Nancy T. Ammerman slår en hæs latter op, når hun bliver bedt om at forklare forholdet mellem religion og politik i den igangværende amerikanske primærvalgkamp.
”Ja, så får vi vores sag for, for det er en ekstremt kompliceret problemstilling og en, der er under forandring netop nu,” siger professoren, der selv har brugt 36 år på at forske i sammenhænge mellem religiøse og politiske identiteter, senest som professor ved Boston University.
”Vi går helt galt i byen, hvis vi tror, at vi kan sætte hak ved religiøse bokse og sige, her hører den kandidat til, og her står den vælger, og så derfra forudsige, hvordan amerikanerne stemmer.”
Det viser den utraditionelle republikanske frontløber Donald Trumps succes blandt den kristne højrefløj med al tydelighed, siger Nancy T. Ammerman:
”Donald Trump er ikke et religiøst menneske. Han er ikke blevet formet af en kultur, der har nogen som helst form for grundlæggende religiøse værdier. Han siger, at han aldrig har følt sig forpligtet til at spørge om tilgivelse. Det er fundamentalt, for det vil sige, at Donald Trump ikke føler, at han kan holdes ansvarlig over for en højere magt eller et religiøst værdisæt.”
Hvordan hænger det sammen med, at et flertal af amerikanske vælgere i undersøgelse efter undersøgelse siger, at de vil have en præsident, som er et kristent menneske, der går i kirke og beder til Gud?
”Amerikanerne er påvirket af deres tro, men de er også påvirket af deres regionale tilhørsforhold, deres sociale klasse, deres uddannelse, og hvad der skete på deres arbejde i sidste uge. Jeg tror, at mange Trump-vælgere har mindre fokus på de religiøse værdispørgsmål og meget mere fokus på økonomi og på værdier, de forbinder med amerikansk identitet.”
Politiske eksperter og iagttagere i USA udtrykker stor forundring over, at et flertal af evangelikale vælgere støtter en mand som Donald Trump i stedet for at flokkes om en kristen højrefløjskandidat som Ted Cruz eller en klassisk konservativ som John Kasich, der ligesom den nu forhenværende præsidentkandidat Marco Rubio aktivt har brugt kristen retorik i valgkampen.
”Vi maler ofte med alt for brede pensler, når vi inddeler amerikanerne i religiøse kategorier. Ikke mindst termen evangelikale, der både omfatter troende, som er socialt progressive, dem, der er dybt konservative, og så en stor gruppe folk, som er ignoranter, når det gælder de teologiske standpunkter, der ville gøre dem til evangelikale. Men de kalder sig selv evangelikale og siger, at de tror på Bibelen og på Gud.”
Ifølge Nancy T. Ammerman tilhører den republikanske præsidentkandidat Ted Cruz en evangelisk fløj, der opfatter det som en pligt for politisk aktive troende at bruge deres indflydelse og magt til at skubbe landet i en retning, der stemmer overens med deres kristne værdisæt.
”Ironisk nok kan Ted Cruz’ forhold til religion bedst sammenlignes med Jimmy Carter, som også er baptist, men tilhører den progressive fløj i baptistkirken i Sydstaterne. Jimmy Carters tro påvirkede, hvem han var, og hvordan han førte politik som præsident.”
Men religion er blevet så politiseret i USA, at symbolpolitik er vigtigere for et voksende antal vælgerne end kandidaternes egne religiøse erfaringer, vurderer Nancy T. Ammerman.
Derfor opfatter mange konservative amerikanske vælgere ikke Hillary Clinton som et religiøst menneske, selvom den demokratiske præsidentkandidat og tidligere udenrigsminister har en dyb tilknytning til det metodistiske trossamfund.
”En del af den amerikanske befolkning er fuldstændig overbevist om, at du skal have de ’rigtige’ politiske holdninger for at være kristen. Og det er holdninger, der ikke omfatter at være feminist eller gå ind for homoseksuelle ægteskaber. Det er vælgere, der mener, at Hillary Clinton er mere påvirket af sekulære meningsdannere end af sin tro,” siger Nancy T. Ammerman.
Muligheden for at være en aktiv ungdomsleder og involveret i store nationale forsamlinger i sit trossamfund gav den unge Hillary Clinton værdifuld organisatorisk erfaring ud over et stærkt religiøst fundament. Og så har Hillary Clinton hentet personlig støtte i krisetider ved at være forankret i sin tro, påpeger professoren.
Hillary Clintons demokratiske modstander Bernie Sanders er ligeledes formet af sine jødiske rødder, selvom han ikke fremstiller sig selv som et religiøst aktivt menneske.
”Amerikanske jøder er et af de mest socialt progressive segmenter i USA. Det er folk, der ved, hvad det vil sige at være udenfor, og som ofte kæmper for at give de svage en stemme,” siger Nancy T. Ammerman.
Har de opbrud, der sker i religiøse og politiske identiteter i USA lige nu, ligefrem gavnet Bernie Sanders?
”En af de forandringer, vi ser, er en stor stigning i antallet af ikke-troende blandt den unge del af befolkningen, hvor Bernie Sanders henter meget af sin opbakning. Hos op imod halvdelen af USA’s unge vælgere er tro simpelthen ikke en del af, hvordan de anskuer verden,” siger hun.
Og selvom amerikanerne ikke er klar til at omfavne en ateistisk præsident endnu, spår Nancy T. Ammerman, at det kan ske inden for de næste 10 år.