Efter intense kampe mellem ukrainske soldater og de russiske invasionsstyrker og omfattende bombardementer, der efterlod Mariupol i ruiner, skrev den sydukrainske havneby sig for et år siden ind blandt verdenshistoriens ødelagte byer.
Men ifølge Rusland er Mariupol blevet befriet fra “fascisme” og er i dag en russisk by. Russerne pumper svimlende summer ind i Mariupol for at vinde den tilbageværende befolknings hjerter. Det beretter indbyggere fra byen ved det Azovske Hav både til Kristeligt Dagblad og internationale medier. Men trods den russiske genopbygning er frygt og mistillid de to mest dominerende reaktioner blandt byens indbyggere efter snart et års russisk besættelse, skriver britiske BBC.
Ud over traumerne fra de russiske bombardementer er indbyggerne plaget af, at den russiske besættelsesmagt opfører sig, som den vil. Det fortæller 52-årige Nelya Shastun, som er vokset op i Mariupol og er medlem af interesseorganisationen “Rådet for hustruer og mødre til forsvarere af Ukraines stålkvinder”.
“Indtil Ruslands invasion var det en vidunderlig, europæisk by. Nu hersker der fuldstændig lovløshed,” siger hun til Kristeligt Dagblad.
Mariupol blev udsat for en af de mest brutale belejringer i nyere historie, indtil de sidste ukrainske soldater i maj sidste år overgav sig til de russiske besættere. Før krigen boede der omkring en halv million mennesker i Mariupol. 350.000 mennesker blev tvunget til at forlade byen, mens flere end 20.000 mennesker ifølge de ukrainske myndigheder blev dræbt.
I kø for russisk pas
Nelya Shastun flygtede den 16. marts 2022, da russerne bombede Mariupol Dramateater, hvor op imod halvdelen af de 1200 civile, ældre mennesker, kvinder og børn, der havde søgt ly, blev dræbt. Hendes to sønner var soldater i Azov-regimentet, som holdt stand imod russerne i byens stålværk i 82 dage. Den ældste søn blev dræbt, og den yngste blev fanget og tortureret, inden han nytårsaften blev hentet hjem. "Den mest værdifulde gave”, siger hun fra sin nye bopæl i nærheden af Ukraines hovedstad, Kyiv.
Russerne forsøger på alle måder at gøre Mariupol russisk, fortsætter Nelya Shastun, hvis 76-årige far stadig bor i byen med sin hustru. Folk står i enorme køer for at få et russisk pas, fordi man ikke kan få et officielt job med et ukrainsk pas. Den ukrainske valuta, hryvnia, er udskiftet med den russiske rubel – den eneste valuta, der accepteres i butikkerne.
Et russisk pas gør det muligt at rejse til Rusland uden at skulle igennem streng grænsekontrol, hvorimod ukrainske papirer giver problemer. Det fortæller Mikhail Alexseev, som er født i Kyiv og i dag er professor i statskundskab ved amerikanske San Diego State University med ekspertise i Rusland og Ukraine.
“Der er mange beretninger om folk, der nægtes sociale ydelser, lønninger, pensioner og andre betalinger eller endog udvises fra deres hjem, medmindre de skifter til russisk statsborgerskab,” siger han.
Har man et ukrainsk flag eller en ukrainsk trefork eller tatoveringer med ukrainske symboler, risikerer man at blive ført til en “filtreringslejr” eller blive slået, tortureret eller dræbt. At have et billede på sin mobiltelefon med et ukrainsk flag kan have samme konsekvens, siger Mikhail Alexseev.
Bygger op fra grunden
Men en følelse af normalitet breder sig også i byen. Ifølge de russiskstøttede myndigheder bor der nu omkring 300.000 mennesker i Mariupol, herunder omkring 70.000 bygningsarbejdere og medlemmer af det russiske militær, skriver BBC. Der er kommet nye bygninger til, og mange beskadigede bygninger – herunder det bombede dramateater – er væk. I de huse, der slap relativt uskadte, udskifter russerne vinduer, radiatorer og nogle gange varme- og kloakrør. Opvarmning, rindende vand og elforsyningen er stort set blevet genoprettet. Busserne kører igen og er fulde af passagerer. Mange skoler, hospitaler og butikker er også genåbnet.
Det russiske militær har bygget et helt nyt kvarter bestående af et dusin boligblokke i den vestlige del af Mariupol. Det er opkaldt efter floden Neva, som præsident Vladimir Putins hjemby, Sankt Petersborg, ligger ved. Ifølge russiske statsmedier er Sankt Petersborg hovedsponsor for genopbygningen af Mariupol, og på byens busser står der, at Sankt Petersborg og Mariupol er venskabsbyer. Slogans overalt fortæller indbyggerne, at de nu er en del af Rusland, fortæller en pensionist til BBC.
“Jeg kunne godt lide tingene, som de plejede at være. Nu lever vi i frygt. Vi aner ikke, hvad vi kan forvente,” siger hun.
Rusland bruger genopbygningen af Mariupol til at aflede opmærksomheden fra alle de ødelæggelser, som russerne har forårsaget i byen og andre steder i det østlige Ukraine, mener den ukrainske journalist Denys Kazansky.
“Det er ikke genopbygning. Det er ikke noget, de kan takkes for,” siger han til BBC.
Vil udslette ukrainsk identitet
Andre indbyggere bifalder dog Ruslands tilstedeværelse. En af grundene er, at Ruslands pensionsudbetalinger til indbyggerne i mange tilfælde er højere end det, folk modtog fra de ukrainske myndigheder før krigen, skriver BBC.
“Det er svært at være proukrainsk i et prorussisk miljø. Desværre er Ukraine ved at miste folks hjerter og sind i Mariupol,” siger et proukrainsk byrådsmedlem til det britiske medie.
De prorussiske følelser vokser også på grund af den intensive mediekampagne rettet mod befolkningen i Mariupol. Medierne i de besatte områder fremstiller konsekvent Ukraine som en blodig, hensynsløs aggressor og dets ledere som en "fascistisk junta". Rusland har også indført sin egen russisksprogede læseplan i skolerne i Mariupol og de øvrige besatte områder. Børn bliver ikke undervist i ukrainsk sprog og litteratur, og børn i børnehaver lærer, at deres hjemland er Rusland og deres flag det russiske. Det pointerer professor Mikhail Alexseev fra San Diego State University. Det betyder for eksempel stort set ingen oplysninger om det ukrainske nationaltraume, Stalins masseudsultning af Ukraine i 1932-1933, kendt som Holodomor.
“Målet og effekten af disse strategier er i sidste ende udslettelsen af den ukrainske identitet,” siger Mikhail Alexseev og tilføjer, at konsekvenserne er meget skadelige.
“For de lokale ukrainere betyder det traumer i forbindelse med en ødelagt og frarøvet identitet, det knuste håb om en dag at komme med i EU og en vedvarende frygt for at blive beskyldt for hemmeligt at sympatisere med fjenden, for at blive straffet og for at blive behandlet som andenrangsborgere,” siger han.
Men Mariupol “var, er og vil altid være en ukrainsk by”, mener 52-årige Nelya Shastun. Hun venter på den dag, hvor den ukrainske hær fortrænger russerne, så hun kan begrave sin dræbte søn.
“Jeg har ikke lyst til at vende tilbage endnu. Jeg er meget bange. Men så snart byen er blevet befriet, vil jeg tage til det sted, hvor min søn blev dræbt. Jeg vil finde de mennesker, der begravede ham og passede den improviserede grav, få liget gravet op og bragt til mig, så jeg kan begrave ham,” siger hun.