Prøv avisen

Rusland er trængt op i en krog

Den 39-årige Arsenij Jatsenjuk er indsat som Ukraines nye premierminister. Han tilhører Fædrelandspartiet, der står for en vestligt orienteret og liberal politik. Foto: Alex Kuzmin / Demotix/ Denmark

Tingene går hurtigt i Ukraine og for Rusland betyder det dannelsen af en midlertidig ukrainsk regering, som hælder til EU og Vesten

Rusland er bragt i en åbenlys knibe over den hastige udvikling i Ukraine, som først væltede landets præsident Viktor Janukovitj og nu har ført til dannelsen af en regering, som åbenlyst hælder mere til EU og Vesten end Rusland.

Ukraine betyder umådeligt meget for Rusland, og der er ingen tvivl om, at Rusland er desperat over de omvæltninger, der har fundet sted. Ruslands problem er, at der er meget lidt, man kan gøre for at ændre situationen i hvert fald i øjeblikket.

Rusland står i realiteten med meget få muligheder for at påvirke Ukraine. Det økonomiske kort ér spillet det blev det med løftet i december om støtte for godt 80 milliarder kroner og det virkede ikke, siger Karsten Jakob Møller, generalmajor og senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, med speciale i Rusland.

LÆS OGSÅ: Krim-halvøen koger i protest mod ukrainsk omvæltning

Da Rusland i går aktiverede sine kampfly langs grænsen til Ukraine, og bevæbnede pro-russiske aktivister belejrede en parlamentsbygning på Krim-halvøen i Ukraine, forstærkede det bekymringen for, at Rusland kan finde på at gribe militært ind, men det er trods al deres sabelraslen ikke sandsynligt, mener han.

En militær aktion vil have dramatiske konsekvenser for Ruslands omdømme i det internationale system, og det er russerne ikke indstillet på at sætte over styr. Desuden er Ukraine et konkursbo, som de uanset alle historiske bånd hverken kan eller vil overtage. Landet koster simpelthen for meget at få på fode, siger Karsten Jakob Møller.

Samme vurdering har Lars Poulsen-Hansen, ekspert i Rusland og pensioneret medarbejder fra DIIS.

Det er uomtvisteligt sikkert, at Ukraine er hjerteblod for russerne. Lenin sagde engang, at mister vi Ukraine, mister vi vores hovede, men en militær aktion er utænkelig. Det vil sætte alt for meget på spil for Rusland, siger han.

Lars Poulsen-Hansen mener også, at Rusland i vid udstrækning er tvunget til at afvente begivenhedernes gang, hvor smertefuldt det end er.

Man kan forsøge at presse Ukraine til at blive i den russiske fold ved at bruge gas-leverancerne som våben, men der er den hage ved det våben, at det vender begge veje. Sælger russerne ingen gas, tjener de heller ingen penge, siger han.

Der er analytikere, som spekulerer i, at Rusland nu er indstillet på at lade Ukraines nye magthavere løbe linen ud i forvisningen om, at de ikke er i stand til at holde sammen på landet, når det kommer til stykket. Hvis Ukraine knækker over på midten, vil det give Rusland en chance for at skabe en alliance med det østlige Ukraine og beholde den mest velhavende del af landet under russisk indflydelse.

En deling af Ukraine kan vise sig at blive den mindst ringe løsning set med russiske øjne. Problemet er dog stadig, at de, der står med Ukraine, også hænger på økonomien, siger Karsten Jakob Møller.

Rådgiver for den tidligere russiske præsident Boris Jeltsin, Alexander Nekrassov, skrev i går i en kommentar på den arabiske nyhedsside al-Jazeera, at en deling af Ukraine dog kan komme til at udgøre et stort indenrigspolitisk problem for den russiske ledelse, fordi Ukraine har så stor symbolsk betydning for mange russere.