Prøv avisen

Religionernes esplanade ved Paris

En kvinde beder i en af de to buddhistiske pagoder, der allerede blevet indviet i byen Bussy Saint Georges nær Paris. – Foto: Corentin FohlenNYT.

Buddhister, muslimer, jøder og protestanter bliver naboer i et nyt religionskompleks nær Paris

Den første af de to buddhistiske pagoder er allerede blevet indviet. Den anden er under opbygning, og det samme er moskéen, mens synagogen og en kommende baptistkirke endnu har det første spadestik til gode. Alle disse trosretninger bliver naboer i et nyt religiøst kvarter i den lille by Bussy Saint Georges 30 kilometer syd for Paris.

Religionerns esplanade kaldes projektet, der vil samle forskellige trosretninger i et helt nyt religiøst kvarter. Kritikerne taler om et religiøst Disneyland eller et religionernes supermarked. Men for borgmester i Bussy Saint Georges og drivkraft bag projektet, Hugues Rondeau, er det et koncept, der kan styrke den religiøse dialog og sørge for, at tilhængere af forskellige trosretninger møder hinanden i hverdagen.

Udgangspunktet for planen om at samle alle religioner i ét og samme kvarter var ganske vist et helt andet, nemlig at imødekomme indbyggernes behov for at udøve deres religion. Men undervejs er det gået op for os, at projektet også betyder, at trossamfundene åbner sig for hinanden og skaber kontakter på kryds og tværs, siger Hugues Rondeau.

Bussy Saint Georges er en såkaldt ville nouvelle, en ny by, som er blevet anlagt fra grunden for at tage imod befolkningspresset på Paris. Fra små 500 indbyggere er indbyggertallet vokset til knap 25.000.

Halvdelen er fra Asien, mens andre kommer fra Afrika eller arabiske lande. Kommunen har inddraget deres ønsker om at udøve deres tro i lokalplanlægningen, og det er mundet ud i tanken om at samle de religiøse bygninger i et nyt kvarter.

LÆS OGSÅ:Fransk imam vier homoseksuelle

Det gik op for os, at vi her har muligheden for at lave en slags laboratorium for religiøs tolerance. Trossamfundene møder allerede hinanden på byggepladsen, og de skal enes om at administrere fællesarealer som parkeringspladser og stier. Meningen er, at de troende lærer hinanden at kende som medborgere og bliver klar over, at i Bussy Saint Georges er muslimerne deres nabo, ikke en salafist fra Afghanistan, siger Hugues Rondeau.

Den nye moské med plads til 500 personer i bederummet vil desuden rumme en te-salon og et kulturcenter, der er åbent for alle byens indbyggere. Moskéen finansieres ved en indsamling og kommer til at ligge dør om dør med den nye synagoge.

Det er et stærkt signal, og vi håber, vi kan blive et eksempel på fred mellem vore to trossamfund. Religionernes esplanade vil betyde, at vi alle kommer til at omgås hinanden i større udstrækning end tidligere. siger Briss Abouri fra Tawba, den lokale organisation der står bag moskébyggeriet.

Projektet har allerede ført til øget kontakt mellem de forskellige trossamfund. Byens jøder har aflagt høflighedsvisit i den katolske kirke til jul, og ved helligtrekonger mødte de kinesiske buddhister op i kirken og sang en kristen salme.

Katolikkerne havde i forvejen deres kirke i Bussy Saint Georges og skal ikke flytte med til det nye religiøse kvarter. Men byens katolske præst er begejstret for idéen.

Jeg tror ikke, vi skal føre en teologisk debat med de andre trosretninger. Men jeg tror, religionerne har en rolle at spille ved skabe sammenhængskraft i denne nye by, der er under opbygning. Der er kulturforskelle, for folk kommer fra hele verden, hver med deres religion. Byens borgere skal kunne mødes og tale sammen, og det kan religionerne bidrage til, mener Pierrick Lemaître.

Unesco har besøgt Bussy Saint Georges og hyldet forsøget på religionsdialog. Kritikere, der har kaldt initiativet for et religiøst Disneyland, undrer sig over, at offentlige myndigheder favoriserer religionernes tilstedeværelse i Frankrig, hvor skotterne mellem religion og politik i princippet er vandtætte.

Det er ikke et Disneyland, for det er byens borgeres egne behov, der imødekommes. Og vi bryder ikke loven om adskillelse af kirke og stat, for vi støtter ikke trossamfundene økonomisk. Men vi går helt klart ind for en verdslighed, der anerkender trossamfundene som aktører i lokalsamfundet, siger borgmester Hugues Rondeau.