Efter et par år med relativt fredelige forhold er volden atter blusset op blandt de fem millioner indbyggere i det hårdt prøvede land, Den Centralafrikanske Republik. Omkring 300 mennesker anslås at være blevet dræbt og titusinder drevet på flugt under de seneste ugers voldelige sammenstød mellem landets 14 bevæbnede oprørsgrupper. I maj var der 500.000 internt fordrevne i landet – det højeste tal siden august 2014.
Lige nu er situationen ”ekstremt bekymrende”, lyder det fra Brian Willet, der er ansvarlig for hjælpeorganisationen Læger uden Grænsers indsats i landet.
”Vi har set markant flere angreb på civile i landsbyerne og markant flere sårede, der søger hjælp på vores klinikker. Ofte stammer deres sår fra skud eller machete- angreb,” siger han.
Ifølge Brian Willet er vilkårlige henrettelser af civile, voldtægter, sygdom, medicinmangel og et sundhedssystem på kanten af kollaps blevet en del af virkeligheden i det overvejende kristne land.
Den Centralafrikanske Republik har været hårdt ramt af vold, siden overvejende muslimske seleka-rebeller væltede regeringen i 2013 i et statskup, som førte til, at den daværende præsident, Francois Bozizé, flygtede ud af landet. Kuppet affødte modangreb fra den militante anti-balaka-oprørsgruppe, der fortrinsvis udgøres af kristne. Tilsammen udløste handlingerne en voldsspiral af hævnangreb på civile og oprørere på tværs af trossamfundene, der fik det internationale samfund til at udstationere fredsbevarende FN-styrker i landet i 2014.
Ifølge Thomas Mandrup, ekspert i centralafrikanske forhold og adjunkt ved det militærvidenskabelige fakultet på Stellenbosch Universitet i Sydafrika, er det nyt, at konflikten har religiøse overtoner. Til at begynde med spillede religion ingen rolle, men i dag er religion blevet en uomgængelig faktor, i takt med at den er blevet brugt til at mobilisere folk, siger han.
Religionen er det foreløbigt seneste lag på en lang række lokale magtkonflikter. Den Centralafrikanske Republik er rigt på guld, olie, diamanter og uran, som kampene også handler om at kontrollere.
Når volden blusser op nu, kan det hænge sammen med, at Uganda, der har haft styrker udstationeret i landet siden 2009, nu er ved at trække sig ud af landet, vurderer Thomas Mandrup.
”Det skaber et magttomrum og et vindue for handling og hævnangreb. Landets regering i hovedstaden, Bangui, er reelt for svag til at kunne kontrollere landet. Det hjælper heller ikke på situationen, at de lovede penge fra det internationale samfund til landets langsigtede udvikling i form af lokale myndigheder og stærke institutioner ikke er blevet leveret,” siger han.
FN’s humanitære koordinator i Den Centralafrikanske Republik, Najat Rochdi, advarer mod, at situationen får lov til at udvikle sig som i 2013, hvor mindst 900.000 mennesker blev drevet på flugt og mange dræbt.
”Vi må sikre, at vi ikke falder tilbage i de samme kvaler, for vi kender konsekvenserne,” understreger hun i en pressemeddelelse.
Men løsningen på konflikterne ligger ikke lige for, understreger Thomas Mandrup. Militære løsninger gør det ikke alene.
”Fredsbevarende soldater er ikke nogen langsigtet løsning. Der er nødt til at være lokale myndigheder og stærke institutioner, som kan udfylde magttomrummet, når de militære styrker trækker sig ud af landet. Ellers kan volden blive ved med at blusse op.”