Prøv avisen

Religiøs vold truer Nigerias stabilitet

En pige græder på et center for internt fordrevne i byen Jos i det centrale Nigeria. De fordrevne har søgt tilflugt på blandt andet skoler og hospitaler under sammenstødene, som har kostet hundreder af mennesker livet. -- Foto: Akintunde AkinleyeReuters.

Vold mellem kristne og muslimer i byen Jos har kostet flere hundrede menneskeliv

Det er endnu uklart, hvad der antændte de voldelige sammenstød mellem kristne og muslimer, som i søndags brød ud i byen Jos, hovedbyen i Plateu-delstaten i det centrale Nigeria.

Det lokale politi taler om, at unge muslimer satte ild til en kristen kirke. Den amerikanske menneskeretsorganisation Human Rights Watch mener, at anledningen i stedet var et forsøg på at genopbygge et muslimsk ejet hus midt i et kristent kvarter.

65 kristne er blevet dræbt ifølge Internationalt Røde Kors, som også anslår, at 17.000 mennesker er blevet drevet fra deres hjem og har søgt tilflugt i skoler og hospitaler under sammenstødene, som ifølge de lokale muslimske ledere har kostet 200 muslimer livet.

Ifølge Humans Rights Watch drog både kristne og muslimer gennem byen bevæbnet med pistoler, bue og pil eller macheter på jagt efter deres respektive religiøse modstandere.

Det er fjerde gang siden 2001, det kommer til sammenstød mellem kristne og muslimer i Jos, som ligger på grænsen mellem den overvejende muslimske nordlige halvdel og den kristne halvdel af Nigeria. 50 procent af de omkring 130 millioner indbyggere er muslimer, 40 procent er kristne, og resten er animister. I alt har 3000 mennesker mistet livet, mener Human Rights Watch.

Både kristne og muslimske ledere har opfordret til at nedlægge våbnene og indstille fjendtlighederne og afviser samtidig, at religiøse konflikter i sig selv er årsag til sammenstødene.

- Indbyggerne brænder desværre hinandens kirker og moskéer af, men den virkelige årsag til konflikterne er arbejdsløshed, udtaler generalsekretæren for Islams Øverste Råd i Nigeria, Lateef Adegbite, til det franske nyhedbudeau AFP.

Også Nigerias ærkebiskop, Ignatius Ayau Kaigama, afviser under et ophold i Rom, at sammenstødene skyldes religion og peger i stedet på en magtkamp mellem lokale politikere.

- Nigerianerne er meget religiøse, og skrupelløse personer bruger religionen til at skaffe sig opbakning, udtaler ærkebiskoppen, som også mener, at fattigdom og arbejdsløshed blandt de unge er den egentlige årsag til sammenstødene.

Samme holdning har Conrinne Dufka fra Human Rights Watch's Afrikakontor i Senegal.

- Konflikterne mellem de forskellige befolkningsgrupper antager religiøse former, men bagved er der andre årsager. Den vigtigste er, at de skyldige i de første overgreb aldrig er blevet dømt. Ingen stilles til regnskab for de 3000 dødsfald siden 2001, og det skaber en voldsspiral, siger Conrinne Dufka til Kristeligt Dagblad.

Volden udspringer blandt andet af strid om jord. De kristne tarok-stammer dyrker jorden, som de muslimske, kvægopdrættende haussaer benytter til græsning. En sådan konflikt var årsagen til sammenstød i 2004 i Yelwa, en mindre, afsideliggende by i Plateau-delstaten. Kristne og muslimske militser gik til angreb på hinanden, og urolighederne bredte sig til byen Kano i den nordlige, mulimske del af Nigeria, hvor muslimer demonstrerede mod myndighedernes angivelige overgreb mod muslimerne.

I en rapport om Nigeria fra december fastslår Amnesty International, at Nigerias politistyrker bidrager til volden med drab med henrettelser uden domfældelser.

Corinne Dufka peger på, at kristne og muslimer også støtter forskellige politiske partier, og at politiske og etniske skillelinjer, der falder sammen med det religiøse tilhørsforhold, er lige så vigtige som religion.

Dertil kommer, at regeringens lov om særlige privilegier til såkaldt indfødte er med til at skabe splid mellem befolkningsgrupperne.

- Personer, som kan bevise, at deres forfædre altid har boet på de samme jorder, får et indfødscertifikat, som giver ret til økonomisk støtte og adgang til ansættelse i visse sektorer. Jos er en overvejende kristen by, og de fleste med indfødscertifikat er kristne, hvilket skaber konflikter i forhold til de muslimske fulani-indbyggere, der føler sig diskrimineret i en generel sammenhæng af fattigdom og korruption, påpeger hun.

Nigerias vicepræsident, Goodluck Jonathan, som står i spidsen for regeringen mens landets præsident, Umaru Yar'Adu, bliver behandlet for en hjertesygdom i Saudi-Arabien, har besluttet at sende militær forstærkning til Jos, som også har været underkastet udgangsforbud.

Nigeria er kendt for voldsomme konflikter mellem kristne og muslimer, blandt andet efter at landets ni nordlige muslimske provinser indførte sharia-lovgivning efter militærstyrets fald i 1999. Byen Kano har været centrum for gentagne religiøse konflikter, og dødsdomme efter sharialovgivnngen, for eksempel steningsdommen for utroskab mod den nigerianske kvinde Amina Lawal udløste stærke internationale protester.

Samtidig oplever Nigeria en vækst i antallet af radikale islamiske sekter, hvis medlemmer går under navnet taleban efter de islamiske ekstremister i Afghanistan. En af disse sekter, Boko Haram, gik i juli til angreb på offentlige bygninger i byen Maiduguru i det nordlige Nigeria. Regeringsstyrkerne slog voldsomt igen og omkring 700 mennesker omkom i de efterfølgende fem dage lange kampe, deriblandt sektens leder, Mohamed Yusuf.

Ifølge det amerikanske dagblad Washington Post risikerer Nigeria at opleve en radikalisering blandt de unge muslimer i utilfredshed over, at den nuværende version af sharia ikke har givet det fredelige samfund, som blev lovet ved indførelsen af den islamiske lov.

Nigerianeren Umar Farouk Abdulmutallas attentatforsøg mod Northern Airlines-flyet mellem Amsterdam og Detroit i julen bekræfter denne radikalisering.

Ud over den religiøse vold er Nigeria hjemsted for guerillabevægelser, der bekæmper olieselskaberne og for eksempel kræver selvstændighed for det olierige Niger-delta.

Nigeria, som er Afrikas mest folkerige nation, er sammen med Angola den største olieeksportør på det afrikanske kontinent. Alligevel lever 60 procent af indbyggerne under fattigdomsgrænsen med en forventet levealder på 47 år.

I alt er godt 13.000 mennesker blevet dræbt under religiøse sammenstød i Nigeria siden 2000.

- Den religiøse vold er en trussel mod stabiliteten i Nigeria. Men konflikterne handler om meget andet end religion, konkluderer Human Rights Watch og Corinne Dufka.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk