Kan USA forandre sig og komme sine racemæssige synder til livs? Retssag sætter muligheden på prøve

Mandag begynder retssagen mod den politibetjent, der i maj i fjor trykkede sit knæ mod George Floyds strube og satte USA i flammer. En domfældelse vil være et plaster på det sorte USA’s styrtblødende sår, siger ekspert

Demonstranter på gaden i Minnesota i marts i år.
Demonstranter på gaden i Minnesota i marts i år. . Foto: Kerem Yucel/AFP/Ritzau Scanpix.

Det moderne USA’s evne til at sone sine racemæssige synder kommer på en historisk prøve, når den længe ventede retssag mod den tidligere politibetjent Derek Chauvin begynder i dag i Minneapolis i Minnesota.

Chauvin var manden, der en majaften i fjor i knap ni minutter trykkede sit knæ mod den ubevæbnede 46-årige afroamerikaner George Floyds hals. En tilfældig forbipasserendes mobiltelefonoptagelse af hændelsen viser Floyd med hænderne i håndjern og ansigtet i fortovet, mens han tigger om luft.

George Floyds død udløste en bølge af vrede, der førte til voldelige optøjer i flere amerikanske storbyer og i ugevis motiverede millioner af amerikanere til at gå på gaden for at kræve raceretfærdighed og et stop for politibrutalitet – fulgt af lignende demonstrationer verden over, blandt andet også i Danmark.

Den 45-årige Derek Chauvin er tiltalt for uagtsomt manddrab og to andre mildere drabsparagraffer, og efter udnævnelsen af et nævneting bestående af seks hvide og seks ikke-hvide medlemmer kan retssagen i dag sættes i gang med mundtlige fremlæggelser.

Retsopgøret bliver livestreamet og ventes at få massiv mediedækning. Den kendte amerikanske historiker Douglas Brinkley sammenligner den nu berygtede mobiltelefonvideo af George Floyds død med vidnet Abraham Zapruders ikoniske, grynede og lydløse optagelse af mordet på præsident John F. Kennedy en efterårsdag i Dallas i 1963.

”Videoklippet af Floyd er ligesom Zapruder-filmen, i og med at alle nu har set en afskyelig forbrydelse begået igen og igen. Folk vil tænde for skærmen for at se denne retssag. Den repræsenterer det racemæssige skel i dette land,” siger Douglas Brinkley til avisen USA Today.

Retssagen er en trykmåler for muligheden for forandring i et land, hvor politibetjente sjældent staffes for at bruge dødelig magt. Men den vil ikke i sig selv gøre nogen forskel for det sorte Amerika, siger James Lance Taylor, der er professor i politik på University of San Francisco i Californien og ekspert i afroamerikansk politisk historie.

”Retssagen er politisk vigtig, men psykologisk er det sorte USA så følelsesløst af de uophørlige politidrab på afroamerikanere, at en domfældelse blot vil være et plaster på et styrtblødende skudsår. Den i forvejen lange liste af ubevæbnede sorte amerikanere, som er døde ved hvide politifolks hånd, er fortsat med at vokse efter drabet på George Floyd. En enkelt domfældelse i en ekstremt højtprofileret sag påvirker ikke det bredere åndelige problem med racistisk politiadfærd i USA,” siger James Lance Taylor, der selv er afroamerikaner.

Den amerikanske professor påpeger dog samtidig, at George Floyds meget offentlige død har været en katalysator for et begyndende opgør med institutionel racisme i USA.

”Vi har set lokale politiafdelinger og bystyrer skride til handling for at gøre op med racistiske praksisser og vedtage reformer, der gør spillereglerne mere lige for sorte og hvide. Vi oplever lige nu det største opgør med racediskrimination siden borgerrettighedskampen for seks årtier siden. Men samtidig viser den voldelige opstand i Washington den 6. januar, at vi også har en anden bevægelse, der trækker i den modsatte retning. Vi står ved en afgrund, og vi ved endnu ikke, hvilken retning USA vil vælge,” siger James Lance Taylor.

Selvom hele verden har set sammenstødet mellem George Floyd og Derek Chauvin, er udfaldet af retssagen, som er omgærdet af enorme sikkerhedsforanstaltninger, ikke givet på forhånd. Den store mængde videomateriale fra politiets kropskameraer og forbipasserendes mobiltelefoner ventes at hjælpe anklagemyndigheden, mens en obduktionsrapport, der viser at Floyd ved sin død led af hjerteproblemer og havde narkotika i blodet, kan hjælpe forsvarerne. Derek Chauvins sagfører, Eric Nelson, har argumenteret for, at Floyd ”sandsynligvis” døde af en overdosis.

Retssagen ventes at slutte i april eller maj.