Sådan opstod IS i Syrien og Irak

Amerikanernes krig i Irak samt borgerkrigen i Syrien er nogle af de vigtigste grunde til, at Islamisk Stat har kunnet vokse sig magtfuld

Siden september 2014 har Islamisk Stat haft fuld kontrol med den syriske by Raqqa, hvor militante IS-krigere her kører rundt med organisationens sorte flag. Byen fungerer nu som en slags hovedstad i kalifatet.
Siden september 2014 har Islamisk Stat haft fuld kontrol med den syriske by Raqqa, hvor militante IS-krigere her kører rundt med organisationens sorte flag. Byen fungerer nu som en slags hovedstad i kalifatet. Foto: STRINGER.

Den sunni-muslimske terrororganisation Islamisk Stat (IS) har eksisteret under forskellige navne siden 1999.

Den var til at begynde med optaget af at vælte det jordanske kongedømme, men da USA i 2003 gik ind i Irak, skiftede gruppen fokus og blev en central del af det oprør, der kæmpede mod det amerikanske militær.

Krigen i Irak og USA's tilstedeværelse i landet er en af de vigtigste brikker for at forstå, hvordan IS er blevet til det, terrorbevægelsen er i dag. Det var i den periode, at IS for alvor etablerede sig. Senere blev et magtvakuum under borgerkrigen i Syrien også en vigtig forudsætning for, at den kunne vokse.

I 2004 allierede gruppen sig med Osama bin Ladens terrornetværk al-Qaeda og var i en årrække kendt under navnet al-Qaeda i Irak. De to grupper brød først med hinanden 10 år senere, angiveligt fordi al-Qaeda mente, IS' metoder var blevet for ekstreme.

I 2006 formåede bevægelsen at erobre et stort område i Irak og ændrede derefter navn til Islamisk Stat i Irak. Senere blev Syrien (eller Levanten) også føjet til navnet. Med det nye navn understregede organisationen sit mål om at skabe sin egen stat i de to lande.

Efter at have besat en stor del af Nordirak i 2014 skiftede gruppen igen navn og har siden kaldt sig for Islamisk Stat. Det nye navn signalerer, at gruppens mål er at danne et verdensomspændende kalifat.

Bevægelsen blev næsten udslettet i 2010, hvor de fleste ledende personer blev dræbt af amerikanske luftangreb. Men nogle tidligere sikkerhedsofficerer fra Saddam Husseins irakiske regime overtog ledelsen.

En af dem, strategen Haji Bakr, spillede en afgørende rolle for organisationens efterfølgende fremgang og vækst. Ifølge Haji Bakrs koncept skulle IS indgå alliancer med fjendtlige grupper uden at tage hensyn til deres ideologi eller religion, når det kunne betale sig for organisationen, og modsat skulle den bryde samarbejdet, når det var mest fordelagtigt. Haji Bakr døde under et luftbombardement i 2014.

I flere år finansierede IS sig især ved at kræve beskyttelsespenge af folk og virksomheder. De, der ikke betalte, blev myrdet eller måtte se, at deres huse og firmaer blev sprængt i luften. Efter at organisationen erobrede områder med oliefelter, begyndte den også at få store indtægter fra olieproduktion, ligesom salg af antikviteter på det sorte marked blev en vigtig indtægtskilde.

Tusindvis af muslimske mænd fra utallige lande har frivilligt tilsluttet sig IS og kæmper nu som soldater i terrorhæren. Der findes ingen præcise tal over, hvor stor hæren i IS er.

Organisationens officielle leder er teologen Abu Bakr al-Baghdadi, som i slutningen af juni 2014 erklærede sig til religiøs fører med titlen kalif, da han udråbte kalifatet efter IS' overraskende erobring af Mosul, Iraks næststørste by. Han skønnes dog at være en galionsfigur, mens det ifølge flere kilder fortsat er Saddam Husseins tidligere generaler, der sidder med den reelle magt i IS.

Ud over ledelsen, der er domineret af irakere, er de fleste højere stillinger i IS ligeledes besat af mænd fra de arabiske lande. Europæerne indtager en langt mere underordnet rolle i organisationen.