Røde Kors-chef på Lesbos: EU må handle omgående

Da Moria-lejren på den græske ø Lesbos brændte ned for to uger siden, blev 12.000 flygtninge og migranter efterladt uden tag over hovedet. De har nu fået en ny lejr, men det er ikke en langtidsholdbar løsning, siger Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors, under sit besøg i lejren

Alle teltene er fyldte i den midlertidige lejr efter branden i Lesbos-lejren Moria. Røde Kors-chefen fortæller blandt andet, at der er 300 personer om ét toilet.
Alle teltene er fyldte i den midlertidige lejr efter branden i Lesbos-lejren Moria. Røde Kors-chefen fortæller blandt andet, at der er 300 personer om ét toilet. Foto: Yara Nardi/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvorfor besøger du den nye lejr på Lesbos?

”For at gøre opmærksom på behovet for, at vi i fællesskab finder en løsning for de mennesker, som sidder fuldstændig fast her og har gjort det alt for længe. Og for at sende en appel til det møde, der bliver holdt Bruxelles i morgen, hvor man i EU skal forsøge at finde en fælles europæisk løsning, hvad Danmark ikke ligefrem bidrager allermest til.”

Hvorfor er situationen på Lesbos kritisabel?

”Moria-lejren, som i forvejen var en skamplet på Europa, er brændt ned. Beboerne har mistet alt, hvad de havde, og nu skal de finde et nyt sted at være. Det har de så fundet i denne her foreløbige lejr, Kara Tepe, men alle teltene er allerede fyldte. Der er 300 mennesker om hvert toilet, ingen steder at vaske sig, og så er der blevet konstateret mere end 240 corona-smittetilfælde, hvilket kan udvikle sig til at blive en katastrofe i katastrofen. Jeg står netop nu og kigger på en indhegning, hvor alle dem, der er smittede, bliver isoleret, og indhegningen bliver hele tiden udvidet. Med den måde, de bor på, kan man umuligt forestille sig, at det kan holdes under kontrol. Derfor er der brug for, at lejren ikke bliver mere end en midlertidig løsning.”

Hvordan kan man undgå, at lejren bliver mere end en midlertidig løsning?

”Først og fremmest skal folks asylsager afklares, og derefter skal der findes en eller anden måde at fordele flygtningene med beskyttelsesret i Europa og få sendt migranterne tilbage til deres hjemlande. Det bliver et stort arbejde, som kommer til at kræve en eller anden form for fælles europæisk fællesløsning, og der skal handles hurtigt.”

Hvordan undgår vi flere Moria-lejre i fremtiden?

”De lande, som udgør Europas ydre grænse, er, som det er nu, efterladt fuldstændig til sig selv. Og for et land som Grækenland, der i forvejen er økonomisk presset, betyder det, at man bygger nogle lejre og ender med nogle løsninger, som ikke er værdige for beboerne. Det skal der laves om på, og derfor bliver vi nødt til at være solidariske i Europa. Hvis ikke vi i fællesskab finder en løsning, så vil vi blive ved med at have skampletter som Moria-lejren på europakortet.”

EU-Kommissionen præsenterer i dag sit bud på en migrationspagt, der skal sætte kursen for fremtidens europæiske asylpolitik. Hvad håber I, den indebærer?

”Vi håber på, at der kommer en solidarisk løsning på problematikken med fokus på at afklare folks status og enten få dem videre i Europa eller sendt hjem. Lige nu er tilstrømningen til Europa ikke større, end at det burde være til at håndtere, og det virker som det rette tidspunkt at indføre mere ordnede forhold.”

Den danske regering har været fortalere for at flytte asylcentrene ud af Europa, så asylbehandlingen kommer til at foregå i nærområderne. Er det sådan, man bør komme fremtidens Moria-lejre i forkøbet?

”Jeg synes, det er fint at forfølge muligheden, for det er oplagt det bedste, at folk kan søge asyl så tæt på det sted, de flygter fra, som overhovedet muligt. Men lige nu synes det ikke at være en realistisk løsning, da ingen lande uden for Europa vil acceptere at spille den rolle. Det handler om at finde løsninger, som kan lade sig gøre, og det kan en fælles solidarisk migrationspolitik i Europa.”