Prøv avisen

Rekordmange migranter kom til Spanien i 2018

Spanien har overtaget rollen som Middelhavets største modtagerland af migranter. EU’s aftale fra 2016 med Tyrkiet, som sænkede antallet af især syriske flygtninge, der søgte mod Grækenland, og Italiens mere afvisende politik overfor at lade bådmigranter gå i land, medførte, at Spanien næsten tredoblede antallet af migranter i 2018. Foto: JORGE GUERRERO/AFP/Ritzau Scanpix

Migranter bruger stadig mere eventyrlige metoder for at nå Europa via især Spanien, men samtidig druknede langt færre i Middelhavet sidste år

De Guardia Civil-betjente, der kontrollerer grænseovergangen mellem Marokko og den spanske enklave Melilla, har næppe troet deres egne øjne, da to halvvoksne afrikanske drenge for et par dage siden dukkede frem fra madrasser anbragt på taget af en bil.

De to 16-17-årige drenge lå gemt inden i madrasserne, der var pakket ind i plastic og spændt ovenpå en varebil. Betjentene fattede mistanke, da bilens fører stoppede, sprang ud og løb tilbage til den marokkanske side af grænsen. Og da de skar plasticen og madrasovertrækket op, dukkede det levende indhold op i form af de to teenagere, der begge havde klaret deres særprægede grænseoverløb uden mén.

Episoden viser, at såvel migranternes opfindsomhed som deres desperation er stor, når det gælder forsøget på at komme ind i Europa. Et rekordstort antal migranter satte ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, i 2018 kursen mod Spanien.

Faktisk har Spanien overtaget rollen som Middelhavets største modtagerland af migranter. EU’s aftale fra 2016 med Tyrkiet, som nedbragte antallet af især syriske flygtninge, der søgte mod Grækenland, og Italiens mere afvisende politik overfor at lade bådmigranter gå i land, medførte, at Spanien modtog næsten tre gange så mange migranter i 2018.

”Den kendsgerning, at andre veje blev lukket over Middelhavet, efterlod den spanske sydkyst som den eneste mulighed, og det ved mafiaerne, der udnytter migranterne,” lyder det fra ngo’en Andalucía Acoge, der arbejder med migranter i Sydspanien, over for avisen La Vanguardia.

Ifølge FN’s opgørelse endte året med 120.205 migranter i hele middelhavsområdet. Heraf rejste 62.479 til Spanien. Italien og Grækenland, der tidligere var migranternes favoritlande, modtog henholdvis kun omkring en tredjedel og halvdelen af det antal, der tog til Spanien.

Intet tyder på, at den tendens vil ændre sig i 2019. Allerede i årets første dage er over 200 migranter taget op af spanske kystvagtfartøjer.

Ifølge det spanske indenrigsministerium har de flere migranter også fået antallet af drukneulykker til at stige. Men selvom næsten 800 omkom i forsøget på at nå til Spanien, viser FN’s tal for hele middelhavsområdet en nedgang i druknede i forhold til tidligere år. Sammenligner man med de over 5000 omkomne i 2016 og 3139 døde året efter, er tallet faldet mærkbart til 2262 i 2018.

Det er dog ikke kun EU-aftalen og den strammere italienske kurs, der har fået flere migranter til at søge mod Spanien. Medvirkende har også været, at Spanien sidste sommer fik en ny socialistisk regering, der under stor mediebevågenhed accepterede at modtage flere hundrede migranter fra redningsskibene ”Aquarius” og ”Open Arms”, som både Malta og Italien havde afvist.

En anden årsag til, at flere søger mod Spanien, er Marokkos ikke alt for effektive bevogtning af landets kyster og grænser. De 1,05 milliarder kroner, som EU har bevilget til Marokko, er endnu ikke kommet til udbetaling, og i december modtog den spanske regering et brev med yderligere betingelser for at bremse migrantstrømmen. Marokko kræver blandt andet, at Spanien hjælper nabolandet med at uddanne personale inden for turist- og sundhedssektoren med det formål at kunne tilbyde unge marokkanere bedre jobmuligheder. Det er krav, som den spanske viceminister for migration, Consuelo Rumí, har kaldt ”fuldt forståelige”.

”Det handler om, at Marokko ikke skal have nogen undskyldning for ikke at samarbejde om at bremse migrantstrømmen,” sagde hun til dagbladet El País i december.