De næste fire år sidder Labours Sadiq Khan på borgmesterkontoret på rådhuset i London med udsigt over Tower Bridge.
Han er andengenerationsindvandreren og mønsterbryderen, som i en alder af 45 år nu har en af de helt tunge poster i britisk politik.
”Det er en milepæl i udviklingen af Storbritannien som et multietnisk og multikulturelt samfund. Selv de, der ikke har stemt på ham, vil også se det faktum, at han er en brun, pakistansk muslim, som til trods for en smædekampagne om forbindelser til ekstremister, har kæmpet en meget værdig kampagne og vundet stort,” siger professor Tariq Modood fra universitetet i Bristol, som er en af de førende forskere i multikulturalisme, og ikke mindst i hvordan etniske grupper og minoriteter føler sig hjemme i samfundet.
”Det vil få folk til at føle, at uanset din religion og hudfarve, så har du muligheden for succes i samfundet,” fortsætter Tariq Modood, som tilmed drager paralleller til valget af Barack Obama i USA.
Han fremhæver, at 43 procent af befolkningen i London ikke er etnisk hvide briter, samt at 12 procent af byens befolkning er muslimer, svarende til 40 procent af alle muslimer i Storbritannien. Khan vandt borgmestervalget med 57 procent af samtlige stemmer, hvilket ifølge Tariq Modood viser, at Khan ikke blot er en muslimsk kandidat.
”Unge radikale muslimer vil nok sige, at han er mere et produkt af Labour og ikke en forkæmper for muslimer, og det er nok mere eller mindre rigtigt,” siger Tariq Modood med henvisning til, at Sadiq Khan er kendt som en meget loyal partisoldat for Labour.
Han stemte således for invasionen af Irak, og for at tilbageholde terrormistænkte i 42 dage uden at rejse anklage, noget som muslimske grupper og for den sags skyld menneskerettighedsorganisationer kritiserede.
Sadiq Khan er den første muslimske borgmester i en hovedstad i EU. Men politiske eksperter mener, at hans religion er irrelevant.
”Det er absolut ikke et emne. London er et helt andet land, sammenlignet med resten af Storbritannien. Med respekt for andre storbyer i Europa, så er London også noget helt særligt. Det er kun Paris, der er i samme kategori,” siger Justin Fisher, professor i statskundskab ved Brunel University.