Efter afsløringen af attentatplaner mod katolske kirker nær Paris har Den Franske Bispekonference opfordret til at bevare roen 'i en situation der har skabt spændinger og stærkt sindsbevægelse'. Hvad er det konkret, man er bange for?
Vi frygter, at nogen skal forsøge at sætte kristne og muslimer op mod hinanden. Det er hele strategien bag Islamisk Stats angreb på de kristne i Orienten, herunder henrettelserne af de kristne etiopere i Libyen for nyligt. Islamisk Stat fører krig mod muslimer, men de benytter angrebene på kristne til at få muslimerne til at tro på, at det handler om en konflikt mellem kristendom og islam. Og der er folk, der prøver på at udløse denne konflikt her hos os. Men den krig må ikke blive til virkelighed.
Katolikkerne skal ikke lade sig skræmme til at beskylde Frankrigs muslimer som helhed for at være ansvarlige for terrortruslerne. Vi skal ikke være naive, men det er vigtigt, at vi holder fast i værdierne om broderskab og fortsætter den frugtbare religionsdialog, vi har ført både mellem de trossamfundenes institutioner og mellem medlemmerne af de enkelte trossamfund.
Er det ikke netop naivt at tro, at religionsdialog kan begrænse terror?
Religionsdialog har ganske rigtigt ingen effekt på ekstremister. Men det er heller ikke målet. Målet er at bevise, at rigtige kristne og rigtige muslimer ikke er i krig med hinanden.
Det gør vi på institutionelt niveau, hvor vi også diskuterer de spørgsmål, hvor vi ikke er enige. Men vi gør det også ude blandt de menige medlemmer, hvor vi viser, at vi kan leve i fordragelighed med hinanden. Vi har for eksempel organiseret en ”Maria-dag”, fordi både kristne og muslimer anerkender Maria, og Koranen indeholder faktisk flere henvisninger til Maria end evangelierne.
Men burde de kristne organisationer og kirkerne ikke snarere kræve af de muslimske organisationer og af imamerne, at de respekterer de kristne og ikke prædiker vold og ekstremisme?
Ingen af de imamer, jeg kender i mit eget stift, prædiker vold. De er tværtimod de første til at tage afstand fra vold og ekstremisme. Jeg er biskop i Evry nær Paris, som er præget af en multireligiøs og multikulturel virkelighed. Jeg oplever tværtimod, at vi viser, at vi kan diskutere fredeligt, også selvom der er ting, vi er uenige om. Vi skal ikke lade os lokke væk fra den fordring om broderskab, som er religionernes sande budskab.
Har trossamfundene et særligt ansvar for at sikre fred og bekæmpe terror?
Det er det, FN's generalsekretær, Ban Ki-Moon, sagde til mig og andre religiøse ledere, da vi for nyligt var inviteret til et møde i New York. Hvis vi vil bevare freden, skal vi fortsætte med at tale sammen og lytte til hinanden og vise, at religionerne er i fred med hinanden. Problemerne opstår, når vi oppisker konflikter, ikke når vi animerer til dialog og forståelse.
Den katolske kirke afviser øget politibeskyttelse trods terrorplanerne. Hvorfor?
Vi ønsker, at kirkerne fortsat skal være åbne, igen for at vise, at vi ikke lader os skræmme. Siden attentaterne i januar har vi tæt kontakt til Indenrigsministeriet, og 200 kirker er under særlig overvågning. Vi mener ikke, at der er grund til umiddelbart at øge beskyttelsen, men biskopperne er i tæt kontakt med myndighederne, så indsatsen kan skærpes, hvis det bliver nødvendigt.