Roger Scruton var bevidst om sin egen rolle – og den uriaspost, han havde som en konservativt orienteret filosof.
”Jeg er en konservativ tænker og kendt som sådan. Bramfri, men rimelig i mine holdninger. Der har været forsøg i dette land og i Europa på at gøre konservative stemmer tavse. Vi bliver identificeret, karikeret, dæmoniseret og udstillet som onde, fascistiske og racistiske personer,” fortalte han i et interview med den britiske nyhedsstation BBC i april sidste år, kort før han blev diagnosticeret med den kræftsygdom, der i søndags endte med at tage livet af ham.
Roger Scruton, der blev 75 år, var i 21 år tilknyttet Birkbeck College, der er en del af London Universitet, hvor han var den eneste konservative i et overvejende venstreorienteret miljø. Til sidst fik han nok, forlod sit professorat og rykkede til en post som professor i Boston i USA. Siden blev han en fritsvævende akademiker og tænker, som skrev for en række publikationer, og han efterlader sig et livsværk på over 50 bøger, som omfatter hans tanker om alt fra konservatisme over æstetik til sex og jagt.
Som 45-årig blev han overbevist om fornøjelsen ved rævejagt, og det var gennem jagten, at han mødte sin anden hustru, Sophie. Parret havde deres hjem på en gård i Wiltshire.
Hans konservative overbevisning var en direkte udløber af og modreaktion på studenteroprøret i 1968, og han lå i en evig kamp mod venstrefløjen og senest også den omsiggribende identitetspolitik. Han var også en fortaler for kirkens rolle i den kamp.
”Jeg er selv religiøs, men uden at have en teologisk tro. Men jeg genkender religiøsiteten i mange mennesker i form af det hellige, det urørlige og det ærefulde, og det er der, du finder modstanden mod venstrefløjen,” som Roger Scruton sagde i et interview med Kristeligt Dagblad for nogle år siden.
I det konservative magasin The Spectator hylder kommentatoren og forfatteren Douglas Murray sin ven Roger Scruton.
”Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget han opnåede. Han var en mand, som syntes at vide noget om absolut alt, og som skrev bøger om arkitektur, filosofi, skønhed, musik, religion og meget mere,” skriver Douglas Murray.
Forfatteren Anne Appelbaum, der blandt andet skriver for det amerikanske magasin The Atlantic, har kendt ham, siden hun var studerende.
”Roger var en af de første, der forstod, hvor skadelig kommunisme var som ideologi og praksis. I 1980’erne rejste han til Østeuropa og særligt Prag, hvor han holdt seminarer for uafhængige tænkere. Det førte til opblomstringen af en række organisationer, som han sendte penge og bøger til. Det var meget nede på jorden, og hans hjælp fløj ind under styrets radar,” fortæller Anne Appelbaum i et interview med BBC Radio 4.
Anne Appelbaum var selv en af de mange studerende, som fungerede som kurer og havde mindre pengebeløb med til personer, som udgav avantgarde-magasiner bag jerntæppet.
”Han gjorde en stor forskel for dem, der læste hans bøger, og han var en inspiration for mennesker, som ville forfølge tanker og skrive uden for den standardiserede akademiske verden,” siger Anne Appelbaum.
Selvom Roger Scruton var erklæret konservativ, var hans partipolitiske indflydelse hos De Konservative begrænset. I 1970’erne forsøgte han at etablere en konservativ filosofisk studiegruppe med parlamentsmedlemmet Hugh Fraser. Selvom gruppen på et tidspunkt havde et nyvalgt parlamentsmedlem ved navn Margaret Thatcher med, fik de aldrig fat i toppen af partiet.
”Jeg har brugt en kvart århundrede på at påvirke det konservative parti. Men jeg antager, at jeg nu må erkende mit nederlag,” sagde han med vanlig selvironi i 2004.
Trods Scrutons bramfri kampe i den offentlige debat og på universiteterne, blev han aldrig rigtig anerkendt af ”the establishment”, og det var først i 2016, at en stolt professor blev slået til ridder på Buckingham Palace.