Prøv avisen

Russisk homofobi er rodfæstet i befolkningen

Mens flere russiske politikere har varslet, at man vil slå hårdt ned mod brud på den nye lov om homoseksuel adfærd, også under Vinter-OL, gør hverken politi, retssystem eller lokale myndigheder den store indsats mod overfald på homoseksuelle. Billedet er fra en sympati-demonstration i London for homoseksuelles rettigheder i Rusland. Foto: Stephanie Bosset Demotix Denmark

En generel homofobisk bølge i det russiske samfund stammer ifølge lektor helt tilbage fra Stalin-tiden. Kritiker mener dog ikke, at spørgsmålet er vigtigt i indenrigspolitisk sammenhæng

Samtidig med at Rusland står på tærsklen til at afholde Vinter-OL om under seks måneder, vedtog det russiske parlament, Dumaen, for nylig en lov, der kriminaliserer positiv omtale af homoseksualitet.

Udsigten, til at såkaldt homoseksuel propaganda vil blive straffet, har fået flere i Vesten til at opfordre til protest eller boykot af legene, og den amerikanske præsident, Barack Obama, har fordømt udviklingen. Men i Rusland har lovgivernes negative syn på homoseksuelle massiv opbakning befolkningen.

Ifølge en undersøgelse fra juni, foretaget af det russiske analyseinstitut WCIOM, støtter 88 procent af russerne præsident Vladimir Putins kontroversielle love.

En anden undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet Levada, viser, at en tredjedel af befolkningen anser homoseksualitet som en sygdom, og at 40 procent mener, at homoseksualitet er en uvane, der enten skyldes dårlig moral eller dårlig opdragelse.

Selvom lovgivningen på det seneste er blevet strammet, er det langtfra en ny tendens, at det russiske samfund diskriminerer homoseksuelle. Ifølge Karsten Fledelius, der er lektor ved Københavns Universitet og formand for Den Dansk-Russiske Forening, ligger den negative opfattelse af homoseksuelle latent i den russiske mentalitet:

LÆS OGSÅ: Obama: Jeg håber på mange homo-medaljer i Rusland

Der ligger et nationalistisk synspunkt bagved. Man tænker, at homoseksuelle ikke får børn, og derfor får man færre etniske russere, og det svækker nationen. Helt tilbage til sovjettiden var det illegalt at være homoseksuel, og Lenin diskriminerede homoseksuelle, mens Stalins konservative nationalistiske program bekæmpede og ulovliggjorde det. Det var først efter kollapset i 1991, at Jeltsin ophævede loven, fortæller han.

Mens flere russiske politikere har varslet, at man vil slå hårdt ned mod brud på den nye lov om homoseksuel adfærd, også under Vinter-OL, gør hverken politi, retssystem eller lokale myndigheder den store indsats mod overfald på homoseksuelle. Der findes desuden flere eksempler på, at politiet har set passivt til, mens højreekstremister har tævet demonstranter for homoseksuelles rettigheder, for derefter at anholde demonstranterne. Flere offentligt ansatte er desuden blevet fyret for at deltage i demonstrationerne, og Moskvas byråd har forbudt homoseksuelle parader de næste 100 år.

Ifølge den russiske menneskerettighedsorganisation Spectrum Human Rights Alliance har politiet heller ikke foretaget sig noget for at efterforske den seneste tids bølge af voldelige overfald på homoseksuelle teenagere. Flere af overfaldene er desuden foregået i offentligheden, uden at forbipasserende har reageret.

Karsten Fledelius mener, at det generelle syn på homoseksuelle giver nynazisterne legitimitet til at udøve overfaldene:

Det er klart, at banderne handler i overensstemmelse med den overvældende majoritet i det politiske system. Man lukker øjnene for det, fordi hele samfundet er kørt op i en homofobisk stemning. Det ses som en fare mod den russiske nation, siger han.

Karsten Fledelius peger desuden på, at den nye lovgivning om homoseksualitet kan ses om et politisk træk for at imødekomme den ortodokse kirke og det konservative og gamle Rusland:

Det er en del af linjen, hvor man fremhæver traditionelle russiske værdier, og her spiller den ortodokse kirke en central rolle. Kirken ser det som en kernesag at være imod homoseksuel praksis, hvilket er blevet forstærket af, at man i vestlige kirker har indført mulighed for ægteskab mellem to af samme køn.

LÆS OGSÅ: Teenagere tortureres, fordi de er homoseksuelle

Selvom kirken principielt er imod homoseksualitet, mener Karsten Fledelius dog, at man er på vagt over for udviklingen:

Desværre er der flere selvmord, der skyldes, at mennesker er blevet udstødt fra familien på grund af deres seksualitet, og det har dele af kirken reageret på, fordi man er klar over, at man har medlemmer, der er homoseksuelle, siger han.

Rusland er på mange måder opdelt mellem den moderne, veluddannede og vestligt orienterede middelklasse og den gammeldags, uuddannede landbefolkning. En splittelse, der ved det seneste præsidentvalg i marts 2012 viste sig stærkt i middelklassens demonstrationer mod et valgresultat, de mente var fusk.

Demonstrationerne blev dog hurtigt slået ned, men splittelsen mellem det gamle, nationalistiske og det nye, vestlige er stadig på spil i russisk indenrigspolitik. Og Karsten Fledelius peger på, at netop spørgsmålet om homoseksualitet bliver brugt som et politisk instrument fra regeringen:

Der indgår en antagelse om, at alt ondt kommer fra Vesten, og da forholdet til USA er på frysepunktet, er det ekstra tillokkende for politikerne at spille på, at de beskytter ungdommen mod at blive forført af homoseksualitet. Homofobi synes at være et middel til at styrke sammenhængskraften i det russiske samfund, og det har skabt et gunstigt klima for hetz mod homoseksuelle, siger han.

Per Dalgård, der i 25 år har været korrespondent og skrevet flere bøger om Rusland, mener ikke, at spørgsmålet om homoseksuelle har den store indflydelse i kampen mellem middelklassen og Putin. Han vurderer, at det er andre og bredere emner, der vil præge russisk politik i fremtiden:

Parlamentet har indført lovene ud fra en meget populistisk tanke om at tækkes den konservative del af befolkningen. Og det rammer dem i nakken med international fordømmelse. Den store intellektuelle middelklasse er imod lovene, men spørgsmålet fylder ikke ret meget. Det, middelklassen er fokuseret på, er den generelle intolerance og ønsket om øget åbenhed. De vil vælte Putin, og ved sidste valg gik folk massivt på gaderne på grund af svindel, og det vil de helt klart gøre igen. I virkeligheden er loven en del af et desperat forsøg på at klistre sig til magten, og her er regimet bagud, siger Per Dalgård.