Religiøs ekstremisme plager svenske forstæder

I flere lokalsamfund melder religiøse minoriteter om undertrykkelse, hvor også homoseksuelle og kvinder chikaneres

I 2013 var der flere dage i træk sammenstød mellem politi og indvandrere i flere forstæder til den svenske hovedstad, Stockholm, blandt andet som her i Rinkeby, hvor en lang række biler blev sat i brand.
I 2013 var der flere dage i træk sammenstød mellem politi og indvandrere i flere forstæder til den svenske hovedstad, Stockholm, blandt andet som her i Rinkeby, hvor en lang række biler blev sat i brand. Foto: Fredrik Sandberg/Scanpix

Mange svenskeres selvforståelse af deres land som et multikulturelt og åbent samfund giver ikke det fulde billede af virkeligheden i landets indvandrerbydele.

Mens jøder i Malmø i årevis har råbt op om en voksende antisemitisk bevægelse, hvor de møder tilråb og ikke tør opholde sig i flere boligområder, er forstæder til Göteborg og Stockholm den seneste tid blevet arnested for muslimsk radikalisering.

I Husby ved Stockholm har en gruppe unge mænd ifølge lokale beboere indført et religiøst, moralsk politi, der bestemmer, hvad pigerne må og især ikke må, og de forfølger homoseksuelle med hadske tilråb og vandalisme. Lignende beretninger er der fra områder som Hammarkullen ved Göteborg.

I alt er der i Sverige 55 områder, hvor politiet fortæller, at bander i større eller mindre grad har overtaget kontrollen. Omkring 300 svenskere er gået i krig for Islamisk Stat, IS.

Peder Hyllengren, forsker i had- og terrorstudier ved det svenske forsvarsakademi, Försvarshögskolan, fortæller, at radikaliseringen plager en lang række bydele. Herunder Rinkeby, Husby, Södertälje og Tensta ved Stockholm, hvor en 12-årig muslimsk pige i foråret skrev på det sociale medie Instagram, at ”Hitler havde ret” med henvisning til holocaust.

”Støtten til IS lever i bedste velgående, og flere steder er radikalisering blevet det normale. Der er flere beretninger om kristne, der flytter fra områderne, fordi vilkårene er værre end der, hvor de oprindeligt flygtede fra,” siger Peder Hyllengren.

Han mener, at de svenske politikere har svigtet både de religiøse minoriteter og det svenske folk ved ikke at tage hånd om problemerne.

”Man taler om det multikulturelle samfund, men det eksisterer ikke, når folk bor adskilt i egne parallelsamfund. Politikernes manglende reaktion medvirker til, at det bliver værre, mens debatten fortsætter med at handle om følelser og antiracisme og ikke om, at indvandrere skal tilpasse sig,” siger han.

Den tyrkiskfødte kvinderetsforkæmper og muslim Zeliha Dagli har boet i Husby i mange år og har set, hvordan forstaden er blevet forandret.

”Efter klokken seks om aftenen er der ingen piger, der tør gå ud. De er kommet i ekstremisternes klør, og den helt elementære frihed begrænses. Muslimske indvandrere, der aldrig gik med slør i hjemlandet, tvinges nu til det,” siger hun

Daglis beskrivelse af Husby har mødt kritik fra flere venstreorienterede feminister, der beskylder hende for generalisering, men hun står fast ved, at det er på tide at råbe op.

”Jeg har respekt for alle kulturer, men radikaliserede personer i Husby har okkuperet området, så andre religioner ikke er velkomne. Vores kvindeorganisation er altid velkommen i kirken, men vi tør ikke gå ind i en moské, fordi radikaliseringen har overtaget,” siger hun.

Mens paraplyorganisationen for muslimske sammenslutninger, Förenade Islamiska Föreningar i Sverige, afviser, at der er tale om en generel problematik, har både den syrisk-ortodokse kirke og den svensk-somaliske forening for nylig advaret om den voksende radikalisering.

Svante Lundgren, der er talsmand for det assyriske landsforbund i Sverige, fortæller, at mange medlemmer er bekymrede.

”De flygtede fra lande med muslimsk undertrykkelse, og derfor er mange bange for, at muslimer nu kommer til Sverige og skal bestemme i lokalsamfundene. Der har været tilfælde på asylcentre, hvor kristne er blevet truet, og de historier sætter sig hos folk,” siger Svante Lundgren.

Han fortæller, at en voksende muslimsk gruppe også er blevet udsat for angreb som følge af anspændtheden. Han mener, at kritikken af de mennesker, der råber op om problemerne, modvirker en løsning.

”Der skal være et glasklart budskab fra myndighederne om, at man i Sverige kan leve, som man vil, og at man ikke vil finde sig i, at ekstremister skal bestemme over andre menneskers liv. Der er et problem, og det er et stort svigt, hvis man ignorerer det,” siger han.

Ærkebiskop i den syrisk-ortodokse kirke, Benyamen Atas, sagde for nylig, at han ikke ønsker flere muslimske indvandrere til de belastede boligområder. Det gælder særligt i Södertälje ved Stockholm, hvor assyrere har boet i mange år, men nu frygter for fremtiden.