For nylig var Anya, en russisk kvinde fra Moskva, til en børnefødselsdag. Der var 20 mennesker til stede, alle kvinder med børn. Samtlige mænd var rejst – til Israel, Dubai, et andet sted hen.
“Jeg forestiller mig, at det er svært for dem at blive tilbage, alene med børnene og uden deres mænds støtte, men ingen klager,” siger hun til onlinemediet Slate.
Sofia, der studerer tegnefilmsanimation på et universitet i Moskva, er lettet over ikke at have stiftet familie midt i Ruslands værste krise i årtier.
"Jeg plejede at være så bekymret og tænke: ‘Jeg har stadig ikke en mand og børn'. Nu er det snarere, ‘pyha, godt, jeg ikke har en mand og børn'. Jeg er bekymret nok i forvejen for mine slægtninge,” siger hun til samme medie.
Historier som disse er kun alt for almindelige i det russiske samfund godt et år efter Ruslands invasion i Ukraine. Ifølge vestlige medier menes op imod 200.000 russiske soldater at have mistet livet under krigen, og mellem 500.000 og en million russere er flyttet til udlandet for at undgå indkaldelse. Præsident Vladimir Putins invasion har forværret en dyb demografisk krise, som har præget Rusland igennem tre årtier, skriver nyhedsmediet The Economist. Krig, coronapandemi, alkoholmisbrug og masseudvandring har de seneste år medført, at landet har mistet to millioner flere mennesker, primært mænd, end normalt. Den forventede levealder for russiske mænd er faldet med fem år i dette årti og ligger på samme niveau som det ekstremt fattige Haiti, skriver The Economist, der taler om en “demografisk undergangsspiral”. Følgelig er der i dag 10 millioner flere kvinder end mænd i Rusland, og fødselstallet er rekordlavt.
“Rusland har et kæmpe demografisk problem,” siger Karin Hilmer Pedersen, lektor ved Institut for statskundskab, Aarhus Universitet, hvor hun beskæftiger sig med Putins styre og det russiske civilsamfund.
“Den ortodokse kirke forsøger at imødegå affolkningen ved at ville forbyde abort. Men udviklingen vil gå ud over økonomi og produktivitet. Det er de kloge, innovative, unge mennesker, som udvandrer eller dør i krigen. I værste instans kan det få Rusland ned på niveau af udviklingslande,” siger hun.
Udviklingen kan betyde, at det bliver vanskeligere for Putins regime af gennemføre store mobiliseringer til krigen. Og på sigt bliver Rusland et mindre, et dårligere uddannet og fattigere samfund, hvor man dør i 60-års-alderen.
“Selvom det er et stort land, har man ikke uanede menneskelige ressourcer at sende i krigen. Og jo flere, der kommer døde hjem, desto lavere bliver moralen i det russiske samfund,” siger lektor Karin Hilmer.
I kaosset efter Sovjetunionens opløsning faldt Ruslands fødselsrate til 1,2 børn pr. kvinde, langt under de 2,1 børn, der er nødvendige for et stabilt befolkningstal. Ruslands invasion har gjort denne “dårlige demografiske hånd til en katastrofe”, skriver Brent Peabody, der studerer transatlantisk politik ved Harvard Kennedy School, i en kommentar for mediet Foreign Policy.
“I løbet af det seneste årti er det lykkedes Putin at bremse, hvis ikke vende Ruslands befolkningsnedgang ved hjælp af overdådige udbetalinger til nye mødre. Men øgede militærudgifter og den gæld, der finansierer dem, vil gøre en så generøs fødselspolitik vanskelig,” skriver han.
Men trods de negative tendenser er konsekvenserne ikke nødvendigvis så alvorlige, vurderer Mikhail Alexseev, professor i statskundskab ved amerikanske San Diego State University med ekspertise i Rusland og Ukraine. Det, at Rusland har mistet sine bedste hjerner, vil skade landet, medgiver han.
“Men man kan forestille sig scenarier, hvor hjerneflugten vil vende - med en tilbagevendende migration, der bringer ny værdifuld ekspertise ind, og disse virkninger kunne være store og hurtige,” siger han og uddyber:
“Et scenarie ville være, at Rusland sejrede militært over Ukraine, stoppede mobiliseringen og omdirigerede krigsinvesteringer til højteknologiske sektorer. Et andet ville være Ruslands militære nederlag, tilbagetrækning fra hele Ukraine og muligvis et regimeskifte, der signalerer nye muligheder.“
Tilbagegangen i befolkningstal vil sandsynligvis vende igen i løbet af de næste 10-15 år, vurderer Mikhail Alexseev. Rusland har siden de massive befolkningstab under Anden Verdenskrig været præget af 20-års-cyklusser mellem tilvækst og tilbagegang, som hænger sammen med forskellen mellem antal fødsler og dødsfald. Ubalancen mellem kønnene kompenseres sandsynligvis af migrationen, da de fleste migranter er enlige mænd i alderen 20-40 år, siger han og tilføjer, at Putin ikke behøver at frygte for sin magtposition på baggrund af demografiske problemer.
“Selv, hvis disse virkninger svækker Rusland, vil det tage for lang tid, før de slår igennem til at kunne hjælpe Ukraine med at vinde den nuværende krig. Så krigen vil påvirke den demografiske situation mere, end den demografiske situation vil påvirke krigen.”