Tre uger før Larossi Aballa passede en politichef op på en stille villavej i Magnanville uden for Paris mandag aften og dræbte ham med ni knivstik, havde han sværget troskab mod Islamisk Stat.
”Dette er uden enhver tvivl en terrorhandling,” sagde den franske præsident François Hollande efter angrebet på politimanden og hans hustru, som blev dræbt efter at være blevet taget som gidsel sammen med parrets tre-årige søn.
Øjenvidner hørte den 25-årige mand råbe ”Allah Akhbar” under angrebet på åben gade. Islamisk Stat har taget skylden for angrebet og beskrevet Larossi Aballa som ”en kriger for Islamisk Stat”, ligesom organisationen få dage før hyldede Omar Mateens angreb på en natklub i Orlando.
Ifølge en rapport fra International Center for Counter-Terrorisme, ICCT, i Haag i Holland, henviser terrorister i dag i langt højere grad til religiøse motiver end tidligere. Før 2001 og angrebet på World Trade Center i New York blev religion kun benyttet som motiv af 7,8 procent af de ”enlige ulve”; et udtryk, der blev opfundet i USA i 1980’erne om terrorister, der handler på egen hånd.
Nu gælder det i næsten halvdelen af tilfældene. Andre motiver er højreekstrem ideologi eller vrede over enkeltstående sager.
Alligevel er terroreksperter forsigtige med at gøre religion til den væsentligste drivkraft for terror.
”En ting er at sværge troskab til Islamisk Stat, men vi kender ikke den virkelige drivkraft. Religion er vigtig, fordi den er med til at legitimere vold. Det er ikke nemt at slå ihjel. For at nå dertil har de fleste brug for en retfærdiggørelse, der mindsker deres eget ansvar og leverer en højere begrundelse som for eksempel et religiøst motiv,” siger Bart Schuurmann, forskningsmedarbejder ved ICCT.
En lignende vurdering har Tore Hammering, ph.d.- forsker med speciale i islamisk radikalisering ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze. Han peger på, at Omar Mateen, gerningsmanden til angrebet på natklubben i Orlando i USA, efter alt at dømme ikke var dybt religiøs. Når han alligevel valgte at proklamere sig selv som tilhænger af Islamisk Stat midt under skyderiet, hænger det formentlig sammen med, at en henvisning til religion giver særlig opmærksomhed.
”Alle ved, at IS er den mest omtalte terrorbevægelse på markedet, og at angreb, der kan knyttes til IS, får meget mere fokus. Vi ved, at der er mange unge med frustrationer og problemer, som kaster noget religion ud over deres synspunkter for at give deres handlinger mening og sætte sig selv ind i en større fortælling,” siger Tore Hamming.
Den franske islamspecialist Olivier Roy taler om ”en islamisering af radikaliteten”, fordi ”jihadistisk radikalisering ikke er en automatisk konsekvens af islamisk radikalisering”, som han formulerer det.
Dette synspunkt møder imidlertid kritik hos en anden fremtrædende islam- ekspert, Gilles Kepel, der mener at det er nødvendigt at forholde sig til det særegne i den islamisk motiverede terror.
Mark Singleton, som er administrativ leder af de nationale efterretningstjenesters samarbejdsforum, Global Counterterrorism Forum, mener, at religionens betydning er forgrenet.
”I nogle tilfælde har religion haft en radikaliserende virkning. I andre benyttes religion bare som legitimering af vold snarere end som inspirationskilde. I Orlando- sagen ser det ud til, at manden havde en fortid med voldelig adfærd og hadede homoseksuelle, men først for nylig blev interesseret i islam, herunder IS’ udlægning,” siger Mark Singleton.