Prøv avisen

Særlig dansk hjælp til yazidier afvises af Venstre og Dansk Folkeparti

Den sydtyske delstat Baden-Württemberg har derfor siden 2015 på et specielt visum taget imod 1100 yazidier for at give dem medicin- og psykologbehandling. 90 procent af yazidi-kvinderner har været udsat for sexovergreb, vurderer Michael Blume, læge og leder af delstatens behandlingsteam. Han synes, at Danmark skulle følge efter. Arkivfoto. Foto: Alice Martins/AP/ritzau

Fra flere sider opfordres til, at Danmark giver asyl til yazidier, der er sluppet ud af Islamisk Stats fangenskab og mishandling. Venstre og Dansk Folkeparti vil hellere hjælpe i nærområderne

Medlemmer af den forfulgte irakiske yazidi-minoritet samt fagpersoner foreslår nu, at Danmark tager imod yazidier, der har været fanger hos terrorgruppen Islamisk Stat, IS. De opfordrer dermed den danske regering til at følge Tysklands eksempel.

Det er i disse uger præcis tre år siden, at IS indledte sin voldsomme forfølgelse af den religiøse minoritet yazidierne i Irak, og mange holdes stadig til fange, hvor de udsættes for mishandling, seksuelt misbrug og drab. Den sydtyske delstat Baden-Württemberg har derfor siden 2015 på et specielt visum taget imod 1100 yazidier for at give dem medicin- og psykologbehandling. 90 procent af yazidi-kvinderner har været udsat for sexovergreb, vurderer Michael Blume, læge og leder af delstatens behandlingsteam. Han synes, at Danmark skulle følge efter.

”De danske myndigheder kunne komme til os, og vi vil give dem alle oplysninger, som de har brug for,” siger han.

Forslaget falder i god jord hos Enhedslisten og Alternativet. Udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) henviser til FN’s kvoteflygtningesystem, hvor Danmark i år har hentet 500 flygtninge fra udlandet.

”Det er helt oplagt at bruge det system til at hente nogle af yazidi-kvinderne for at hjælpe dem,” siger hun og ærgrer sig nok engang over, at regeringen har vedtaget et midlertidigt stop for kvoteflygtninge.

Rasmus Nordqvist, udenrigsordfører for Alternativet, mener, at ”vi bør tage vores del af ansvaret, da vi er involveret i Irak og Syrien.”

”Det her er kvinder, der har været udsat for vanvittige ting. Vi bør tage medansvar for dem,” siger han.

Udlændingeordfører fra Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, hælder mest til at hjælpe yazidi-kvinderne i deres nærområder. Men det afhænger af regeringens politik.

”Med de asyltal, vi har i dag, kan vi ikke hente flere op. Men hvis regeringen gerne vil målrette hjælpen til disse kvinder, er vi klar til at støtte det,” siger Martin Henriksen.

I regeringspartiet Venstre siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen dog, at hjælpen til yazidierne skal foregå i nærområderne.

”Vi støtter allerede yazidierne, eksempelvis økonomisk med støtte til ngo’ere i deres område i Irak. Hellere hjælpe flere dernede end at tage nogle udvalgte herop,” fastslår han.

Herhjemme er Yilmaz Yildiz, næstformand for Ezidi Kulturforening i Danmark, og Petricia Veile Hansen, forkvinde for Påfuglens Vinger, en organisation, der hjælper yazidi-kvinder og børn, begge skuffede over udmeldingerne fra Venstre og Dansk Folkeparti.

”Der er ikke den nødvendige psykologhjælp og krisecentre i Kurdistan og Irak til disse kvinder. Det hjælper kvinderne psykisk at komme væk derfra og til et sted som Danmark, hvor alt er nyt, så de kan få en lysere fremtid,” siger Yilmaz Yildiz, hvis slægtning på hustruens side også er kidnappet af IS.

Petricia Veile Hansen har tilbragt en uge med over 20 yazidi-kvinder og børn i Tyskland, der var sluppet ud af IS’ fangenskab. De fleste af dem var blevet voldtaget af den islamistiske organisations krigere.

”Det er ærgerligt, at visse partier ikke vil have kvinderne herop. De kvinder, jeg besøgte, havde det alle psykisk hårdt. De kan få en meget bedre behandling her og føle sig i sikkerhed for IS,” siger hun.

Ifølge irakisk Kurdistans Kontor for Kidnappedes Affærer blev 6413 yazidier taget til fange af IS i begyndelsen af august 2014. Af dem var de 3369 indtil sommeren i år stadig fanget.