Når man krydser broen fra Rigas gamle middelalderby til den anden side af Daugava-floden, tårner ”Monumentet til Befrierne af Sovjetisk Letland fra De Invaderende Tyske Fascister” sig op. Hvert år den 9. maj er pladsen rundt om monumentet fyldt med blomsterbuketter, som bliver lagt til minde om de slægtninge, der faldt i Anden Verdenskrig. Men i år er alt anderledes.
Siden Rusland invaderede nabolandet Ukraine den 24. februar, har den lettiske regering vedtaget en række love rettet mod dem, som støtter Ruslands præsident, Vladimir Putin. Men uagtet eventuelle Putin-præferencer rammer lovene det store russiske mindretal i Letland. Det er cirka hver fjerde borger i det baltiske EU-land, der har russiske rødder.
”Jeg ser ingen forbindelse mellem krigen i Ukraine og Anden Verdenskrig. Og jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke må mindes vores forfædre. Krigen i Ukraine er en tragedie og en forbrydelse, og vi opfordrer alle sider til at finde en fredelig løsning så hurtigt som muligt,” siger Miroslav Mitrafanov, der sidder i Rigas byråd for Den Russisk-Lettiske Alliance.
Den 21. april vedtog det lettiske parlament en lov, der ulovliggør alle former for ophold, demonstrationer og samlinger omkring de sovjetiske monumenter, der findes i flere lettiske byer. Men det er ikke kun ophold i nærheden af monumenterne, der er blevet blevet forbudt. Det er også blevet ulovligt at samles på årsdage, der fejrer kommunistiske og nazistiske ideologier, samt at gøre brug af symboler, der hænger sammen med militær aggression og krigsforbrydelser som Z, der er blevet brugt af Rusland under krigen i Ukraine. Derudover kan man i Letland nu få frataget sig statsborgerskab, hvis man yder økonomisk støtte eller spreder propaganda til gavn for stater eller personer, der har udført handlinger i strid med folkeretten såsom krigsforbrydelser, folkedrab og krænkelser af en demokratisk stats grænser.
”Med de her tilføjelser til loven vil vores land ikke længere være et mål for krigspropaganda, vold og ideologier som nazisme og kommunisme. Med loven yder vi også støtte til Ukraine og fordømmer de aggressioner, som Rusland udfører,” sagde Janis Butans, konservativ partiformand og parlamentsmedlem, til lettisk radio LSM.
Lægger blomster for de døde
Pladsen foran det sovjetiske monument er i år domineret af de ukrainske gul-blå farver. Selve monumentet består af en 79 meter høj obelisk, flankeret af en skulptur af Moder Rusland og tre sovjetiske soldater, og her bliver der alligevel lagt blomster i år. På højre side ved de sovjetiske soldater står et dusin flagstænger, der skiftevis bærer det lettiske og ukrainske flag. Selve monumentet er blevet hegnet ind, og man kan derfor ikke komme nærmere end til de kampesten, hvor årstallene 1941-1945 står skrevet.
Det stykke af pladsen, som ikke er afspærret, er flankeret af store informationstavler, der viser billeder fra krigen i Ukraine. Massegrave, døde civile i Butjas gader og sønderbombede bygninger. Rundt om pladsen holder der flere politibiler.
Da den officielle sejrsdag bliver fejret mandag, har flere valgt at ligge vejen forbi søndag, og kampestenene bliver i løbet af dagen langsomt fyldt med blomster. En af dem er russisk-lettiske Diana, der er mødt op med sin familie. Hun ønsker ikke at have sit efternavn i avisen på grund af den lovgivning, som det lettiske parlament har vedtaget.
”Min tipoldefar døde i kampen mod nazisterne. Det er idiotisk, og det gør mig meget ked af det, at jeg ikke kan komme her, som jeg plejer den 9. maj. Det her en fejring af vores afdøde og sejren over nazismen. Det har ikke noget med krigen i Ukraine at gøre,” siger Diana, der bliver afbrudt af tre ældre kvinder, som snakker russisk.
”De siger, ’at det er umuligt at leve her', og at de er trætte af den nuværende situation, og at Europa er blevet fascistisk,’” oversætter Diana for Kristeligt Dagblad.
De tre ældre kvinder, der bærer traditionelle russiske tørklæder om hovedet, har lagt deres blomster og vender sig hurtigt om og går.
”Den lettiske regerings politik er noget af det, der gør, at jeg gerne vil væk herfra og til Vesteuropa. Jeg har venner og familie i Finland og Danmark, de siger, at det er bedre der. Hvis det stod til den lettiske regering, ville de nok have revet monumentet ned,” siger Diana.
Ingen officiel fejring
I årene efter, at Letland i 1991 igen fik sin selvstændighed, har monumentet været under kritik flere gange. I 1997 forsøgte nationalister at sprænge monumentet i luften, men forsøget fejlede. Flere gange i løbet af de sidste 20 år er der blevet lavet store underskriftsindsamlinger, der skulle få regeringen til at fjerne monumentet, men de er alle blevet afvist med henvisning til den aftale, man lavede med Rusland i 1994, der beskytter de historiske monumenter og gravpladser fra sovjettiden.
Forsvarsminister Artis Pabriks forventer ikke nogen fejring af den 9. maj i Letland.
”Jeg tror ikke, at den russiske minoritet vil fejre den 9. maj. Hvis der er nogle, der vil fejre den 9. maj, så er det nogle Putin-støtter, der synes, at det russiske imperium skal genskabes. Jeg tror, at den russiske minoritet er anderledes. Der er mange forskellige synspunkter internt, så jeg tror ikke, man kan sige noget samlet om dem som gruppe,” siger Artis Pabriks i forbindelse med den danske forsvarsminister, Morten Bødskovs (S), besøg i Riga og den danske kampbataljons ankomst til byen.
Miroslavs Mitrofanovs fra Den Russisk-Lettiske Alliance i byrådet mener, at forsvarsministerens udtalelser er udtryk for et generelt problem i Letland.
”Hr. Pabriks taler, som eliten i Letland taler om den russiske minoritet. De tror, at de ved bedre end os, men de spørger os aldrig, hvad vi tænker. Det er kun omkring 10 procent af russisk-lettere, der støtter Putin i alt. Det store flertal gør ikke. Vi ønsker bare at holde fast i vores russiske identitet og kultur,” siger Miroslavs Mitrofanovs, som ærgrer sig over, at man også er begyndt at tale om at fjerne den offentlige støtte til russisk-undervisning i skolerne.
”Den lettiske regering forsøger at udslette den russiske mindretal ved at få os til at føle skyldfølelse over vores ophav. Vi skal assimileres og glemme vores identitet."
Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her