søndag meddelte landets regering, at man med 100.000 yderligere soldater de næste dage vil fordoble antallet, der leder efter overlevende.