Prøv avisen
Rusland-analyse

Putin har en klemme på Ukraines nye præsident

Foto: Hannibal Hanschke / Reuters / Ritzau Scanpix

Fem år efter nedskydning af fly førte til EU-sanktioner mod Rusland, prøver den ukrainske præsident Zelenskij at komme på talefod med sin kollega i Kreml

For godt en uge siden foreslog Ukraines nye præsident, Volodimir Zelenskij, at forhandlinger om den russisk- annekterede Krim-halvø og krigen i Østukraine skulle løftes op i et nyt format – med deltagelse af USA, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Ukraine på præsident- og premierministerniveau.

I torsdag kom svaret fra Ruslands præsident, Vladimir Putin. Han var ikke imod, men udtalte, at den slags møder kræver god (læs: lang) forberedelse, og dels måtte Ukraine have overstået det kommende parlamentsvalg, der holdes nu på søndag, dels måtte man afvente, at der kom en ny britisk leder. Samme dag havde Zelenskij og Putin på ukrainerens initiativ deres første telefonsamtale, hvor de ifølge Kreml talte om at ”regulere” konflikten i det østlige Ukraine.

I mandags fik Zelenskij endnu et svar fra Putin. FSB, det tidligere KGB, opretholdt fængslingen af de 24 ukrainske søfolk, der blev opbragt i november sidste år af FSB’s kystvagt for indsejling i Kertj-strædet mellem Krim på den ene side og det sydlige Rusland på den anden. Ukraine har støttet af vestlige lande krævet søfolkene frigivet, og den internationale voldgiftsret i Haag har kaldt Ruslands handlinger for et brud på FN’s Havretskonvention.

Rusland har accepteret de omkostninger, som konflikten med Vesten har, og ser, at Ukraine har svært ved at mobilisere sine vestlige støtter.

Selvom Zelenskijs parti, Folkets Tjener, står til sejr ved parlamentsvalget på søndag, er det med russiske øjne interessant, at arvtagerne til den tidligere præsident Viktor Janukovitjs ruslandsvenlige Regionernes Parti også står til et godt valg. Den nationale samling, som annekteringen af Krim medførte, har mistet momentum. Zelenskij kommer derfor sandsynligvis til at forholde sig til en parlamentarisk situation, hvor pro-russiske modstandere af Euromaidan-oprøret i 2014 også har politisk tyngde, samtidig med at han skal holde sammen på sit eget parti i kampen mod korruption.

Et af hans centrale valgløfter ved forårets præsidentvalg var fred i Østukraine. I dag er det fem år siden, at et Malaysia Airlines-passagerfly, MH17, blev skudt ned af pro-russiske separatister tæt på grænsen til Rusland. Samtlige 298 om bord omkom. Separatisterne troede, de skød mod et ukrainsk kampfly, så i det perspektiv var det en af krigens følgeskader.

Men nedskydningen af MH17 fik uoprettelige konsekvenser for Ruslands relationer til Vesten. EU var på det tidspunkt delt på spørgsmålet om økonomiske sanktioner efter Krim-annekteringen tidligere på året. De øst- og centraleuropæiske lande var for, de sydlige og nordvesteuropæiske anført af Tyskland imod. Den indre EU-konflikt om, hvorvidt sikkerhed eller økonomi skulle have forrang i EU’s ruslandspolitik, blev bogstaveligt talt skudt ned den dag. Økonomiske sanktioner mod Rusland kom på plads og har været det lige siden.

Ruslands svar var en fødevareembargo og siden valgindblanding i både USA og EU, cyberangreb og et øget militært engagement i blandt andet Syrien. Økonomiske sanktioner var for Rusland en uventet eskalering, og disse nye tiltag kan i høj grad tilskrives Rusland kamp imod dem. Senest har en båndoptagelse af seks mænd – tre russere og tre italienere – på Hotel Metropol i Moskva indikeret russisk finansiel støtte til den italienske Lega-leder og indenrigsminister, Matteo Salvini, som benægter historien.

Men den giver rationel mening i den russiske kamp mod sanktioner. EU’s sanktioner ligger ikke fast som USA’s, men skal løbende genbekræftes ved konsensus, som det senest skete på et EU-topmøde i juni. Rusland behøver kun ”omvende” et EU-land, så stopper EU’s sanktioner mod Rusland.

Imens er Zelenskijs strategi over for Rusland både at tale med Putin og samtidig mobilisere Ukraines vestlige venner. Set i det perspektiv skød han sig selv i foden i sidste uge, da han foreslog en lov, der reelt ville betyde en udrensning af embedsmænd under den forhenværende præsident Porosjenko, og som straks blev skarpt kritiseret af G7-landene.

Volodimir Zelenskijs vej til fred i Østukraine har to udfordringer: En indenrigspolitisk magtstrategi, der støder hans vestlige allierede, og en tålmodig Putin, der efter søndagens valg står til at få en stærk partner i det ukrainske parlament.

Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han analyserer russisk politik og dens følger i Kristeligt Dagblad.