Prøv avisen

Religionskritik fortsat til debat på FN-konference

En af deltagerne ved FN?s antiracisme-konference, palæstinensiske Ashraf Alhajouj. Konferencen begynder officielt i dag. -- Foto: Denis Balibouse.

Selvom forbuddet mod kritik af religion er slettet fra FN's anti-racismekonferences slutdokument, skaber emnet debat hos en bred vifte af organisationer og eksperter, der også mødes i Geneve i disse dage

Debatten om det forbud mod religionskritik, som en række muslimske lande tog initiativ til at få indlemmet i den såkaldte Durban 2-konferences slutdokument, sluttede ikke, da paragraffen blev slettet lidt mere end en måned før denne uges antiracisme-konference i Geneve begyndte.

Selvom ytringsfrihed og religionskritik ikke officielt er på antiracisme-konferencens dagsorden i denne uge, dukker spørgsmålet om, hvor grænserne for ytringsfrihed og religionskritik går, gang på gang op, når menneskerettigheder debatteres.

Udenfor FN's hovedkvarter i Geneve står Jamal Zahalka, der er arabisk medlem af det israelske parlament, Knesset. Han ser frem til de kommende dages konference, netop fordi han ønsker at debattere de to emner, der er blevet slettet fra slutdokumentet. For hans vedkommende er kritikken af Israel og initiativet til forbud mod religionskritik stadigvæk de to centrale emner.

De muslimske landes krav om at forbyde religionskritik i kølvandet på Jyllands-Postens karikaturtegninger har ramt en meget central nerve i det i forvejen anspændte forhold mellem vestlige demokratier og de muslimske lande.

I løbet af i går mødtes menneskerettighedseksperter fra en lang række lande til en særlig menneskerettighedskonference i Geneve for at udgøre et alternativ til Durban 2-konferencen ved at debattere mange af de emner, der ikke officielt er på dagsordenen ved denne uges FN-konference. Sammen med den katastrofale situation i Darfur og det iranske styres diskrimination af religiøse mindretal er det religionskritik og spørgsmålet om ytringsfrihed, der optager menneskerettighedseksperterne udenfor FN?s europæiske hovedkvarter i Geneve.

- Lad mig sige det klart, siger Floyd Abrams, der er amerikansk advokat.

- Den her konference handler stadig om, at de muslimske lande ønsker at skabe en situation, hvor der ikke vil blive trykt flere danske karikaturer. Punktum. De ønsker også at forhindre udgivelsen af flere bøger som Salman Rushdies "De Sataniske Vers".

Som modvægt til Organisationen af Den Islamiske Konference (OIC), der tog initiativ til at forbyde religionskritik, arbejder Esraa al Shafei fra Bahrain på at ændre de mellemøstlige landes syn på, hvad ytringsfrihed er.

- Jeg er muslim, men hver dag kæmper jeg for ytringsfrihed og andres ret til at kritisere min religion. Jeg forsvarer Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, som helt klart er inden for ytringsfrihedens grænser, siger den kendte arabiske eksil-blogger Esraa al Shafei, som i 2008 modtog en pris fra Harvard Universitet for sit arbejde.

Hun ved udmærket, at der i øjeblikket er en stærk vilje i store dele af den arabiske verden til at gøre religionskritik til en forbrydelse på internationalt plan. Og hun forventer, at emnet vil blive diskuteret bredt på Durban 2-konferencen til trods for, at det ikke findes i slutdokumentet. Men efter hendes mening er den eneste måde at forhindre et fremtidigt forbud mod religionskritik at strække grænserne for ytringsfrihed i Mellemøsten via internettet.

- Jeg bruger internettet til at kritisere mellemøstlige regimer, deres politik og deres ledere. Det er muligt via internettet, men ikke som almindelig borger i de mellemøstlige lande. Men samtidig bliver det set og læst på nettet af almindelige borgere, politikere og ledere i de mellemøstlige lande. Og det har en effekt, siger hun.

Den algiersk fødte journalist og forfatter Muhammed Sifaoui går endnu længere i sit forsvar af ytringsfriheden og retten til at kritisere religion. Hans argument er, at islam har et problem med ytringsfrihed, men at de vestlige lande næsten ikke interesserer sig for dette emne.

- I Algeriet følte jeg, at jeg ikke kunne kritisere noget som helst. Nu bor jeg i Frankrig, og jeg føler næsten det samme. I sidste uge sendte jeg en bog til et forlag, som virkelig kunne lide bogen, men som samtidig ikke ville trykke den. Det er i stigende grad blevet et problem i Vesten. Det bliver hele tiden sværere at kritisere religion, især islam. Og ikke mange synes at se dette som et anslag mod ytringsfriheden, siger han.

allan@kristeligt-dagblad.dk