Prøv avisen

Reformtrætte grækere på Lesbos: Vi er lettede over klart nej ved folkeafstemning

Mange græske vælgere føler ovenpå nej'et ved folkeafstmningen, at de kan ranke ryggen igen efter fem års smalhals på grund af krisen. Foto: Jakob Dall

Et spinkelt håb om bedre tider har afløst usikkerhed og afmagt på Lesbos. Efter søndagens nej begynder øboerne som resten af grækerne at ånde lettet op. Enkelte er dog bange for fremtiden

Øen Lesbos er kun et lille hjørne af Grækenland, men dagen efter folkeafstemningen er der som i resten af landet glæde oven på landets rungende ”nej” til de internationale kreditorers krav om yderligere besparelser og reformer som modydelse for at få flere milliarder euro i krisehjælp.

Efter en uge præget af splittelse mellem ja- og nej-siden håber mange, at det klare resultat på 61,31 procent nej-stemmer kan være med til at skabe national samling.

Det og udsigten til en genforhandling af betingelserne for en ny hjælpepakke og gældssanering er noget, de fleste i byen Petra på det nordlige Lesbos ser frem til, omend de første meldinger fra eurozonens andre 18 lande snarere peger i retning af en pengekasse, der er smækket i, og et græsk farvel til euroen.

Mange græske vælgere føler dog nu, de kan ranke ryggen igen efter fem års smalhals på grund af krisen.

En af dem er Konstantina Chritelli, der dagen derpå mødes med veninden Ioanna Theocharous på byens torv for at drikke en kop kaffe, før arbejdet på det lokale skattekontor kalder.

”Jeg stemte nej, og jeg er lettet over resultatet. I de seneste år har besparelserne betydet, at min løn er halveret, og at jeg ikke længere kan betale mit huslån i banken.

Jeg er 67 år og arbejder stadig, og jeg kan ikke få pension før om et par år,” siger Konstantina Chritelli, der ligesom flere andre ikke hæfter sig ved, at de krav, der var til afstemning, reelt er taget af bordet, efter at den seneste hjælpepakke udløb for en uge siden.

Veninden Ioanna Theocharous stemte også nej ligesom langt de fleste andre i Petra, som Kristeligt Dagblad har talt med. Mange siger, de ikke er modstandere af reformer - de har bare ikke mere at give af.

Alligevel føler ikke alle,at de er vågnet op til en mere fortrøstningsfuld fremtid mandag morgen. For dagene og ugerne, der kommer, bliver fulde af uforudsigelighed, siger Sofia Kontopoulou. Hun er leder af tre privatskoler på den nordlige del af Lesbos, uddannet lærer og stemte ”ja”.

”Jeg er nervøs for fremtiden. Vi har ryggen mod muren. Grækenland har brug for reformer, vi har brug for handlekraftige politikere, og det har den nuværende regering ikke vist sig at ville eller være,” siger hun med henvisning til Syriza-regeringen i Athen, hvor premierminister Alexias Tsipras søndag aften blev fejret som en folkehelt.

Sofia Kontopoulou tilhører dog et mindretal på Lesbos, for generelt er der lettelse at spore på Grækenlands tredjestørste ø. Med udsigten til højere skatter og momssatser på hoteller og restauranter følte Lesbos' indbyggere sig truet på levebrødet af sparekravene fra EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond.

Det har for mange været udslagsgivende for, hvor folk har sat deres kryds, også for nej-sigeren Thimoleon Kerassiotis, der ejer en restaurant ved stranden:

”Med udsigten til en fordobling eller tredobling af momsen på alt fra hoteller til mad kunne vi ikke stemme anderledes. Nu har Varoufakis (finansminister, red.) tilmed trukket sig, så der kommer en ny forhandlingspartner.

Hvis EU stadig ikke vil have Grækenland i eurozonen, må vi tage konsekvensen og gå tilbage til drakmer. Det vil blive hårdt, men det er den eneste udvej. Og det er stadig bedre end at sige ja til flere besparelser, mener jeg.”

Blandt Thimoleon Kerassiotis' kunder nikkes der. De fleste her er trætte af arbejdsløshed, lønnedgang, høje skatter og uvirkelige sparekrav. Med søndagens resultat gryr der i dem et lille håb om bedre tider for Lesbos og Grækenland.