Retssag mod tysk-tyrkisk forfatter kaldes politisk

I morgen begynder retssagen mod den tysk- tyrkiske forfatter Dogan Akhanli. Et politisk hævntogt for hans bøger om det armenske folkemord, mener meningsdannere

Kritikken hagler ned over den retsag, der skal begynde i morgen i Istanbul mod den tysk-tyrkiske forfatter Dogan Akhanli. Kritikkerne mener retsagen er politisk og en reaktion på Akhanlis bøger.
Kritikken hagler ned over den retsag, der skal begynde i morgen i Istanbul mod den tysk-tyrkiske forfatter Dogan Akhanli. Kritikkerne mener retsagen er politisk og en reaktion på Akhanlis bøger. . Foto: AFP PHOTO MUSTAFA OZER.

Et røveri mod et vekselbureau i Istanbul i oktober 1989 endte med drabet på ejeren. En politisk undergrundsbevægelse stod bag, mente myndighederne og pegede på de tyrkiske maoister fra organisationen Folkets Befrielse. Et af medlemmerne hed Dogan Akhanli, en dengang 32-årig venstrefløjsaktivist og bladskribent. Han bliver i morgen stillet for en dommer anklaget for sit påståede ansvar for den 21 år gamle forbrydelse. Siden 1991 har han haft politisk asyl i Tyskland for sin politiske fængsling gennem tre år i et tyrkisk militærfængsel efter militærkuppet i 1980. Men i august i år blev han arresteret og varetægtsfængslet i Istanbul, da han besøgte sit hjemland for at tage afsked med sin døende far.

Retssagen mod Dogan Akhanli har affødt massiv kritik. Tyske og tyrkiske kommentatorer mener, at processen er politisk motiveret med henvisning til Akhanlis romanserie om tyrkisk-osmannernes folkemord på cirka halvanden millioner armeniere i 1915. Anerkendte værker ,som han har modtaget litteraturpriser for i Tyskland. Jurister anser sagen for at være teknisk ugyldig, idet den tyrkiske statsanklagers sag hviler på oplysninger indhentet gennem tortur.

Den internationale menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch, HRW, opfordrer derfor til, at sagen bliver droppet:

"Hele processen er baseret på beviser, man har fået gennem tortur, og de er komplet ubrugelige i en retssal. Og i øvrigt forbudt i henhold til både internationale love samt tyrkisk lovgivning. Når hele sagen er baseret på disse udsagn, er det selve definitionen på en unfair rettergang," siger Emma Sinclair-Webb, Tyrkiet-koordinator ved HRW.

Hun kritiserer desuden den lange og grundløse varetægtsfængsling siden august for at virke som en straf i sig selv. Det andet vidneudsagn, som anklageren anfører som bevis imod Akhanli, kommer fra sønnen til forretningsejeren, der blev dræbt ved røveriet i 1989. Han har siden fortalt tyrkiske medier, at han aldrig har identificeret Akhanli som gerningsmanden, sådan som anklageren ellers angiver. Flere kendte tyrkiske kommentatorer har i tyrkisk presse beskyldt retsvæsnet for at handle politisk i sagen mod Akhanli. Alle peger de på hans kontroversielle forfatterskab:

"Der er forskellige måder at gøre en forfatter tavs på. Den diskrete måde eller den grove. Omgærdet af tavshed har de begge altid været særdeles effektive i dette land," skrev kommentatoren Asli Erdogan i dagbladet Radikal i sidste uge.

Herudover har verdenskendte forfattere som tyske Günter Wallraff og Nobel-prisvindende tyrkiske Orhan Pamuk, der selv har været retsforfulgt for sine meninger om det armenske folkemord, meldt sig på banen som højlydte kritikere i Akhanli-sagen. Ifølge Tyrkiets største menneskerettighedsorganisation, IHD, kan Akhanlis bøger have spillet en rolle:

"Hans forfatterskab er ikke uden betydning i forhold til hans retssag i Tyrkiet. For staten retsforfølger i dag stadig personer, der giver udtryk for en anden version af begivenhederne i 1915 end statens officielle historieskrivning. Så hans bøger arbejder imod ham i denne sag," siger formanden for IHD, Öztürk Türkdogan, der dog understreger, at sagen officielt omhandler et drab og ikke politik.

Ikke desto mindre er Türkdogan overbevist om, at sagen mod Akhanli vil blive droppet, fordi bevismaterialet er ugyldigt eller ikke- eksisterende, forklarer han.

Akhanli nåede ikke at se sin far, der døde i november, mens hans søn sad varetægtsfængslet.

udland@k.dk