Sådan gik det kvinden, der ødelagde en historisk Jesus-freske

For to år siden blev en ældre enke hængt ud på internettet efter at have pyntet på et slidt maleri af Jesus, som endte med at ligne en ”behåret abe”. Hvordan gik det hende?

Det historiske billede af Jesus endte med at ligne en ”behåret abe”, efter at den spanske enke havde restaureret det, lød det fra en BBC-korrespondent.
Det historiske billede af Jesus endte med at ligne en ”behåret abe”, efter at den spanske enke havde restaureret det, lød det fra en BBC-korrespondent. .

Man behøver ikke gøre ret meget for at blive et verdensnavn på internettet.

Det måtte den i dag 84-årige spanske enke Cecilia Giménez sande, da hun ufrivilligt i august 2012 blev Spaniens mest kendte nulevende kunstner.

Hendes forsøg på at restaurere Ecce Homo, en historisk freske af Jesus i den lokale kirke, tiltrak sig global opmærksomhed og blev på internettet kendt som ”den værste restaurering i historien”.

Billedet af Jesus endte med at ligne en ”behåret abe”, lød det for eksempel fra en BBC-korrespondent.

I dag, mere end to år efter, valfarter turister stadig til kirken i den spanske landsby Borja. Derudover er sagen nok glemt af de fleste. Men hvordan gik det med Cecilia Giménez, efter at hun var blevet trukket gennem den sociale medie-kværn?

“Jeg er ikke en af verdens store malere. Men jeg har elsket at male hele mit liv,” siger Cecilia Gimenez til den britiske avis The Guardian. 

epa03798309 Cecilia Gimenez, the elderly woman who 'restored' the 19th century Ecce Homo mural painting at a church in northern Spain in 2012, poses next to her painting which is to be used for the label on the bottles of a wine special edition called 'Edicion Especial: Cecilia Gimenez' of Ruberte wine cellar, in Magallon, Spain, 23 July 2013. The Ecce Homo fresco by Spanish artist Elias Garcia Martinez in the Santuario de Misericordia de Borja Church in Zaragoza, was destroyed by Gimenez, who d....
epa03798309 Cecilia Gimenez, the elderly woman who 'restored' the 19th century Ecce Homo mural painting at a church in northern Spain in 2012, poses next to her painting which is to be used for the label on the bottles of a wine special edition called 'Edicion Especial: Cecilia Gimenez' of Ruberte wine cellar, in Magallon, Spain, 23 July 2013. The Ecce Homo fresco by Spanish artist Elias Garcia Martinez in the Santuario de Misericordia de Borja Church in Zaragoza, was destroyed by Gimenez, who d....

”Når jeg kigger på Ecce Homo nu, så ser jeg noget positivt. Men det tog mig meget lang tid at nå hertil. I begyndelsen led jeg meget. Jeg græd dagligt. Der var mennesker, som ventede ved min hoveddør, og som jagtede mig med kameraer og spørgsmål. Det var for meget for mig. Jeg er en 84-årig enke.”

Cecilia Gimenez synes ikke, det er fair, at hun er blevet portrætteret som en talentløs maler, der begik en kæmpe brøler. Hun forklarer, at hun i to årtier har passet på maleriet i kirken, og ”rettet op på det”, når hun mente, der var brug for det. Maleriet blev mere og mere forfaldent på grund af den salte og fugtige luft i området.

”Jeg er sikker på, at hvis jeg ikke havde interesseret mig for at redde maleriet, så ville det ikke have eksisteret i dag.”
 
Forud for mediestormen havde maleriet været i særlig dårlig stand, fortæller hun. Hun gik i gang med restaureringen og tog på to ugers ferie, mens maleriet stod til tørre. Da hun kom tilbage fra ferie, havde hele verden allerede hørt om Ecce Homo.

“Den måde, folk reagerede på, sårer mig stadig, for jeg var ikke færdig med at restaureringen.”

”Jeg blev nødt til at tage medicin mod angst.”

Meget godt kom der dog også ud af skandalen. Kirken i Borja er kommet på verdenskortet, og flere end 130.000 mennesker skal efter sigende have besøgt landsbyen siden restaureringen.

”Jeg har gjort noget for min landsby, som ingen andre har haft mulighed for,” siger hun.

Cecilia Giménez har også fået sig et navn i kunstnerverdenen. Sidste år stod hun for en kunstudstilling med egne værker og endnu en udstilling er planlagt i næste måned. Prisen på hendes egne malerier er også blevet højere, fortæller hun.

”Jeg vil ikke fortælle, hvor meget mere – men lad os bare sige, at det er en god pris for mig.”