Kendt i årtier for sin vin. Nu også for hærværk eller gemen chikane af kristne fra muslimers side. Cremisan Klosteret ligger på en billedsmuk bjergskråning et par kilometer øst for den palæstinensiske by Betlehem. Naturlige terrasser, fyrretræer, frugttræer og en udsigt over bjergene på sydsiden af Jerusalem fremstår lige så harmonisk som de seneste års officielle fremlægning af forholdet mellem kristne og muslimer i byen, hvor Jesus menes født.
Siden den palæstinensiske intifada mod Israel begyndte at ebbe ud, og islamisterne fra Hamas vandt lokalvalget i 2005, har Betlehems politikere, butiksejere og religiøse skikkelser nærmest stået i kø for at sige det samme. Som en slags indøvet udenadslære er skeptiske journalister blevet holdt hen med løfter om, at kristne og muslimer næppe har haft det bedre sammen end i øjeblikket. Byens negative sider er næsten udelukkende et resultat af den israelske besættelse og den såkaldte sikkerhedsmur. Sådan lyder det, hvis man spørger så forskellige personer som Hamas byrådspolitikere, den kendte protestantiske præst Mitri Raheb, souvenirforhandlere og den nyvalgte kvindelige borgmester Vera Baboun. Ingen af dem har officielt noget at skjule i forholdet mellem byens muslimer og det kristne mindretal.
LÆS OGSÅ: Mellemøstkonflikten står til en Oscar
Det har munkene på Cremisan Klosteret. Journalister, der ønsker at besøge stedet, mødes med et bestemt nej i telefonrøret. Sagen er, at beboere fra den nærliggende landsby Walajeh i længere tid er trængt ind på klosterets område for at fælde mere end 100 år gamle fyrretræer. På toppen af bakken vest for Cremisan er de nøgne træstubbe i skovbunden og bunkevis af grene beviset for, hvad der sker. Dette er historien om forholdet mellem de kristne og de muslimske naboer, som klosteret af en eller anden grund ikke ønsker at delagtiggøre journalister i. Spørgsmål om sagen bliver mødt med tavshed.
I nabobyen Walajeh er man mere åben.
Træerne fældes og bliver brugt til brændsel om vinteren, siger Ahmed, der bor i området.
Som mange andre har han hørt Walajeh-indbyggernes argument for retten til at fælde træerne.
Det er kristne træer, og derfor er det ikke noget problem, lyder argumentationen.
Problemet er velkendt i området omkring Betlehem, og det er langtfra første gang, klosterets mandskab bliver udfordret af sine muslimske naboer.
Om sommeren, når der er mandler, abrikoser og ferskener på træerne, kommer nabobyens beboere for at plyndre. Det er i sig selv ikke noget problem. Men de brækker grenene og beskadiger træerne.
Da en af klosterets munke klagede over fænomenet, kostede det stenkast og en smadret rude den følgende dag. Walajehs beboere havde meldt klart ud. De vil ikke irettesættes af noget kloster. Herefter sænkede tavsheden sig igen over det smukke landskab.
Der er en udbredt angst blandt de kristne for at konfrontere myndigheder og muslimer i den slags sager. Når sagerne mødes med tavshed, får overgrebene lov til at fortsætte, siger Samir Qumsieh, en tidligere ejer af Betlehems eneste kristne tv-station.
Som lokal journalist kender Samir Qumsieh til andre lignende sager. Det katolske kloster ved flygtningelejren al-Aida er i længere tid blevet udsat for hærværk. Lamper er blevet smadret, og lejrens beboere læsser affald og skrald af lige foran klosterets hovedindgang. I sommervarmen forvandler det stedet til en stinkende og bakteriefyldt losseplads. Nonnerne på stedet er ude af stand til at bekæmpe fænomenet. Lige som mandskabet på Cremisan tør de simpelthen ikke.