Mikhail Lobanovs ambition er ikke at vælte den russiske præsident, Vladimir Putin, ved en væbnet revolution.
Den 37-årige matematiklektor, som kalder sig selv demokratisk socialist, er en del af den nye generation af russiske kommunister. En generation, som taler om velfærd, miljø og lighed, og som tager afstand fra symbolerne fra sovjetisk tid.
”I Rusland har en gruppe mennesker fået alle politiske og økonomiske ressourcer, og de alene skaber en fremtid for dem selv. Vi ønsker at omfordele indkomst og politisk magt til fordel for alle,” siger han til det amerikanske magasin Jacobin.
30 år efter Sovjetunionens fald lever kommunismen videre i forskellige afskygninger i dele af den russiske befolkning.
Med Den Russiske Føderations Kommunistiske Partis (KPRF) mangeårige leder Gennadij Sjuganov i spidsen er det i år lykkedes de russiske kommunister at få flere pladser i det russiske parlament, Statsdumaen. Ved det russiske parlamentsvalg i september gik partiet fra 13 til 19 procent af stemmerne.
Det brogede parti tæller tilhængere af Sovjetunionens grundlægger Vladimir Lenin og sågar Stalin-sympatisører. Men blandt partiets yngre medlemmer findes også støtter af Ruslands mest prominente Putin-kritiker, den fængslede oppositionsleder Aleksej Navalnyj.
Partiets medvind er derfor ikke gået helt ubemærket hen. Og kommunisternes nye, mere statskritiske fløj er de seneste år begyndt at give Putin og resten af regeringspartiet, Forenede Rusland, bekymrede panderynker.
Et falsk oppositionsparti
Gennadij Sjuganov har siddet på posten som partiformand, siden kommunistpartiet blev etableret to år efter Sovjetunionens fald.
Efter et mislykket forsøg på at vælte Boris Jeltsins regering i 1993 og et valgkampsnederlag i 1996 har partiet ikke fået præsident Putin til at frygte for sin position i sine 22 år i toppen af russisk politik.
Mark Galeotti, der er professor i østeuropæiske studier og forsker i russisk politik på University College London, kalder den 77-årige Sjuganov for ”en falsk oppositionsleder”.
”Kommunistpartiet har været det mest signifikante oppositionsparti i parlamentet, men reelt set har de ikke haft nogen indflydelse, og den rolle har partiformanden accepteret,” siger han.
Indtil nu har valget groft sagt stået mellem Putins Forenede Rusland, som for mange russere er en stærk ledefigur, og kommunisterne – sovjetnostalgikerne, som giver mindelser om tiden under den kolde krig, og som i praksis ikke yder nogen modstand mod regeringspartiet.
Med stemmer som Mikhail Lobanov har den unge generation dog formået at vække opsigt i både befolkningen og i Kreml. ”De nye kommunister,” som de kaldes, har en ny dagsorden, og flere medlemmer tager afstand fra sovjetsymbolerne og den gamle generations hyldest af Stalin.
Fra den nu fængslede oppositionsleder Aleksej Navalnyj lød en appel til hans tilhængere om at støtte de kandidater, som vil kunne true regeringsmagten.
En af kommunistpartiets mest åbenmundede regeringskritikere er Nikolai Bondarenko.
Han er regionspolitiker i Sakarov syd for Moskva og Youtube-kendis med knap 1,7 millioner følgere, som sidste vinter blev anholdt for at deltage i protester for Navalnyj.
“Som enhver person, der har valgt at deltage i politik for at bekæmpe det inhumane regime, er jeg forberedt på alt,” sagde han til nyhedsstationen Radio Free Europe efter sin anholdelse.
Partiets tiltænkte tronfølger, den 66-årige Valery Rasjkin, har tidligere ladet sine partimedlemmer støtte Navalnyj, men i øjeblikket er han sat ud af spil på grund af en tiltale for ulovlig elgjagt. Ifølge Mark Galeotti er de to anholdelser eksempler på, hvordan statsapparatet forsøger at lukke munden på kommunistpartiets mest fremtrædende stemmer.
Socialdemokrater i forklædning
”Kommunister” er knap så betegnende for den nye generations politik, mener Mark Galeotti.
”I Vesteuropa ville de blive betragtet som socialdemokrater. De ønsker at etablere et velfærdssystem, styrke fagforeningerne, som lige nu er kontrolleret af regeringen, og samtidig have et frit marked,” siger han.
De politiske mærkesager kommer dog i anden række. Først og fremmest forsøger den unge generation at skabe en reel opposition, som kan udfordre Putins magtmonopol, og nu, når Navalnyj er spærret inde, er det ellers passive parti tiltrækkende for dem, som er kritiske over for regeringen.
”Der er en stor gruppe, som er utilfredse med status quo. Det er typisk, fordi de er trætte af, at levestandarden er blevet værre. Der er folk, som er trætte af regeringen, fordi der ikke gøres noget ved miljø og klima. Der er mange forskellige grunde, men de er enige om, at der skal ske en forandring. Og lige nu lader kommunistpartiet til at være det bedste bud på en opposition,” siger Mark Galeotti.
Om Den Russiske Føderations Kommunistiske Parti for alvor vil komme til at true Putin er tvivlsomt, vurderer professoren, men det kan i hvert fald holde oppositionen i live.
”Navalnyjs bevægelse og kommunisternes fremgang viser, at vi befinder os i en tid, hvor vi nærmer os Putins udløbsdato. Regeringen mister sin legitimitet og formår ikke at tilpasse sig. Det betyder ikke, at den ikke er stærk, for den lukker ned for enhver reel opposition og fængsler dem, som truer magten. Men den kan ikke gøre folk glade, og den øger ikke sin legitimitet ved at straffe folk,” siger Mark Galeotti.