Prøv avisen

Romaer tager sagen i egen hånd og arbejder nu for selvstyre i Ungarn

János Szucs fra minoritetspartiet Opre Roma arbejder for at få oprettet en selvstyre-provins for romaer i det nordøstlige Ungarn, hvor han kører rundt til de mange fattige landsbyer for at samle lokal støtte til idéen. – Fotos: Lasse Skytt.

Det er den sidste udvej mod et anstændigt liv for romaer, siger manden bag en plan om en selvstændig romaprovins i det nordøstlige Ungarn. Hvis den bliver til virkelighed, vil det være første gang, at Europas mest marginaliserede minoritet får sit eget territorium. Men der er lang vej til målet

I udkanten af Vámospércs – dér, hvor byens nyasfalterede vej slutter og bliver til en bumlet grusvej – bor romaerne. Der er mange af dem på meget lidt plads, typisk bor familier på 8-10 børn og voksne i faldefær-dige etplanshuse ud til grusvejen. Der hænger vasketøj på vakkelvorne plankeværker, plasticskrald flyder i forhaverne. Omtrent 15 procent af de 5000 indbyggere i Vámospércs er romaer. De taler samme sprog, men lever anderledes og adskilt fra de etniske ungarere. De går i separate skoler, de deler sjældent arbejdsplads med deres ungarske landsmænd, og mange af dem er slet ikke i arbejde. Romaerne holder til i udkanten af byen – i udkanten af samfundet.

Og på den måde ligner Vámospércs de fleste andre provinsbyer i det nordøstlige Ungarn, der er en af EU’s fattigste regioner. Her møder Kristeligt Dagblad den 31-årige aktivist og politiker János Szucs, som i disse måneder kører rundt i sin mørkeblå BMW for at besøge alle de lokale romasamfund. Han er selv ungarskfødt roma og kommer fra en fattig familie i regionen. Efter at have uddannet sig i England med lærerige prak-tikophold i EU-Parlamentet og på den amerikanske ambassade i Budapest er han nu vendt tilbage til sin hjemstavn for at gøre en forskel.

”Den demografiske udvikling vil styrke romaerne, men det afspejles slet ikke i den politik, der bliver ført her i landet,” siger János Szucs, medstifter af det nye minoritetsparti Opre Roma.

I dag bor der ifølge en rapport fra universitetet i Debrecen knap en million romaer i Ungarn – om tre årtier forventes det tal at være to millioner, eller op mod en tredjedel af den ungarske befolkning til den tid. Lignende fremskrivninger ses i andre central- og østeuropæiske lande med mange romaer.

Under kommunismen havde de fleste romaer i Ungarn et job, men siden systemskiftet i 1990 er arbejdsløsheden blandt romaer mangedoblet, og deres levevilkår er blevet forværret år for år. Paradoksalt nok, samtidig med at de altså udgør en stadig større del af den ungarske befolkning, simpelthen fordi romaerne får langt flere børn end de etniske ungarere.

Hverken skiftende ungarske regeringer efter Berlinmurens fald eller godhjertede EU-projekter har hidtil formået at forbedre forholdene for romaerne. Og de seneste 10 år er problemerne for alvor taget til i Ungarn. Først da en gruppe højreradikale ungarere i 2008 og 2009 begik en række bestialske mord på seks tilfældige romaer – og siden med Orbán-regeringens tilsyneladende ignorering af den stigende fattigdom blandt landets romaer, samt flere højtstående politikeres racistiske omtale af ”sigøjnerne” som ”vilde dyr” og ”parasitter”. Alt sammen i en tid, hvor menneskerettigheder og solidariteten for mindretal i forvejen er under pres i Europa.

”Det er gået for vidt. Den sociale situation bliver værre, og mange af børnene sulter. Og så bliver fordommene og racismen mod romaer grovere og mere udbredte,” siger János Szucs.

”Men politisk nedladenhed er ikke vejen til succesfuld integration. Vi romaer har været her i Ungarn i 600 år, men vi kan ikke længere vente på, at andre gør noget for os. I årevis har man diskuteret, om problemerne er romaernes egen skyld, eller om det er samfundets skyld. Det er ligesom at diskutere, om det er moderens eller barnets skyld, at det går dårligt i skolen. Nu må vi komme videre og tage sagen i egen hånd,” konstaterer den unge romapolitiker.

Hans politiske mentor hedder István Kamarás – en 48-årig erfaren og landskendt politiker, der ligeledes har romabaggrund. Det er ham, der for et par år siden stiftede Opre Roma-partiet for at ”komme romaerne til undsætning”.

Tilbage i 2010 var István Kamarás medlem af det kristendemokratiske KDNP, der kom til magten i Ungarn som støtteparti til Viktor Orbáns Fidesz. Men efter at have indset, at premierministerens annoncerede planer om at løfte landets romasamfund ud af fattigdom var ”tomme løfter”, flyttede han i 2011 til Canada for at komme væk og tænke sig grundigt om. Da han for et par år siden vendte tilbage til Ungarn, var han klar med løsningen, som han forklarer over for Kristeligt Dagblad, da vi møder ham i hans hjemby, Albertirsa:

”Den sidste udvej mod et anstændigt liv for romaerne er etableringen af en selvstyrende provins i det nordøstlige Ungarn.”

Hvis planen bliver til virkelighed, vil det være første gang i verdenshistorien, at romaer får deres eget territorium.

Det vil selvsagt være skelsættende, men hvordan er det kommet så vidt, at dette skulle være løsningen?

”Fordi romaer bliver diskrimineret i alle aspekter af samfundet. Fordi romaer ikke har en jordisk chance for at blive parla- mentarisk repræsenteret. Fordi der ikke er nogen mulighed for ordentlig videregående uddannelse for romaer. Fordi samfundets racisme imod romaer har vist sig ikke at kunne reduceres. Der er ikke andet at gøre end at arbejde for selvstændighed. I en sådan politisk og administrativ situa- tion ville vi endelig have mulighed for at forme vores egne liv,” siger István Kamarás og fremhæver Catalonien og Syd- tyrol som inspirerende selvstyreprovinser i Europa.

Hans initiativ til en mulig territoriel selvstændighed for Ungarns romaer handler om de demografiske forandringer i landets nordøstlige region. Her nærmer andelen af unge, som tilhører romaminoriteten, sig 40 procent, og det tal er stigende. Fortsætter den demografiske udvikling, vil det undertrykte mindretal på et tidspunkt ende med at udgøre et flertal i regionen.

”Vi er nødt til at forholde os til den udvikling, og det vil ikke bare tage 5 eller 10 år at løse problemet. Det vil tage mange årtier, men hvis vi ikke begynder nu, kommer vi måske aldrig til at løse det,” pointerer István Kamarás.

Vejen mod selvstyre ser ud til at blive lang og snørklet for romaerne. I første omgang kræver det en folkeafstemning i Ungarn, men inden det kommer dertil, skal en mulig folkeafstemning godkendes af Det Nationale Valgkontor, og så længe Viktor Orbán er regeringsleder, kan det blive svært. Dernæst skal István Kamarás og hans støtter indsamle mindst 200.000 underskrifter for at igangsætte folkeafstemningen. Med næsten en million romaer i Ungarn er det teknisk set muligt, men de ungarske romaers engagement i civilsamfundet er lavt, så det er endnu en udfordring.

Endelig er territoriale diskussioner historisk set et meget ømtåleligt emne i Ungarn. Det skyldes ikke mindst det massive territoriale tab, som ungarerne led med Trianon-traktaten i 1920, hvor landet måtte afstå to-tredjedele af sit areal og en tredjedel af sin befolkning til nabolandene som straf for nederlaget i Første Verdenskrig.

István Kamarás er fuldt ud bevidst om de mange forhindringer på vejen, men påpeger, at selvstyreinitiativet skal forstås som en langsigtet plan.

”Vi ved udmærket, at det på nuværende tidspunkt ligger langt ude i fremtiden at implementere en selvstændig romaprovins. Men vi ønsker at starte en sund debat, så denne idé kan blive ført ud i livet så gnidningsfrit som muligt på et tidspunkt i løbet af de næste 20-25 år. Hvis vi ikke i sidste ende opnår selvstændighed, tror jeg, det vil føre til en form for borgerkrigssituation i regionen,” siger han.

Tilbage i Vámospércs spørger János Szucs de lokale romaer, hvad de synes om idéen. En ung kvinde, der er omgivet af legende småbørn langs grusvejen, bakker umiddelbart op om forslaget. Hun fortæller, at de bor 10 familiemedlemmer i huset. Tilsammen har de knap 2500 kroner at leve for hver måned.

”Jeg ville helt klart støtte oprettelsen af en romaprovins her i det nordøstlige Ungarn. Det ville kunne forbedre både de materielle og de moralske dele af vores liv,” siger hun.

På den anden side af grusvejen holder en midaldrende tømrer i blå overall og tophue en kort pause fra sit arbejde med at renovere et gammelt hus. Han er mere skeptisk over for planerne om selvstændighed.

”Jeg frygter, at det ville skabe endnu mere mistro og fjendskab mellem romaer og ikke-romaer. Vi er gensidigt afhængige af hinanden. Hvis vi romaer ikke var her, ville ungarerne ikke have nogen til at bygge deres huse, og omvendt ville vi ikke have noget arbejde. Mit ønske er en form for fredelig sameksistens, selvom det måske er urealistisk,” forklarer han.

For János Szucs er det dog blot et spørgsmål om tid, før der vil opstå konsensus blandt romaerne om deres holdning til et potentielt selvstyre. Og den selvstændige provins vil ikke alene være til fordel for ungarske romaer, men for alle romaer, uanset hvor i Europa de holder til i dag.

”Vi ser ingen forskel mellem romaerne i de forskellige lande. Vi er én stor familie, som deler den samme etnicitet, kultur og skæbne. Hvis vi får selvstændighed her i Ungarn, vil døren stå åben for alle romaer,” siger han.

Hvad vil det betyde for dig, hvis romaer i sidste ende opnår selvstyre?

”Det vil betyde, at vi får vores eget hjem. Uden et hjem lever du bare i andre folks haver, og dér vil du aldrig føle dig hjemme,” fastslår János Szucs.

Han sætter sig ind i sin BMW og kører tilbage ad den bumlede grusvej, videre mod den næste provinsby på kortet.

Romaerne holder til i udkanten af den ungarske landsby Vámospércs – der, hvor den nye asfalterede vej slutter. Typisk er det familier på 8-10 børn og voksne, der bor i faldefærdige etplanshuse ud til grusvejen.
István Kamarás mener som stifter af partiet Opre Roma, at det er nødvendigt med nye, drastiske skridt, fordi ”romaer bliver diskrimineret i alle aspekter af samfundet.”