Prøv avisen
Milliardtyveri fra tysk museum

Sachserne anser juvelkup som et angreb på deres identitet

Fra venstre mod højre: En kårde med 770 mindre og ni større diamanter, som blev brugt som pragtvåben ved kurfyrstens hof. I midten Den Hvide Ørn-orden, som stammer fra midten af 1700-tallet, da Sachsen og Polen indgik i samme kongerige. Ordnen, besat med brillanter, rubiner, guld og sølv, er det sidste bevarede smykke fra det sachsisk-polske monarkis mest kostbare smykkeensemble. Yderst til højre ses en sløjfe med 20 større og 216 mindre diamanter, kaldet epaulette. Foto: Polizeidirektion Dresden/Reuters/Ritzau Scanpix

Eksperter frygter, at tyvene vil ødelægge smykkerne uden hensyntagen til deres historiske værdi, som er af uvurderlig betydning for den østtyske delstat

Dresdens berømte skatkammer, Grünes Gewölbe (Den Grønne Hvælving), er lukket på ubestemt tid, efter at det tidligt i mandags lykkedes to indbrudstyve at begå det, der betegnes som efterkrigstidens måske største kup på tysk jord. Ifølge museumsdirektør Dirk Syndram er der tirsdag fortsat ikke overblik over, hvor mange juveler der er blevet stjålet fra delstatens Sachsens såkaldte statsskat, som han over for tv-stationen MDR betegner som verdenskulturav.

”Det er ikke kun den statslige kunstsamling, der er blevet bestjålet, men også vi sachsere. Man kan ikke forstå Sachsens historie uden Grünes Gewölbe,” skriver også delstatens ministerpræsident, Michael Kretschmer, på Twitter.

Hans indenrigsminister Roland Wöller går skridtet videre og taler over for radioen Bayerischer Rundfunk om ”et attentat på alle sachseres kulturelle identitet”.

Den Grønne Hvælving blev af myndighederne betegnet som så sikkert som Fort Knox, men alligevel var det altså muligt for to tyve at bryde ind i skatkammeret og tømme størstedelen af en vitrine efter at have afbrudt strømforsyningen til bygningen.

Politiets efterforskning på gerningsstedet er endnu ikke afsluttet, og derfor er det ikke muligt at sige præcist, hvor stort tyvenes bytte er, men museumsfolkene betegner det som uvurderligt. Samlingen i skatkammeret er verdensberømt, og det vil være næsten umuligt for tyvene at sælge smykkerne på det sorte marked.

Derfor frygter Sachsens øverste museumschef Marion Ackermann, at tyvene vil ødelægge smykkerne og slibe juvelerne om. Hvis det sker, vil uvurderligt kunsthåndværk og juvelerarbejde for evigt gå tabt for eftertiden.

Når sachserne er så bestyrtede over tyveriet, er det ikke alene på grund af smykkernes reelle værdi, men mindst lige så meget, fordi juvelerne har en symbolsk betydning, der ikke kan betales med penge.

Samlingen i Den Grønne Hvælving blev først og fremmest skabt af én person, kurfyrsten Friedrich August I., også kaldet August den Stærke, der levede fra 1670 til 1733. Han var ikke alene Sachsens kurfyrste, men i en årrække også konge af Polen, der dengang var et kæmpe rige. Sachsen-Polen udgjorde en europæisk stormagt, som var jævnbyrdig med det daværende Preussen. Derfor ser mange sachsere i dag August den Stærke som et symbol for et stærkt og uafhængigt Sachsen.

August den Stærke satsede mindre på militæret og mere på at vise sin rigdom, og han skabte et hof, der strålede på lige fod med hoffet i for eksempel Frankrig.

Først efter August den Stærkes død oplevede Sachsen et militært nederlag til Preussen, og dermed var landets storhedstid forbi, men alligevel fik Dresden lov til at beholde samlingen i Den Grønne Hvælving, og skatten har sidenhen fulgt sachserne i tykt og tyndt. Samlingen overlevede de allieredes massebombning af Dresden under Anden Verdenskrig. De værdifulde genstande kom siden til Sovjetunionen som krigsbytte, men blev leveret tilbage til det daværende DDR i 1958.

Senere blev residensslottet, hvor juvelerne holder til, renoveret for millioner af kroner, så samlingen kunne fremvises, og det blev en fast del af mange turisters program at lægge vejen forbi Den Grønne Hvælving. Som avisen Süddeutsche Zeitung skriver efter tyveriet, så har samlingen været med til at give Sachsen sin identitet.

Ifølge Florian Harms, der er journalist ved det tyske t-onlines nyhedsportal, har netop Dresdens borgere de seneste årtier udmærket sig ved deres stærke samhørighedsfølelse med deres by. Takket være borgernes store engagement har man kunnet genoprette gader og torve og genopbygge for eksempel den berømte kirke Frauenkirche.

”Befolkningen har vist sin begejstring for byens strålende fortid og har haft en ubetinget vilje til at få byens pragt til at stråle igen. Derfor er indbruddet i skatkammeret et slag midt i hjertet på borgerne i Dresden,” skiver Florian Harms i en kommentar på t-online.

På internettet verserer flere rygter om, at en bande står bag tyveriet, men politiet har hidtil kun offentliggjort en utydelig video af indbruddet og meddelt, at det ikke kan udelukkes, at de to gerningsmænd har haft medhjælpere.

Her ses den såkaldte store brystsløjfe, som kurfyrst Friedrich August III i 1782 fik fremstillet til sin hustru Amalie Auguste med 51 større og 611 mindre brillanter. Foto: Polizeidirektion Dresden/Reuters/Ritzau Scanpix