Prøv avisen

Retssag mod rapper genantænder svensk flygtningedebat

På denne tegning fra retssalen ses den 19-årige afghanske mand (nr. to fra venstre) og den amerikanske rapper ASAP Rocky (i grøn trøje). Illustration: Anna-Lena Lindquist/TT/Ritzau Scanpix

Den amerikanske rapstjerne ASAP Rocky er tiltalt for at have slået og sparket en 19-årig mand i Stockholm. Ifølge rapperen forfulgte og provokerede den tidligere dømte afghanske flygtning dog både musikerne og to kvinder. Nu debatteres udlændingepolitikken på ny

Retten i Stockholm er i disse dage omdrejningspunkt for en spektakulær sag, der trækker tråde til både den amerikanske præsident, Donald Trump, de internationale musikhitlister og ikke mindst den førhen lempelige svenske udlændingepolitik, som under flygtningekrisen i 2015 betød, at der ankom titusindvis af uledsagede flygtningebørn til landet.

Sagen tog sin begyndelse den 30. juni på Apelbergs-gatan i det centrale Stockholm. Her var den storsælgende amerikanske rapmusiker ASAP Rocky, som befandt sig i den svenske hovedstad for at spille på en musikfestival, ude at gå, da to unge mænd ifølge rapperens forklaring fulgte efter dem og kastede høretelefoner efter ASAP Rockys livvagt.

Situationen udviklede sig, og på de offentliggjorte videoklip fra optrinnet kan man se, at det kommer til håndgemæng mellem den ene af mændene, en 19-årig afghaner, og rapperens livvagt. Undervejs blev den 19-årige væltet ned på jorden, og ASAP Rocky og hans følge gik løs på ham. I retten erkendte rapperen med det borgerlige navn Rakim Mayers i går, at han havde sparket til den 19-åriges arm samt slået ham med en knytnæve.

Selv har den 19-årige fortalt, at han blandt andet blev slået med en flaske under overfaldet, hvilket ASAP Rocky nægter. Til gengæld hævder rapperen, at han og hans kammerater agerede i selvforsvar – blandt andet for at skærme nogle kvinder, som den 19-årige og hans ven angiveligt befamlede, skriver avisen Expressen. I en video, avisen refererer, kan man angiveligt høre en kvinde sige, at den ene af mændene havde taget hende og hendes veninde på numsen.

Den 30-årige ASAP Rocky blev få dage efter optrinnet varetægtsfængslet og senere tiltalt for at have overfaldet den 19-årige mand.

Anholdelsen fik USA’s præsident, Donald Trump, til at blande sig, og på det sociale medie Twitter opfordrede han til, at ASAP Rocky blev løsladt.

”Vi gør så meget for Sverige, men det ser ikke ud til at der kommer noget igen. Sverige bør i stedet fokusere på sine egentlige kriminalitetsudfordringer. #FreeRocky (Frigiv Rocky),” lød det i søndags fra præsidenten i et af flere tweets om sagen.

Den svenske statsminister, socialdemokraten Stefan Löfven, fik også et opkald af Trump, men har gjort det klart, at det svenske retsvæsen er uafhængigt og ikke tager notits af, hvem der skriver hvad på Twitter. Ikke desto mindre fik Trump på sin vis ret.

I hvert fald kom debatten om netop Sveriges andre kriminalitetsudfordringer – eksempelvis med personer, der har udenlandsk baggrund – til at spille en hovedrolle i næste kapitel af sagen.

I onsdags kom det nemlig frem, at den 19-årige afghaner, der kom til Sverige fra Iran i 2015 som såkaldt uledsaget flygtningebarn, tidligere er dømt for overfald, tyveri og to tilfælde af narkotika-kriminalitet.

I en kommentar i Expressen langede den hyppigt brugte kommentator, forfatter og professor i kriminologi Leif G. W. Persson ud efter den 19-årige og hans ven, som ifølge Persson brugte tiden i deres nye hjemland på at ”stjæle, tage narko, true og om nødvendigt slå på folk.” En opførsel, som den 19-årige ifølge Persson langtfra er ene om.

På Twitter blev Perssons indlæg kaldt både ”usmageligt” og ”hadefuldt”, mens andre bifaldt, at han ”tog bladet fra munden”. Usmageligt eller ej satte det i hvert debatten om udlændinge i Sverige på dagsordenen igen, fortæller Joakim Ruist, adjunkt ved Göteborg Universitet, hvor han forsker i, hvordan det svenske samfund påvirkes af indvandring.

”Spørgsmålet om sammenhængen mellem uledsagede flygtningebørn og kriminalitet fylder meget i debatten i øjeblikket. Ikke mindst hvad angår seksualforbrydelser,” siger han.

Sidste år gennemgik avisen Aftonbladet gerningsmændene i de 58 seneste gruppevoldtægtsdomme i Sverige. Cirka 75 procent af de dømte viste sig at være født uden for landet.

Ifølge Joakim Ruist har der i store dele af den svenske debat været en modvilje mod at tale om sammenhængen mellem indvandring og stigning i visse kriminalitetsformer. Også selvom en sådan viden ville kunne bruges til at løse nogle af de udfordringer med blandt andet parallelsamfund, vold og seksualforbrydelser, landet står over for.

”I kan jo godt finde ud af det i Danmark, ligesom man kan i mange andre lande, og derfor er det også så mærkeligt, at så mange i Sverige stadigvæk holder fast i, at det ikke er noget, man taler om. I stedet ender det med, at det blusser op en gang imellem i forbindelse med sager som denne, frem for at vi får en ordentlig og dybdegående samtale om det,” siger han.