Der er stor bekymring om den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyjs helbred i det oppositionsnetværk, der enten befinder sig i eksil eller i fængsel.
Det fortæller juristen og oppositionspolitikeren Ljubov Sobol som Kristeligt Dagblad har mødt i København.
”Vi har kun kontakt til Aleksej (Navalnyj, red.) via hans advokat. Besøgene er ofte kun på en halv time, selvom han har krav på mere. Samtalerne foregår adskilt af glas, der er blændet, så advokaten ikke kan se Aleksej. Vi ved at han er ved dårligt helbred og har tabt sig meget. Han er i en lille enecelle, hvor hans seng bliver slået op efter få timers søvn.”
Det er få år siden, at Navalnyj og Sobol var aktive i Rusland, blandt andet i Antikorruptionsfonden, hvor Sobol var jurist. I dag lever hun i eksil, og Antikorruptionsfonden blev nedlagt ved dom i 2021.
Eksilnetværket arbejder stadig ind i Rusland og har særligt fokus på at skabe en freds- eller antikrigs-bevægelse.
”Der er flere protester mod krigen, end hvad der kommer til udenlandske medier. De er ofte spontane, men de finder sted. Og efter den delvise massemobilisering har folks fokus særligt været rettet mod hvervekontorene, der oplever sabotage og påsatte brande over hele Rusland.”
Den delvise massemobilisering blev igangsat i september. Ifølge flere officielle talspersoner, er mobiliseringen tilendebragt, men Ruslands præsident, Vladimir Putin, har endnu ikke underskrevet dekret herom. Og frygten er, at den russiske hær vil fortsætte mobiliseringen hen over vinteren. Hvervekontorere får i denne tid tilført yderligere midler og krigens gang taler for yderligere mobilisering.
Den delvise massemobilisering var mange steder kluntet udført og førte til, at mange unge russiske mænd forlod landet. I alt vurderer Sobol, at omkring en million borgere har forladt Rusland siden krigens begyndelse.
Har massemobiliseringen i virkeligheden mobiliseret russerne mod Putin?
”Putin er ikke politisk truet. Massemobiliseringen skabte uro, men det er slet ikke nok til, at hans position er truet. Så længe han har kontrol over sikkerhedsstrukturerne, så er han ikke udfordret, og der er ikke et politisk alternativ nu.” fortæller Sobol.
Efter den delvise massemobilisering har man set ”Putin’s kok”, Jevgenij Prigosjin, i en fremtrædende offentlig rolle, hvor han nu vedgår sig ejerskabet til Wagner-lejesoldaterne, der opererer i både Ukraine, Syrien og i flere afrikanske lande.
En Youtube-video viser en bestialsk likvidering af en Wagner-soldat med en mukkert. Den mukkert har Prigosjin sagt skal være en gave til EU. Spørgsmålet er, om en figur som Prigosjin kan rokke ved magtstrukturerne og udfordre de statslige sikkerhedsstrukturer. Sobol mener nej
”Prigosjin refererer direkte til Putin. Han kan agere, hvor Putin giver ham lov. Han har ingen politisk magt. Han ønskede Skt. Petersborgs guvernør, Beglov, afsat, men det ønske blev ikke imødekommet, og Beglov er i øvrigt ikke en populær skikkelse i Skt. Petersborg. Prigosjin får ikke en større rolle, end Putin giver lov til.”
Eksiloppositionen har ikke direkte kontakt til russiske soldater på slagmarken i Ukraine, men arbejder via kontakt de pårørende.
”Soldaterne får inddraget deres mobiltelefoner, når de sendes til fronten. Men vi har kontakt til et en række mødre og hustruer til de udsendte. Og der er en begyndende bevægelse i gang. Det vælter ikke Putin i morgen eller i næste måned, men en fredsbevægelse eller en antikrigsbevægelse i Rusland er vores politiske mål nu.”
Hvorfor er Rusland endt, hvor det er i dag. Som angribende part i den største krig i Europa siden Anden Verdenskrig. Har KGB, der i dag hedder FSB, de facto overtaget den russiske stat og det russiske samfund?
”Ja, Jeltsins reform af KGB i 1990’erne var nødvendige, men har vist sig ikke tilstrækkelige. Det har været en glidende magtovertagelse, og med krigen er den blevet total. Et andet Rusland forudsætter et opgør med KGB. Det ligger ikke lige for.”