"De spytter og sparker på os. Hvorfor kan de ikke lade os være i fred?" spørger Oleg Aleksandrovitj Anojkhin med vrede i stemmen.
"Almindelige mennesker jager os væk, hvis vi sover i en tom kælder. Politiet tager vores penge og slår os. Jeg troede, at vi alle var russiske borgere og mennesker. Men som hjemløs er det, som om man ikke er nogen af delene," siger han og nikker i retning af en stabel paller, hvor der ligger og sidder fem-seks mænd.
LÆS OGSÅ:Kirken i Rusland svigter de svageste
Som op mod 4-5 millioner russere er mændene gadehjemløse. De har intet fast sted at bo og overnatter i tomme kælder- og loftslokaler, i parker eller skurvogne. Ofte bliver de vækket af forbipasserende og jaget væk. Andre gange bliver de overfaldet af flokke af fulde mænd eller spyttet på og råbt efter.
"Når folk ser os, ser de nogle bumser. Men vi er jo bare almindelige mennesker som de. Den eneste forskel er, at vi har været uheldige," siger Oleg, og de øvrige mænd nikker, mens de misser mod solen.
Foråret har fået temperaturen til at stige, så mændene, der befinder sig i en forstad til Skt. Petersborg, er i bedre humør, end de har været længe. De drikker te af plastikkrus, som en langhåret mand med rødt pandebånd og sort lædervest har stillet ud til dem på en bakke.
Den mudrede plads foran en nedslidt bygning tilhører hjemløseorganisationen Nochlezhka, som siden 1993 har arbejdet på at forbedre forholdene for de hjemløse i Skt. Petersborg. Organisationen driver et herberg med 50 sovepladser, og de hjemløse kan søge rådgivning hos organisationens socialrådgivere og jurister. Omkring 100 frivillige deler suppe ud fra et mobilt gadekøkken og indsamler brugt tøj til de hjemløse. Organisationens begrænsede ressourcer rækker imidlertid ikke langt i en by, hvor der officielt er 29.000 gadehjemløse, men hvor det reelle antal er mange gange højere.
"De hjemløse er blandt de mest udsatte i Rusland. Politikere, journalister og almindelige russere behandler dem som skidt, og det værste er, at der stort set ikke laves forebyggende arbejde, fordi holdningen er, at hjemløse selv er ude om, at de er endt på gaden," forklarer Zoja Solovjeva, sociolog og leder af Nochlezhka.
Synet på de hjemløse er stadig præget af forældede klicheer, forklarer Folkekirkens Nødhjælps regionale repræsentant i Skt. Petersborg, Maria Neder- gaard Gostisjtjeva. Som leder af Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Skt. Petersborg-regionen har hun fulgt de hjemløses situation i over 10 år og har iagttaget, hvordan den økonomiske krise rammer dem både direkte og indirekte.
"De hjemløse omtales som en trussel mod samfundet snarere end som et symptom på de barske levevilkår, som millioner af russere er underlagt, efter at det kommunistiske system er afløst af rå kapitalisme, korruption og bestikkelse. Som de svageste bliver de ramt endnu hårdere af den tendens, der er til at anvende totalitære metoder for at opretholde ro og orden," forklarer hun og henviser til en udtalelse, som borgmesteren i en sibirisk by fremkom med under et møde i byrådet i februar i år.
"Desværre har vi ikke tilladelse til at skyde de hjemløse, og der er ikke andre lovlige metoder, vi kan bruge over for dem".
"Hjemløse opfattes ikke som rigtige borgere, og i praksis er de frataget helt basale rettigheder, som borgere i demokratiske samfund ellers nyder godt af," siger Maria Nedergaard Gostisjtjeva.
De hjemløse mangler typisk et officielt registreringspapir. Under kommunismen blev borgerne fordelt rundtom i landet, afhængigt af hvor der var brug for arbejdskraft, og med det tildelte arbejde fulgte en bolig samt en række andre ydelser. Staten ejede alle boliger, og anerkendelsen som borger var knyttet til det bevis, man fik tildelt som beboer på en bestemt adresse. Siden kommunismens fald er registreringsreglerne kun ændret en smule, mens de fleste boliger i dag er private ejerboliger, som de færreste almindelige russere har råd til at købe.
Samtidig er arbejdsløsheden især i landdistrikterne tordnende høj, hvilket tvinger mange til at søge til byerne på jagt efter arbejde. De heldige finder logi hos slægtninge eller lejer et værelse på det sorte marked. Andre bestikker sig til et falsk registreringspapir, som de kan overleve på, så længe ingen myndighedspersoner går alt for kritisk til værks.
Men mister man sin bolig eller sit arbejde, er man ilde stedt og ender meget nemt som hjemløs, forklarer Igor Karlinskij, der har arbejdet som konsulent med speciale i de hjemløses juridiske forhold i mere end 15 år.
"Uden registreringsbevis har man ikke ret til at arbejde eller modtage understøttelse, ens børn har ikke ret til skolegang, og man har ikke stemmeret. Selv muligheden for at blive skrevet op til en bolig for socialt udsatte mister man," siger han.
Særlige hjælpemidler til handicappede har de registreringsløse heller ikke ret til. Så hjemløse, der på grund af de ekstreme kuldegrader om vinteren får amputeret en fod eller et ben, kan ikke få krykker eller proteser. De kan heller ikke klage over den manglende hjælp, da myndighederne ikke er forpligtede til at tage imod klager fra en registreringsløs person.
Efter mange års pres fra Nochlezhkas side er reglerne i Skt. Petersborg dog blevet ændret, så registreringsløse har ret til lægebehandling. Men sundhedspersonalet kender ofte ikke reglerne eller ignorerer dem, fordi deres overordnede ikke accepterer, at de bruger ressourcer på hjemløse. Derfor bruger Nochlezhka tid på at følge hjemløse til sygehuset og informere læger, sygeplejersker og ambulanceførere om reglerne. Desuden udsteder Nochlezhka alternative identitetspapirer, som ikke er officielt gyldige, men som myndighederne er begyndt at acceptere som en form for registrering.
Ifølgen Nochlezhka er andelen af kvinder blandt de hjemløse steget fra 10 til 30 procent på få år, og andelen af børn, der lever på gaden, enten alene eller sammen med deres forældre, er også stigende. Den tendens vil formodentlig fortsætte, for millioner af registreringsløse russere balancerer på afgrundens rand, vurderer Igor Karlinskij.
"Det er dem, jeg kalder latente hjemløse. De lever normale liv med arbejde og rimelig økonomi. Men de har ingen gyldig registrering, fordi de er flyttet efter arbejde eller uddannelse, og de aner ikke, hvor katastrofalt det kan være, hvis de kommer ud for en uheldig begivenhed. En trafikulykke, sygdom eller en fyring er nok. Eller en aften i byen, hvor man får frastjålet sit pas. Så falder man ned på bunden af samfundet," siger han.
Igor Karlinskij påpeger, at boligafgifterne er steget voldsomt de senere år, og at millioner af russere er ude af stand til at betale for deres bolig. De bliver tvunget til at låne penge af boligspekulanter, som kan franarre dem deres formelle ejerskab over boligen og dermed reducere dem til registreringsløse på ingen tid.
"I dag spytter disse mennesker også på de hjemløse og håner dem. De forstår ikke, at de selv lever på kanten af hjemløshed," siger han.
45-årige Ilja Kajdalov er et eksempel på, hvor kort der er fra top til bund. Han har hele sit voksne liv arbejdet som sømand, men efter en sygdomsperiode for et par år siden har han været arbejdsløs, kun afbrudt af korte perioder med illegalt arbejde som lagermedarbejder, nattevagt og håndværker.
"Jeg prøver at finde arbejde, som giver mig et sted at sove. Jobbet som nattevagt er det bedste," siger han med et skævt smil.
Ilja er glatbarberet, og hans gråsprængte hår ser nyklippet ud. Han er klædt i en grøn lærredsjakke, sorte cowboybukser og lysebrune lædersko, der ser overraskende rene ud i mudderet foran Nochlezhkas bygninger. Mens han finder en skobørste frem fra sin Diesel-skuldertaske, siger han:
"Du skulle bare vide, hvilke manøvrer det kræver at holde en vis hygiejnisk standard, når man lever på gaden. Når jeg har tjent en lille smule penge, går jeg på badeanstalt og sniger mig til at vaske mit tøj og barbere mig."
Oleg, der har lyttet til Iljas fortælling, nikker.
"Jeg vil også holde fast i mig selv. Jeg vil ikke ende i druk. Men det er svært. For hvilken forandring skal jeg håbe på? I Rusland fører ingen forandringer til det bedre, kun til det værre," siger han.