Hundredvis af biler holder i kø på en umiddelbart øde og misligholdt landevej midt i ingenting. Flere af bilisterne er stået ud af bilerne, mens der på den modsatte vejbane går folk med store rygsække og tasker fyldt med deres ejendele. Alle er de på vej mod grænseovergangen for enden af vejen.
Videoen, der er optaget på russiske Arsenij Golods telefon, er fra grænsen mellem Rusland og Kasakhstan.
"Frederik, god aften. Min bror Leonid og jeg overnatter nær grænsen til Kasakhstan sammen med to venner. Vi håber, at vi kan komme gennem grænsekontrollen i morgen," skrev Arsenij Golod aftenen inden på den krypterede beskedtjeneste Telegram.
Arsenij Golod er i den militærduelige alder, og ligesom hundredtusindvis af andre unge russiske mænd er han på vej ud af Rusland for at undgå at skulle deltage i præsident Vladimir Putins krig i Ukraine.
Den 32-årige moskovit levede ellers et almindeligt liv med sin hustru, Ksenija, i en forstad til Moskva, hvor han arbejdede for skofirmaet Nike inden invasionen. Men krigen i nabolandet har ikke bare kastet ukrainerne ud over kanten, den har også ødelagt livsgrundlaget for store dele af den russiske middelklasse. Og da præsident Putin lancerede sin delvise mobilisering i slutningen af september, konkluderer det unge ægtepar, at Arsenij blev nødt til at forsvinde ud af landet.
”Vi er så tæt på. Der er nu kun otte biler foran os,” skriver Arsenij Golod fra grænsen til Kasakhstan, inden han logger ud af Telegram-tjenesten.
Få dage inden den unge moskovit forsøger at krydse grænsen, forklarer han sin livssituation fra sin lejlighed i Moskva.
”Vi er meget bange, for vi har ikke haft meget tid til at forberede os. På mandag tager jeg på arbejde og siger farvel til mine kolleger. Det er en mærkelig følelse. Grænsen til Kasakhstan er stadig åben, men ikke alle kan komme gennem paskontrollen. Nogle bliver taget væk af politiet. Jeg håber ikke, at jeg er i den pulje,” siger Arsenij Golod.
I løbet af september lukkede både de baltiske lande og derefter Polen og Finland for deres grænseovergange for russere med almindeligt turistvisum. Bilkøer langs de russiske grænser blev nogle steder mange kilometer lange, især i dagene inden de nye grænseregler trådte i kraft. Men grænserne til nabolandene i Kaukasus og Centralasien står stadig åbne.
”Jeg håber, at vi vil være i sikkerhed der,” siger Arsenij Golod inden afrejsen.
Frygter lukkede grænser
Fra lejligheden i Moskva fortæller Arsenij Golod, hvordan han har ændret syn på sit moderland, siden krigen i Ukraine begyndte.
”Jeg ved ikke, hvad jeg skal føle i den her situation. Min hustru spørger, hvorfor jeg virker så rolig? Jeg ved ikke, hvad jeg skal føle, for hele mit liv har jeg troet, at jeg ville blive boende her i Rusland, og at vi ville ændre landet indefra. Jeg har været til mange politiske møder her i Rusland i løbet af de seneste mange år,” siger han og fortsætter:
”Nu forstår vi, at det ikke kan blive godt igen i lang tid. Jeg vil hellere i fængsel end i krig. Men lige nu står man til at skulle i fængsel i op til 10 år for at nægte at gøre militærtjeneste, og jeg vil aldrig i krig mod et land, som jeg elsker og respekterer. Men fængsel her i Rusland er ikke ferie.”
Selvom Arsenij Golod ikke er blevet indkaldt til den første mobilisering, er han alligevel bange for, at han bliver sendt i krig.
”Jeg er ikke en del af den første bølge. Men ingen tror, at det bliver den sidste. Måske i morgen, måske dagen efter kan man møde en politimand, der overdrager indkaldelsespapirerne til dig. Derudover er vi bange for at komme til at mangle mad og tøj i løbet af vinteren. Vi frygter, at alle grænserne bliver lukket, og at der bliver erklæret krigsret,” siger han.
I takt med de russiske nederlag på slagmarkerne i Ukraine er sandsynligheden for mere gennemgribende tiltag fra regimet i Kreml for at vende krigslykken rykket tættere på de almindelige russere.
Nyt liv i Kasakhstan
Arsenij Golod sender nye billeder og videoer fra ingenmandslandet mellem Rusland og Kasakhstan. Hobetal af mænd sidder på jorden i steppelandskabet.
”Vi har krydset den russiske grænse og er nu i en neutral zone. Det her er den største russiske folkevandring i over 30 år,” skriver Arsenij Golod.
Efter mere end 24 timer i det limbo, der ligger mellem de to lande, bliver Arsenij Golod og det følge af venner og familie, han er sammen med, lukket ind i Kasakhstan, og de følgende dage og uger sender han videoer fra de uendelige kasakhiske stepper og opdateringer om, hvor de befinder sig.
Da Arsenijs stemme igen lyder over telefonen, har han befundet sig nogle uger i Kasakhstan og er netop flyttet ind i en lejlighed i nabolandets største by, Almaty.
”Nu går det skridt for skridt. Vi er i Almaty. Min hustru, Ksenija, er fløjet til Kasakhstan for at leve med mig her. Jeg er lige begyndt at arbejde. Efter tre måneder i Kasakhstan skal man have et arbejde for at få lov til at blive i landet.”
Det unge ægtepar er dog i tvivl om, hvor længe de vil blive boende i Kasakhstan.
”Vi har snakket om, hvorvidt vi skal blive her eller tage videre afsted, men det handler også om, hvad der er muligt. Vi tager måske mod Portugal eller Tyskland inden for et halvt år. Måske får vi først muligheden om flere år.”