Prøv avisen

Religiøse mindretal forfølges i stigende grad

Religiøse mindretal forfølges i stigende grad. - Foto: Arkiv

Religion benyttes som forklaringsmodel på en lang række politiske og økonomiske konflikter, og det har gjort det farligere at tilhøre et religiøst mindretal, konstaterer rapport

Religiøse mindretal over hele verden bliver i stigende grad udsat for forfølgelse og diskrimination. Det konkluderer den internationale organisation Minority Rights Group International i sin årlige rapport, der netop er offentliggjort.

"Der er en stadig mere synlig tendens til, at minoriteter kommer i skudlinjen på grund af deres religion. Det er tilfældet i Vesteuropa og Nordamerika, og i dele af Asien og Afrika er religion hastigt ved at overhale race og etnisk tilhørsforhold som den vigtigste drivkraft i diskrimination mod og voldelige overgreb på minoriteter," fastslår organisationen, som har sæde i London og officiel status ved FN og EU?s Økonomiske og Sociale Komité.

Religiøse mindretal er især udsatte i Somalia, Irak, Sudan, Afghanistan og Myanmar (Burma), mens væksten i antallet af overgreb har været størst i lande som Pakistan, Etiopien, Rusland og Georgien samt Thailand.

Forklaringen på denne udvikling er, mener Minority Rights Group, en stigende tendens til at fortolke enhver konflikt som en religiøs modsætning. En fortolkningsramme, som er blevet dominerende efter al-Qaedas terrorangreb på USA i 2001 og den efterfølgende krig mod ter-ror.

"Uanset om det er i Sydsudan, i Kaukasus, Yemen eller Xinjiang i Kina, er der en tendens til at fokusere på religiøse aspekter af konflikter, som tidligere blev fremstillet som etniske eller politiske konflikter," skriver organisationen direktør, Mark Lattimer, i rapporten.

Organisationen peger også på udviklingen i Vesten, hvor en anti-muslimsk retorik fører til en generel mistænkeliggørelse af de muslimske mindretal. Et eksempel er, mener organisationen, det schweiziske forbud mod minareter, som blev vedtaget ved folkeafstemning sidste år.

Dertil kommer, at krigen mod terror i mange lande benyttes til at legitimere kontrol med eller undertrykkelse af religiøse mindretal som for eksempel Kinas undertrykkelse af det muslimske uighur-mindretal.

Ole Wæver, professor i interna-tional politik ved Københavns Universitet, peger på, at en omfortolkning af konflikter fra etniske til religiøse forklaringsmodeller ikke i sig selv fører til mere diskrimination.

"Man kan vælge at se konflikten mellem Kina og uighurerne som en religiøs i stedet for en etnisk eller politisk konflikt. Men den handler reelt om Kinas frygt for separatisme i Nordkina. Og mange autoritære regimer, for eksempel i Centralasien, undertrykker under alle omstændigheder, uanset om begrundelsen er religiøs eller ej," siger Ole Wæver.

Men det betyder ikke, at tendensen til at fokusere på religion som forklaringsmodel ikke har konsekvenser, fremhæver han.

"Religiøse forklaringsmodeller kan være særligt eksplosive. Der er noget ultimativt over religion, som kan gøre det vanskeligere at løse konflikter, hvor de religiøse modsætninger blæses op," siger Ole Wæver.

Den religiøse forklaringsmodel kan dog også være en chance, fordi religionsdialogen dermed kan indgå i en fredsproces, mener Minority Rights Group.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk