Romerrigets grænser og kursteder får status af verdensarv

Floden Donau udgjorde en del af Romerrigets grænser. Knap 600 kilometer af denne gamle grænse er nu føjet til Unescos liste over verdensarv. Her er det i Kelheim-distriktet i det sydlige Tyskland. (Arkivfoto)
Europas ældste jødiske kirkegård, der ligger i den tyske delstat Rheinland-Pfalz, har omkring 2000 grave. Unesco har anerkendt et område ved byerne Mainz, Worms og Speyer som verdensarv og den jødiske kulturs vugge i Europa. Foto: Armin Weigel/Ritzau Scanpix

En næsten 600 kilometer lang strækning langs med Donau-floden har af FN's kulturorganisation, Unesco, fået status af verdensarv.

Strækningen, der løber gennem Tyskland, Østrig og Slovakiet, udgør Romerrigets grænse mod nord og øst.

Den gamle grænse blev det sidste sted, Unesco i år besluttede at optage på sin verdensarvsliste. Det skriver FN-organisationen på sin hjemmeside.

Lørdag sluttede verdensarvsudvalgets årlige møde i den kinesiske by Fuzhou. Her har udvalget været samlet i de seneste to uger for at tage stilling til, hvilke af klodens helt særlige steder, der skal kategoriseres som verdensarv.

I forvejen var en del af det gamle romerriges grænser på listen. Det fik status af verdensarv tilbage i 2005.

I år er det en anden del af det romerske imperiums grænser, der også har fået denne status. Det drejer sig om den del, der går fra Rheinbrohl til den hollandske nordkyst, skriver Unesco.

I alt blev 34 steder optaget på verdensarvslisten, heriblandt den sydfranske by Nice, Tlaxcala-katedralen i Mexico og Chinchorro i Chile, hvor flere tusinde år gamle mumier er fundet.

Af de 34 nye navne på verdensarvslisten er 29 kulturelle steder, mens de fem sidste er naturområder.

En iransk jernbane, der strækker sig gennem et 1394 kilometer langt naturskønt område fra Det Kaspiske Hav i nordøst til Den Persiske Golf i sydvest, er nu at finde på listen.

Det samme er tre byer, der historisk var vigtige jødiske centre i Tyskland.

Som noget ganske usædvanligt er den historiske havnefront i den britiske storby Liverpool blevet strøget fra Unescos liste over verdensarv.

Det er kun sket tre gange tidligere, siden listen første gang så dagens lys i 1972, at et sted får frataget sin status som verdensarv.

Unescos begrundelse er, at der er bygget højhuse ved Liverpools havnefront, og at der er sket skade på infrastrukturen. Det gør, at stedet ikke længere lever op til Unescos kriterier.

Andre nye tiltag på listen inkluderer 11 kurbyer i Europa, som i fællesskab er blevet tildelt den prestigefulde status som verdensarv.

De 11 kursteders ansøgning om at blive optaget på listen var noget usædvanlig, da den strakte sig over flere byer på tværs af en række landegrænser.

Med de nyeste tilføjelser er der nu i alt 1154 steder rundt om på kloden, der er på Unescos liste over verdensarv. Blandt dem er ti danske steder.

I år var der ekstra mange nomineringer at tage stilling til, fordi sidste års møde blev aflyst på grund af coronapandemien.

Unescos verdensarvsudvalg mødes igen i Rusland i juni 2022.

/ritzau/