Det jødiske samfund i Rusland frygter for fremtiden "for første gang i mange år" efter deportationen af to rabbinere i februar, sagde Ruslands chefrabbiner, Berel Lazer, ved et møde med Ruslands præsident, Dmitrij Medvedjev, for nylig.
- Det er også meget alarmerende for andre religiøse samfund - kristne, muslimer, buddhister, tilføjede han ifølge nyhedsbureauet Interfax.
Det jødiske samfund har oplevet en genopblomstring i Rusland siden 1990'erne og Sovjetunionens sammenbrud. Russiske jøder, der immigrerede til Israel på grund af antisemitisme i hjemlandet, er begyndt at vende tilbage, og udenlandske rabbinere er strømmet til for at hjælpe med at uddanne landets omkring en million jøder i deres kulturelle arv efter 70 års undertrykkelse under det ateistiske sovjet-regime.
- Vi troede, at vi gjorde en forskel i folks liv. Folk har udviklet sig fra ikke engang at vide, at de var jøder, til at være meget interesserede i jødisk liv og jødiske aktiviteter, siger en af de udviste rabbinere, Jisroel Silberstein, til Los Angeles Times.
Han kom til Vladivostok fra New York med sin familie for to et halvt år siden og forventede at blive boende der resten af livet. Men den økonomiske krise, der hidtil har kostet over to millioner russere jobbet, har fået vreden mod immigranter til at vokse i landet. Det er mod denne baggrund, at det jødiske samfund har reageret så voldsomt på deportationen af ham og den canadiske rabbiner Zvi Hershcovich.
- I det negative klima, der er skabt af den økonomiske krise, hvor materielle problemer bliver forværrede, begynder nogle mennesker at kigge efter nogle at skyde skylden på og hævde, at dem, der er anderledes, er de skyldige. Dette kaldes xenofobi, og det fører til ekstremisme og fascisme, sagde Berel Lazer.
Rabbinernes deportation er "et eksempel på, at nogen - i stedet for at adressere problemerne - kigger efter en fjende".
De to rabbinere havde ikke tidligere haft problemer med myndighederne. Begge blev uden varsel hentet på politistationen og stillet for en dommer i løbet af få timer, hvorefter de blev udvist af landet.
Deres synd bestod i, at de havde udført religiøse handlinger, mens deres visum kun gav dem lov til at "udvikle kulturelle bånd". Teknisk set et brud på visum-reglerne.
- Når man ser på et russisk visumskema er der ikke nogen status af religiøs præst. Præster fra forskellige religioner bryder uden at ville det loven blot ved at udføre deres funktioner, fordi de som regel kommer ind i landet som kulturelle medarbejdere, siger Semjon Charnij, en ekspert fra Moskvas Menneskerettighedsbureau, til ugeavisen Moscow News.
Det jødiske samfund i Rusland har bedt Kreml om at undersøge deportationerne og lave ændringer i visumreglerne, der kan "eliminere problemet" og dermed undgå misbrug af reglerne blandt lokale embedsmænd, der er på udkig efter syndebukke.
- Vi forstår nu, at hvis man skal overholde de russiske love, så kan rabbinsk praksis være grundlag for deportation. Loven, som den er blevet fortolket i retten, siger, at gentagne gudstjenester, der involverer bønne og oplæsning fra Toraen, er grundlag nok for deportation. Det skaber en præcedens, siger en talsmand for Lazer til Moscow News.
Også katolske og protestantiske præster og munke har oplevet visumproblemer, og det var et af de store emner, da den Russiske Konference for Katolske Biskopper holdt møde i Skt. Petersborg i 2007.
For det jødiske samfund er udenlandske rabbinere en nødvendighed, hvis behovet i landet skal dækkes. Kun 60 procent af landets rabbinere er født og opvokset i Rusland.