Religionsundervisning skal bekæmpe terror

Ny britisk rapport sætter religionsundervisning i centrum for strategi, der skal bekæmpe terror

Britiske unge skal lære at anerkende, hvor seriøst muslimer tager deres tro. Og alle britiske trosretninger skal føle sig sikre på, at deres tro bliver retfærdigt og præcist beskrevet i religionsundervisningen, og at "snæversynet og sekterisk" undervisning undgås.

Sker det ikke, vil det britiske muslimske samfund fortsætte med at føle sig fremmedgjort i Storbritannien, lyder advarslen i en ny britisk rapport, der fremlægger en strategi for, hvordan religionsundervisning kan være med til at bekæmpe fremtidig terrorisme begået af "hjemmeavlede" ekstremister.

Forfatterne bag rapporten – Rådet for Religionsundervisning i England og Wales – siger, at de unge fortsætter med at udforske religionernes rolle, og at der derfor – i lyset af terrorangrebene mod London i sommer – mere end nogensinde før er brug for at kæmpe imod det "liberale og sekulære postulat", at fagets "indhold er ødelæggende".

Rådet anbefaler i lyset af disse beskyldninger et større videreuddannelsesprogram for lærere, der underviser på ungdomsuddannelses-niveau, men som ikke er faglærere.

Rådet anerkender nemlig, at manglen på veluddannede faglærere, der kan sikre en acceptabel standard, er et problem. Det på trods af, at der de senere år er sket en støt stigning i antallet af elever, der vælger religion på ungdomsuddannelsesniveau. Sidste år steg antallet med knap fem procent.

– Vi er på udkig efter en langtidsstrategi, der kan give lærerne evnerne og selvtilliden til at undervise i faget, og vi har store forventninger til, at regeringen afgjort vil lægge penge, hvor dens retorik er, siger formanden for rådet, professor Brian Gates. Han tilføjer, at rådets anbefalinger støttes af lærernes professionelle organisationer såvel som af alle trossamfund og kirker i landet.

Tidligere på året indrømmede den øverst ansvarlige for inspektionen med de britiske skoler, David Bell, at midlerne til religionsundervisning stadigvæk halter bagefter sammenlignet med andre fag, og han sagde, at manglen på faguddannede religionslærere var mere akut end i noget andet fag.

Rådet for Religionsundervisning ønsker imidlertid på det indholdsmæssige plan at fastholde den nationale læseplan, som for første gang blev udformet og offentliggjort sidste år af indenrigsminister Charles Clarke – omend det fortsat er frivilligt at følge den.

Læseplanen, som dækker elever fra tre til 19 år, anbefaler, at eleverne undervises i andre trosretninger ud over kristendom for at fremme forståelse og respekt. Rådet skriver i sin rapport, at den fremtidige undervisning fortsat bør have rod i denne læseplan, som den kalder for et "centralt grundlag", på hvilket dets øvrige strategi hviler.

Rådet anbefaler, at eleverne undervises i de øvrige fem store religioners doktriner – buddhisme, hinduisme, islam, jødedom og sikhisme – op til det 14. skoleår.

rodgers@kristeligt-dagblad.dk