Den republikanske guvernør i bibelbæltestaten Alabama, Kay Ivey, underskrev i denne uge en lov, der kriminaliserer så godt som alle provokerede aborter. Herunder aborter, der sker, fordi graviditeten er et resultat af voldtægt eller incest.
Loven, der er den hidtil mest restriktive i USA, er en del af en bredere, landsdækkende modstand mod abort. Den skærper splittelsen mellem landets konservative og liberale delstater og kan på længere sigt anfægte amerikanske kvinders ret til provokerede aborter.
Den nye lov i Alabama er i direkte modstrid med amerikanske forbundsdomstoles tidligere kendelser om retten til abort, og initiativtagerne forventer derfor ikke, at den kommer til at træde i kraft. Formålet med loven er at fremprovokere et juridisk slagsmål, der i sidste ende havner i USA’s højesteret.
Håbet er, at domstolens nye konservative flertal i så fald vil blåstemple loven og dermed omstøde eller udvande den omstridte ”Roe kontra Wade”-kendelse, som i 1973 erklærede abortretten beskyttet af forfatningen.
”Loven handler om at udfordre ’Roe kontra Wade’ og at beskytte de ufødtes liv, fordi en ufødt baby er en person, der fortjener kærlighed og beskyttelse. Jeg har bedt min vej igennem dette lovforslag. Dette er måden for os at komme hen, hvor vi vil,” sagde initiativets pennefører, republikaneren Terri Collins, efter godkendelsen af lovforslaget i Alabamas senat tirsdag i denne uge.
Med den nye lov i Alabama vil læger kunne straffes me d op til 99 år i fængsel for at udføre en abort. Provokerede aborter vil kun være tilladt for at redde moderens liv, eller hvis en fosterafvigelse gør det ulevedygtigt uden for livmoderen. Loven vil i princippet kunne træde i kraft seks måneder efter guvernørens godkendelse, men retssager forventes at forsinke eller forhindre dens indførelse i praksis.
Lovens modstandere kalder den for en forfatningsstridig ”afstraffelse” af piger og kvinder og advarer om, at den vil skabe et sort marked for risikable ulovlige abortindgreb. Blandt lovens mest højlydte kritikere er de føren-de kvindelige demokratiske præsidentkandidater.
”Dette er en krig mod kvinder, og det er på tide at kæmpe som ind i helvede,” skriver eksempelvis senator og præsidentkandidat Kristen Gillibrand på Twitter.
Loven i Alabama er del af et bredere stormløb mod retten til abort i USA. Mindst 16 republikanske delstater har vedtaget eller skal til at vedtage love, der gør det ulovligt at foretage provokerede aborter efter det tidspunkt, hvor fosterets hjerteslag kan opfanges af en ultralydsmaskine.
Det sker omkring den sjette svangerskabsuge, hvor piger og kvinder ofte endnu er uvidende om deres graviditet, og lovene forbyder dermed i al væsentlighed så godt som alle provokerede aborter.
Alle love er designet til at fremprovokere en reaktion fra USA’s højesteret. Domstolen vælger imidlertid selv sine sager, og de ni dommere har ikke antydet, hvorvidt de agter at behandle en af de nye love mod abort.
Mindst ni demokratisk-kontrollerede delstater har reageret på tiltagene ved at gå i den modsatte retning og forsøge at stadfæste abortretten lokalt uanset højesterets mulige fremtidige afgørelser. I januar underskrev New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, eksempelvis en lov, der udvider retten til abort efter den 24. svangerskabsuge, og lignende tiltag er på vej i Vermont og Rhode Island.
Ifølge en nylig meningsmåling fra nyhedsstationen Fox News betegner 44 procent af de amerikanske vælgere sig som abortmodstandere, mens 46 procent bakker op om abortretten.