Prøv avisen

Robotter snupper arbejdet for næsen af Afrikas unge

Automatisering er et globalt fænomen, men Afrikas særlige udfordring er, at, med undtagelse af en lille elite, mangler de afrikanske befolkninger i udpræget grad uddannelse til at ride med på automatiseringsbølgen. Arkivfoto Foto: Schalk van Zuydam/AP/Ritzau foto

Verdensbanken advarer om, at to tredjedele af alle jobs i Afrika er på vej til at forsvinde på grund af automatisering

Avancerede robotter, der i hastigt tempo overflødiggør menneskers arbejde, er ikke længere noget, der er grebet ud af science fiction-film. Særligt ikke når det gælder arbejdspladserne i udviklingslandenes industrier, hvor hovedparten af de nuværende jobs vil være forsvundet om 10-20 år, ifølge Verdensbankens præsident Jim Yong Kim.

”Vi vurderer, at to tredjedele af de jobs, der på nuværende tidspunkt findes i u-landene, forsvinder på grund af automatisering,” sagde han for nylig på en global konference om verdens største udfordringer i Santa Monica i USA ifølge den internationale avis The Business Insider.

Automatisering er et globalt fænomen, men Afrikas særlige udfordring er, at, med undtagelse af en lille elite, mangler de afrikanske befolkninger i udpræget grad uddannelse til at ride med på automatiseringsbølgen. Og der er heller ikke udsigt til, at de nemt får den nødvendige uddannelse, vurderer eksperter.

Til trods for at langt flere afrikanske børn i dag kommer i skole, og at flere end tidligere kommer på universitetet, lærer mange stadig alt for lidt. Der er for få universiteter i det sydlige Afrika, og på dem, der er, er niveauet enten for lavt, eller også underviser universiteterne slet ikke i den teknik, naturvidenskab og programmering, der bliver brug for i nær fremtid.

Det fastslår en undersøgelse fra den britiske statslige organisation for uddannelse og kultur, The British Council.

Populært sagt betyder det, at hvis minearbejderne bliver erstattet af graverobotter eller landbrugsarbejderne med landbrugsmaskiner, mangler afrikanerne på nuværende tidspunkt forudsætningerne for at kunne få eller selv skabe andet arbejde.

Samtidig vokser ungdomsbefolkningen hastigt i Afrika syd for Sahara. Hver anden af den ene milliard indbyggere i Afrika syd for Sahara er under 25 år, og i en række lande ligger ungdomsarbejdsløsheden over 30, 40 og 50 procent. Hertil kommer de mange millioner unge, der ganske vist har et arbejde, men er så dårligt betalt, at de stadig er fattige, viser tal fra den internationale arbejdsorganisation, ILO.

Det er ”en kæmpe udfordring” at få de mange unge arbejdsløse afrikanere i arbejde, mener generalsekretær hos udviklingsorganisa-tionen Mellemfolkeligt Samvirke, Tim Whyte.

”Vi står med den største ungdomsgeneration nogensinde. Langt størstedelen bor i udviklingslande, og de fleste er arbejdsløse,” siger han.

Skal det lykkes at få de unge i arbejde, skal de have mere at skulle have sagt i afrikansk politik, end tilfældet er i dag, mener han.

”Der er brug for at investere langt mere i grundvilkårene for, at unge kan deltage i det moderne jobmarked: uddannelse, sociale sikkerhedsnet og rammerne omkring, at unge selv kan starte virksomheder,” siger Tim Whyte.

Det er de ufaglærte og faglærte jobs i udviklingslandene, der forsvinder i de kommende år, og hvis der skal findes arbejde til Afrikas stadig flere unge, gælder det ikke blot om at få uddannet folk bedre, men også om at få grundlagt mange flere lokale virksomheder, vurderer professor i erhvervsøkonomi ved Western Cape Universitet i Sydafrika, Chris Friedrich.

”Blandt eksperter hersker der generel enighed om, at fremtidens arbejdspladser skal findes i små og middelstore virksomheder,” siger han.

I Sydafrika er ungdomsarbejdsløsheden på 50 procent, og den samlede officielle arbejdsløshedsprocent ligger på 25 procent. En af hovedårsagerne til arbejdsløsheden er ifølge Chris Friedrich, at der bliver etableret for få virksomheder i landet.

”Det er alt for bureaukratisk at grundlægge en virksomhed, og det bliver ikke opfattet som attraktivt,” siger han.