Religiøs uenighed spænder ben for ny israelsk regering

Det er blevet sværere end forventet at danne en ny israelsk regering. Benjamin Netanyahu har bedt om yderligere to uger til at stable en koalition på benene, men de religiøse anliggender skaber problemer

"Hvis de religiøse anliggender ensidigt bliver taget fra den religiøse zionisme og i stedet givet til Shas, er det forbi med forhandlingerne med Det Jødiske Hjem," skrev Naftali Bennett (på plakaten), leder af partiet Det Jødiske Hjem, på Twitter. Arkivfoto.
"Hvis de religiøse anliggender ensidigt bliver taget fra den religiøse zionisme og i stedet givet til Shas, er det forbi med forhandlingerne med Det Jødiske Hjem," skrev Naftali Bennett (på plakaten), leder af partiet Det Jødiske Hjem, på Twitter. Arkivfoto. Foto: Abir Sultan.

Det lignede en overkommelig opgave for Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at sammensætte en ny regering oven på den overbevisende og overraskende valgsejr i marts.

Men selvom israelerne gav den politiske højrefløj et klart flertal, har det vist sig svært for partilederne at nå til enighed om et nyt samarbejde.

Efter flere ugers forhandlinger måtte Netanyahu i går bede landets præsident, Reuven Rivlin, om yderligere to uger til at stable en ny regeringskoalition på benene.

Det er især uenigheder om den religiøse lovgivning, der spænder ben for regeringsdannelsen. Det nationalreligiøse parti Det Jødiske Hjem, som især høster stemmer i de israelske bosættelser, frygter, at Netanyahu vil overlade magten over den religiøse lovgivning til det ultraortodokse Shas-parti.

I den afgående regering var Det Jødiske Hjems partileder, Naftali Bennett, både økonomiminister og minister for religiøse anliggender:

”Hvis de religiøse anliggender ensidigt bliver taget fra den religiøse zionisme og i stedet givet til Shas, er det forbi med forhandlingerne med Det Jødiske Hjem,” skriver Naftali Bennett på Twitter.

Samme frygt gør sig gældende hos det sekulære og ultranationalistiske parti Israel Vort Hjem, ledet af udenrigsminister Avigdor Lieberman. Han insisterer på, at ultraortodokse ikke får mulighed for at ændre i nogle af de religiøse reformer, Israel har iværksat de seneste år.

De handler blandt andet om, at flere ultraortodokse unge skal aftjene værnepligt, og at det skal blive nemmere at konvertere til jødedommen.Disse reformer har vakt store protester i de ultraortodokse miljøer, og det er de to ultraortodokse partiers mærkesag at få dem ændret.

Uenighederne på højrefløjen har været så store, at rygterne de seneste uger har floreret om, at Netanyahu også har lagt følere ud til opposi-tionen og spurgt Den Zionistiske Union om at danne en koalitionsregering hen over midten.

Sådan en samlingsregering vil samtidig være en måde for Netanyahu at løsne lidt på det hårde pres fra især USA og EU, hans regering kommer til at stå under efter en benhård valgkamp, hvor han flere gange har afvist en palæstinensisk stat.

Oppositionsleder Isaac Herzog har dog lige siden valget afvist at gå i regering med Netanyahu.

Lykkes det ikke for Netanyahu at danne en regering i løbet af de næste par uger, kan præsident Rivlin give Isaac Herzog muligheden for at forsøge at danne regering.