Artiklen er opdateret, efter at John Kasich har trukket sit kandidatur
Alle målinger peger på, at uanset om Hillary Clinton skulle møde Ted Cruz eller Donald Trump i kampen om Det Hvide Hus, så ville hun vinde klart. Vælgerne i Indiana afgjorde derfor, at Republikanerne hellere vil tabe præsidentvalget i november med Donald Trump end med Ted Cruz som deres kandidat, da de gav den kontroversielle milliardær sejren ved tirsdagens primærvalg i den nordvestlige delstat. Et resultat, der fik Texas-senatoren Cruz til at kaste håndklædet i ringen.
Den egentlige svaghed ved ”Never Trump-bevægelsen” var ikke, at Ted Cruz manglede et klart budskab, eller at det var svært at finde personer i partitoppen, der brød sig om ham, men at alle vidste, at Cruz ville være en svag kandidat i november.
Historien fortæller os entydigt, at hvis man opstiller en fløjkandidat, så taber man stort. Derfor betød det mindre, at den tidligere flertalsleder i Repræsentanternes Hus, John Boehner, kaldte Cruz for "et dumt svin" og ”en inkarnation af Djævelen selv”. Ted Cruz kommer fra Tea Party-bevægelsen og har rødder i partiets ultra-kristne fløj, hvilket er en position så langt fra de midtervælgere, der afgør alle amerikanske præsidentvalg, at han aldrig var et troværdigt alternativ. Den eneste kandidat, der i målinger kan slå Clinton, er Ohio-guvernøren John Kasich. Han har ikke en kinamands chance for at blive nomineret - og onsdag eftermiddag dansk tid ligeledes trukket sit kandidatur, så Trump har ryddet alle kandidater af vejen.
Republican U.S....
Hillary Clinton er en svag kandidat for Demokraterne. Mange bryder sig ikke om hende, og hun er så pragmatisk anlagt, at hun ikke har magtet at formulere en klar politisk kurs, som vælgerne forbinder hende med. Til trods for dette stemte de republikanske vælgere på to kandidater, der med stor sikkerhed aldrig ville kunne slå hende. Det er ikke sikkert, at vi nogensinde kommer til at forstå hvorfor.
Det har været en uskøn og bizar valgkamp for Republikanerne. I lange perioder ville det have været mest formålstjenligt, hvis man havde fjernet lyden og vist valgkampen akkompagneret af musikken fra "The Benny Hill Show". Aldrig er der blevet talt så lidt om politik, og aldrig har ondskabsfulde personangreb fyldt så meget.
Fra starten fik Donald Trump lov til at sætte den politiske dagsorden. Med et simpelt budskab om, at USA var i forfald, og at han ville genrejse nationen, lancerede han en række forslag, der aldrig blev diskuteret andet end overfladisk. Vil det virkelig hjælpe på USA's udfordringer at indlede en handelskrig med Kina eller bygge en gigantisk mur langs den 3200 kilometer lange grænse til Mexico? Vi ved det ikke. Det er endnu ikke blevet ordentligt analyseret eller debatteret, og Trump har endnu ikke – trods talrige opfordringer – uddybet sine forslag.
Donald Trump har ramt en nerve i det amerikanske samfund. Der er politiske frustrationer blandt vælgerne bag støtten til Trump. Den dag, Republikanerne finder en kandidat, der svarer på udfordringerne på mere end overskriftsniveau, bliver partiet igen en politisk magtfaktor i USA.
Den næste tid vil være præget af den interne befippelse hos Republikanerne over, at de skal håndtere Donald Trump som deres bannerfører. Mange republikanere gennemgår de fem faser af sorg: benægtelse, vrede, forhandling, depression og accept. Mange vil sidde fast i en af faserne, og det er givet, at det ikke er alle, der vil acceptere Trump.
John McCains mangeårige rådgiver Mark Salter skrev som reaktion på Trumps sejr i Indiana, at han ville støtte Clinton. Andre drømmer om at opstille en tredje kandidat til valget eller ligefrem at etablere et nyt politisk parti. Rick Perry fra Texas har været nævnt som kandidat, og senator Ben Sasse fra Nebraska leger med tanken om at stille op.
Det dækker alt sammen over det samme. Det republikanske hus er i flammer, og alle forsøger at slukke branden med benzin.
Mads Fuglede er USA-analytiker for TV 2 og Kristeligt Dagblad, højskolelærer og folketingskandidat for Venstre.