Rusland truer USA's flåde i Sortehavet

Spændingerne om Ukraine og Krim stiger, og russerne skruer op for retorikken. NATO-ministre træder sammen, mens amerikanske krigsskibe sejler ind i Sortehavet.

To amerikanske destroyere er ifølge Tass på vej ind i Sortehavet. Den ene er USS "Donald Cook" (billedet), den anden er USS "Roosevelt". USA har meddelt Tyrkiet, at skibene passerer igennem Bosporusstrædet den 14. eller 15. april, siger den tyrkiske tv-station NTV. De ventes at sejle tilbage den 4. eller 5. maj.
To amerikanske destroyere er ifølge Tass på vej ind i Sortehavet. Den ene er USS "Donald Cook" (billedet), den anden er USS "Roosevelt". USA har meddelt Tyrkiet, at skibene passerer igennem Bosporusstrædet den 14. eller 15. april, siger den tyrkiske tv-station NTV. De ventes at sejle tilbage den 4. eller 5. maj. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix.

Hold jer væk. Det vil være det bedste for jer.

Ruslands viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, advarer USA om, at den amerikanske flåde skal holde sine skibe væk fra Krimhalvøen i Sortehavet.

Amerikanske krigsskibe ventes til Sortehavet i disse dage, skriver Reuters. Det er denne plan, som har fået Rijabkov på tæerne.

- Amerikanske krigsskibe har absolut ikke noget at gøre nær vore kyster. Det her er udelukkende en provokation. En provokation i ordets direkte betydning. De tester vor styrke, leger med vore nerver. Det vil ikke lykkes for dem, citerede russiske nyhedsbureauer tirsdag viceministeren for at sige.

- Vi advarer USA om, at det er bedst for dem at holde sig langt fra Krim og vore kyster. Det er for deres eget bedste.

Advarslen kommer på et tidspunkt, hvor der igen er voksende spændinger om Ukraine og Krim.

Ukraine siger, at Rusland har flyttet tusindvis af soldater til områderne. Rusland siger ikke hvor mange soldater.

Onsdag mødes Natos udenrigs- og forsvarsministre til et videomøde for at drøfte situationen.

Læs her, hvad der er op og ned i konflikten.

* Rusland og Ukraine var begge en del af det gamle Sovjetunionen. Hvorfor kan de ikke enes?

Ukraine har i årevis været splittet i to fløje. Den ene vil nærme sig Rusland, den anden foretrækker EU og Vesten. Prorussiske separatister modsætter sig tilnærmelser til Vesten og gør væbnet oprør i det østlige Ukraine og på Krim. Rusland hjælper separatisterne.

I 2014 erobrede og annekterede Rusland Krim-halvøen. Omverdenen har protesteret, og der er sanktioner mod Rusland på grund af annekteringen.

* Kan de ikke løse det ved forhandlingsbordet?

Det har de forsøgt. EU mæglede mellem Rusland og Ukraine ved forhandlinger i Minsk i Hviderusland, og der blev også indgået en aftale om våbenhvile i 2015. Denne aftale taler også om udveksling af fanger, amnesti, og valg i separatistområder med observatører.

Store dele aftalen er ikke ført ud i livet.

* Hvorfor mødes Nato om striden? Er Ukraine medlem af Nato?

Nej. Men Nato har tætte forbindelser til Ukraine, som har grænser til Nato-landene Polen og Rumænien.

* Hvorfor er der problemer nu?

Ifølge analytikere af konflikten begyndte tingene at køre skævt i februar, skriver BBC. Da indførte Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, sanktioner mod en ukrainsk oligark, der står Ruslands præsident, Vladimir Putin, nær. Ukraine forbød også tre russiske tv-stationer i Ukraine.

En anden grund kan være, at Putin vil teste USA's nye præsident Joe Bidens beslutsomhed i kriser.

Desuden er der parlamentsvalg i Rusland i september, og Putin kan tænkes at ville styrke sit patriotiske kort.

* Hvor mange soldater har Rusland i konfliktområdet?

Ukraine siger, at Rusland har sendt 40.000 soldater til grænsen til de prorussiske oprørsområder i det østlige Ukraine. Andre 40.000 er sendt til Krim.

Dmitrij Peskov, talsmand for Putin, vil ikke give detaljer. Han har sagt, at russiske troppebevægelser på eget territorium kun er en sag for Rusland. Han beskylder Ukraine for "provokationer".

* Er der kampe ved fronten?

Der er ingen sikre oplysninger. Sandheden går som ofte tabt, når der er krig.

Tirsdag formiddag rapporterede det russiske nyhedsbureau Tass, at ukrainske granater havde dræbt en militsmand i separatistområdet Lugansk.

Nyhedsbureauet havde ikke oplysninger om ukrainske tab.

Samtidig skrev den ukrainske avis Kijev Post, at en ukrainsk soldat var dræbt og to såret. De blev angiveligt beskudt fra droner, der kom fra prorussiske styrker.

Der var ikke oplysninger i avisen om russiske tab.

/ritzau/