Regering eller ej? Sporene fra DF skræmmer succesfuldt svensk søsterparti

Sverigedemokraterne kan snart stå med nøglen til et magtskifte i svensk politik. Men er partiet klar til indflydelsen? Og er omverdenen? Partiet har taget endnu et skridt på vejen mod at fremstå ansvarligt og stuerent

I en årrække var Sverigedemokraterne og partileder Jimmie Åkesson lillebror i den skandinaviske højrefløjsfamilie. Nu er rollerne byttet om. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
I en årrække var Sverigedemokraterne og partileder Jimmie Åkesson lillebror i den skandinaviske højrefløjsfamilie. Nu er rollerne byttet om. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Gå i regering, og du vil fortryde det. Gå ikke i regering, og du vil også fortryde det. Nogenlunde sådan kan den kierkegaardske lektie fra Sverigedemokraternes skandinaviske søsterpartier opsummeres.

Dansk Folkeparti tog aldrig skridtet ind i regeringskontorerne efter succesvalget i 2015, i dag er partiet reduceret til en skygge af sig selv. Omvendt gik det i Norge, hvor Fremkridtspartiet greb ud efter magten, men sidste år måtte træde ud af landets konservativt-ledede regering, fordi partiets bukser ikke kunne holde til både magtens kompromiser og baglandets krav.

Og nu er højrefløjens erfaringer fra Sveriges nabolande pludselig blevet højaktuelle for Sverigedemokraterne og dets partileder, Jimmie Åkesson, der meget snart kan blive konfronteret med samme hovedpine som norske Siv Jensen og danske Kristian Thulesen-Dahl: Hvordan omsættes den folkelige opbakning bedst muligt til politisk indflydelse?

Valget til den svenske rigsdag finder ganske vist først sted til september næste år, men allerede nu er sonderingerne mellem de forskellige politiske partier i gang. Og det forkætrede Sverigedemokraterne, der hidtil er blevet holdt uden for indflydelse i svensk politik, kan meget vel komme til at sidde med de afgørende mandater efter et valg.

I dag står partiet til 18,7 procents opbakning, og både Kristendemokraterne (4,3 procent) og det borgerlige Moderaterne (22,7 procent) har gennem længere tid gjort offentlige tilnærmelser. Samtidig rangerer de sverigedemokratiske mærkesager som integration og lov og orden konsekvent højt blandt de svenske vælgere.

Jimmie Åkesson og hans nationalkonservative partifæller bliver med andre ord sværere og sværere at komme uden om, og det var også i det lys, partiet i går indkaldte til pressemøde. For hvad kræver Sverigedemokraterne for sine mandater, vil det politiske Sverige vide? Og er partiet parat til at indtage regeringskontorerne, såfremt muligheden byder sig?

Ja, lød det korte svar fra Jimmie Åkesson, som dog ikke ville diskutere ultimative krav. Sveriges længst siddende partileder understregede tværtimod igen og igen, at partiet er pragmatisk, ansvarligt og – skulle det blive en mulighed – også regeringsdueligt.

Et af Sverigedemokraternes trumfkort er, at partiet den seneste periode har haft borgmesterposter i flere sydsvenske kommuner. Her har man, lyder fortællingen, demonstreret den vilje til parlamentarisk pragmatisme og samarbejde, der kan blive nødvendig i Rigsdagen. Og selvom hverken ansvarlighed eller pragmatiske løsninger måske kalder på gule breaking-bjælker, så var onsdagens fravær af opsigtsvækkende udfald og partitoppens konstante insisteren på ansvarlighed den perfekte illustration af, hvordan Sverigedemokraternes lange rejse mod at blive betragtet som et almindeligt parti er ved at blive fuldbyrdet.

Partiet har sine rødder i ekstreme miljøer, og indtil for relativt nylig blev man betragtet som den uopdragne lillebror på den skandinaviske højrefløj. Men siden Sverigedemokraterne første gang opnåede valg til Rigsdagen i 2010, har man strømlinet partiet og arbejdet målrettet mod at blive taget alvorligt i både svensk politik og som en indflydelsesrig del af den nationalkonservative strømning i Europa.

Begge ambitioner ser ud til at lykkes, og spørgsmålet er derfor nu, hvordan Jimmie Åkesson vil forvalte partiets magt. Sikkert er det, at erfaringerne fra nabolandene tjener dårligt til inspiration.