Maia Sandu kom med en opsigtsvækkende anklage i sidste måned.
På et pressemøde den 13. februar påstod den moldoviske præsident, at Rusland har planer om at overtage magten i landet, som ligger mellem Rumænien og Ukraine.
"Planen inkluderer sabotage og militærtrænede mennesker forklædt som civile, der skal udføre voldelige handlinger, angreb på regeringsbygninger og tage folk som gidsler," sagde Maia Sandu ifølge mediet Politico.
Og nu har en række internationale medier fået russiske dokumenter i hænde, som angiveligt viser, hvordan magtovertagelsen i Moldova skal gennemføres i løbet af ti år med 2030 som slutår.
Ifølge Berlingskes oplysninger viser et lækket dokument, at Ruslands mål er at opnå prorussisk indflydelse i den politiske og økonomiske elite i Moldova.
Men at der skulle strømme penge og opbakning fra Kreml i Moskva til prorussiske politikere i Moldova er sådan set ikke overraskende, fortæller Jakob Tolstrup, som er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i forholdet mellem Rusland og de tidligere sovjetstater.
"Det har været modus operandi for Rusland flere steder. Putin har brugt den strategi i eksempelvis Ukraine og Georgien, og for nylig er lignende planer i Belarus, hvor de russiske forbindelser må siges at være meget tætte, blevet afsløret," siger han med henvisning til lækkede dokumenter fra februar, der viser, at Rusland også i Belarus har planer om at overtage den politiske og økonomiske magt.
I lige netop Moldova har den prorussiske fløj vist sig i form af en omdiskuteret politiker ved navn Ilan Shor, en rigmand tidligere dømt for svindel. Han står i spidsen af et prorussisk parti, som ifølge dokumenter fra FSB, den russiske efterretningstjeneste, skulle søge at opnå indflydelse i Moldovas magtcentrum.
Ilan Shor har desuden stået bag demonstrationer i søndags, som var rettet mod den proeuropæiske regering i Moldova. Ifølge Al Jazeera gik omtrent 4500 mennesker på gaden i landet, som huser 2,6 millioner moldovere. Under demonstrationerne lød der meldinger om potentielle bombeangreb, og flere prorussiske demonstranter blev anholdt.
Protesterne blev dog afværget af moldoviske myndigheder.
Og kort før de brød ud, lørdag, fandt politiet i Moldova desuden omtrent halvanden million kroner, da de efterforskede Ilan Shor, hvis parti har navnet Shor-partiet, for ulovlig finansiering.
Siden Ruslands invasion af Ukraine har der været spekulationer og tale om, hvorvidt præsident Vladimir Putin ville forsøge at overtage magten i Moldova som det næste. Indtil videre har de prorussiske stemmer i landet ikke fået nævneværdig indflydelse, og regeringen samt et flertal i parlamentet er udtalt proeuropæisk – den 3. marts sidste år søgte landet optagelse i EU. Men det betyder ikke, at man skal tage let på truslen fra Rusland, lyder det fra Jakob Tolstrup fra Aarhus Universitet.
"Det kan blive bekymrende, hvis Rusland lykkes med at puste til og direkte igangsætte protester, som netop har til formål at udvikle sig voldeligt. Bekymringen er, og den kan være reel nok, at prorussiske demonstranter i sidste ende stormer parlamentet. Men det er svært at vurdere, hvor overhængende den fare er," siger han.
Jakob Tolstrup påpeger, at den moldoviske regering har stor opbakning fra landene i EU, og at den modtager støtte via sit samarbejde med medlemmerne af Nato-alliancen. Moldova har ellers i mange år forholdt sig neutralt i forsvarssamarbejdet. Men nylige undersøgelser viser også en klar stigning i opbakningen til Nato, fortæller lektoren.
Alligevel skal man tage den moldoviske præsidents advarsel og protesterne alvorligt, fortæller han.
"Moldova synes generelt set at udvikle sig i provestlig retning, men der er endnu i omegnen af 20 procent af befolkningen, som er klart prorussisk, og det skal man ikke underkende."